Stuckenberg, Viggo Uddrag fra I GENNEMBRUD

↩ Hun tog et Par Sting, ganske langsomt, og satte saa Naalen fast igen. Jørgen følte noget komme glidende imod sig, som han ikke turde vige for og ikke havde Evne til at møde. Som hun sad og talte saadan, gjorde hun ham usikker og angst, men drog ham ikke. Han var kun vant til hendes Latter.