↩ Ude i Entreen mødte de Professor Lunds lille firskaarne Skikkelse. Jørgen hørte Professor Lund fire Gange om Ugen; han skulde tage Filosofikum hos ham. Men saa nær havde han aldrig 87 været ham. Der var Andagt i det Blik, hvormed han saa paa hans skægløse Ansigt med Furerne om den smalle Katedermund og de graa, rolige Øjne under Panden, der var rynket, som var Professoren gaaet op imod et piskende Uvejr alle sine Dage. Natten var taaget og Gaderne vaade og mennesketomme. De hørte Larmen fra Rusgildet nede i Strædet, og oppe gennem Vimmelskaftet kom der et Par Drosker.