Stuckenberg, Viggo Uddrag fra I GENNEMBRUD

↩ Da han vaagnede den næste Morgen, følte han sig træt og havde en Fornemmelse, som ventede der ham et tungt Arbejde. Han gned Øjnene, og i samme Nu fór det igennem ham, at Emma Poulsen kom Klokken ti. Han var ude af Sengen i en Fart. Alle tunge Fornemmelser var borte, og han fløjtede, mens han klædte sig paa.