Stuckenberg, Viggo Uddrag fra I GENNEMBRUD

Jørgen gik ned ad Perronen, ned hvor Hvælvingen aabner sig ud mod de mange Skinner. Nu laa Taagen ind over Byen, og han kunde se Terrænet over, kunde følge Skinnerne ned forbi Nordbanestationen, som stod lav og fladtrykt under sit svære Tag, ned til Gyldenløvesgade, hvor alle Skinner løb sammen og svingede til venstre og blev borte.