Stuckenberg, Viggo Uddrag fra I GENNEMBRUD

↩ Han gik med hende under Armen og havde ingen Ting at sige. Han saa ikke Fælleden, følte ikke Regnen; blot denne brede Ensomhed. Først her ude, hvor Jorden laa fladet ud under dem til alle Sider, med Skyerne hvilende over dens Stilhed, først her følte han helt sit Liv glide sammen med hendes. Og han slog sin Arm om Emma. Hun gled i den vaade Jord, og han maatte støtte hende og holde hende fastere.