Stuckenberg, Viggo Uddrag fra I GENNEMBRUD

↩ Og efter Kysset trak han hende tættere ind til sig. Og kyssede hende igen, og trak hende halvt op paa sit Skød, og havde tilsidst ikke sine Læber fra hendes. Mørket laa over Stuen. Han lige følte dette Mørke som noget dulmende blødt om alle hans Sanser. Og han havde aabne Øjne, mens han kyssede.