Heiberg, Johan Ludvig Ulla skal paa Bal

Ulla skal paa Bal.
En bellmansk Situation
Første Gang opført paa det Kongelige Theater
den 5. Juli 1845.
444

445

    Personerne.

  • Ulla Winblad.
  • Fader Berg, Valdhornblæser og Krovert.
  • Mollberg, Corporal og Dandsemester.
  • Mowitz, Constabel.
  • Dandsebodsgjæster af begge Kjøn.

Scenen er paa Fader Bergs Vertshuus
i Djurgården ved Stockholm.

446

Skuepladsen forestiller et Skuur, der bruges til Sommer-Pavillon i Fader Bergs Vertshuus i Djurgården. Igjennem den aabne Baggrund sees en Vig af Mälarn, og bag samme et Landskab med Udsigt til Stockholm. I Forgrunden paa venstre Side en Skjænkedisk, med Flasker, Glas o. s. v. Paa en af Væggene hænger et Valdhorn.

447

Første Scene.

Fader Berg. Ulla Winblad. Mollberg.
Fader Berg (staaer ved Disken, og seer paa Mollberg, som, spillende paa sin Violin, indøver en Dands med Ulla).

° 1.
Mel. Fredmans Epistel N° 69.

2.

Mollberg,
(standsende Dandsen). Mamsel Ulla! tør jeg bede,
At Hun mærker nøie,
At der først skal gjøres Kjede
Ved den tolvte Tact.
(Afsides) Ak! i denne snørte Trøie
Hun mit Sind forvirrer,
Haanden bæver, Foden dirrer,
Jeg har tabt min Magt.
(Høit) Mærk sig den Ting,
At Hun skal baglænds neie,
Og i et Sving
Med Slæbet Gulvet feie.
Hold sig rank, Hun smukt maa tage
Skuldrene tilbage.
Saadan! Rigtig! Pinedød!
Ja saadan er Hun sød.
449

3.

Ulla.
Prægtigt gaaer det, jo jeg takker!
Jeg skal nok brillere,
Naar jeg har en saadan Makker
I vor nye Dands.
Jeg paa Ballet skal charmere,
Og, naar jeg betræder
Dandsebodens glatte Bræder,
Vinde Bifaldskrands.
Vi To, jeg veed,
Fremstille skal iaften,
Jeg Yndighed,
Og du, Bro'r Mollberg, Kraften.
Ja, man skal mig admirere,
Jeg skal triumfere,
Vist jeg skal paa Grønnelund
Berømmes af hver Mund.

4.

Mollberg.
Nu, saa lad os atter prøve
Stedet, hvor vi standsed.
Tredie Mand vi her behøve.
(Til Fader Berg) Du er her tilpas.
Fader Berg.
Mollberg, jeg har aldrig dandset.
Mollberg.
Det gjør ei til Sagen.
Her staaer du, og Lysestagen
Er din Dames Plads.
450Nu passer paa
Med Alvor og andægtigt!
Fader Berg.
Det vil ei gaae.
Mollberg.
Ih Snak! det gaaer jo prægtigt.
Venstre Haand! Ja, ganske rigtigt!
Høire Haand! Forsigtigt!
Saadan! det var godt, ei sandt?
Alle Tre.
Jo, nu gik det charmant.

Recitativ.

Mollberg.
Men Ulla, vogt dig! du er echaufferet.
Lad mig Saloppen om din Skulder vikle.
Og du, Faer Berg, bring hid en Hjertestyrkning,
En kraftig Drik, hvis Virkning man kan føle,
For at vor Ulla maa sig ei forkjøle.
Fader Berg.
Hvad skal det være?
Mollberg.
Ha! Hvor kan du spørge?
Du vil dog sagtens her ei byde Finkel?
Er din Forstand ei altfor tynd og spinkel,
Saa hent os hist fra Disken fix og færdig
En ædel Drik, som er vor Ulla værdig;
Med eet Ord: sæt os frem
En stærk Liqueur, men dertil angenem.
451
Fader Berg.
Jordbær-Liqueur?
Mollberg.
Ja nok!
Fader Berg.
Det kan jeg tænke.
Mollberg.
Men kom gesvindt!
Fader Berg.
Nu skal jeg strax den skjænke.
Mollberg.
Og du, min Ulla, sæt dig her paa Stolen,
Og dæk dig med Saloppen og med Kjolen.
Vær her for Trækvind sikker,
Og nyd vor Djurgårds-Udsigt, mens du drikker.

° 2.
Mel. Fredmans Epistel N° 71.

2.

Mollberg.
Kom, Fader Berg, og lad Glassene fyldes,
Fyld dem tilgavns med din Jordbær-Liqueur!
Ullas og Djurgårdens Skjønhed maa hyldes,
Saa har man levet, forinden man døer.
Skaal nu for Ullas, for Djurgårdens Ynde,
For Lokattens Glæder, for Grønnelunds!
Fader Berg.
Ulla! du drak ei; vil strax du begynde!
Ulla.
Jeg drak tilbunds.
Mollberg.
Kom, Fader Berg, og lad Glassene fyldes,
Fyld dem tilgavns med din Jordbær-Liqueur!
454
Ulla.
See, hvor Skyen trækkes til en gylden Traad,
Og Fjordens Bølger straale som et Speil.
I det Fjerne, seer jeg, nærmer sig en Baad
Med hvide Seil.
Mollberg.
Ja, det er vort Selskab, som sig nærmer hist;
Christian Wingmark kjender jeg.
Fader Berg.
Ja ganske vist.
Ulla.
See, hvor Baaden glider!
Fader Berg.
Smidigt som en Aal.
Mollberg.
Vort Selskabs Skaal!
Alle Tre.
Vort Selskabs Skaal!

Recitativ.

Fader Berg.
Men tys!
Alle Tre.
Men tys!
455
Fader Berg.
Jeg hører Fodtrin lyde.
Mollberg.
Det Mowitz er.
Fader Berg.
Hvad kan vel det betyde?
Mollberg.
Han iler hid fra Grønnelund maaskee,
Thi han skal jo besørge vor Souper,
Og muligt vil han derom Noget melde.
Ulla.
Maaskee han har os Noget at fortælle.
Fader Berg.
Nei, snarere han ta'er saa lange Skridt,
Af Længsel efter mig og Aqvavit.
456

Anden Scene.

De Forrige. Mowitz.

° 3.
Mel. Fredmans Epistel N° 18.

1.
Mowitz.

457

2.

Bordet er dækket, og Kagen
Praler med Datum af Dagen,
Rødvinen har ikke Magen,
Hverken i Geist eller Smagen.
Brændeviinsflasken er svingende fuld
Med Gyldenvand, det rene Væsen;
Hver kan drikke det pureste Guld,
Forgylde sig Bugen og Næsen.

3.

Snart Musikanterne komme,
Valdhorn og Fløite med Tromme;
Flaskerne vist blive tomme,
Længe før Tiden er omme.
Skaal, min Ulla, jeg drikker din Skaal,
Deraf du kan mit Venskab kjende.
Skal jeg paa Flaskerne snart gjøre Kaal,
Begynder jeg gjerne med denne.

4.

Ulla.
See kun, hvor Mowitz er munter!
Mowitz.
Skulde jeg være herunter?
Fader Berg.
Fiffig til Flasken han lunter.
Mollberg.
Hvor han paa Hælene klunter!
Mowitz.
Nok engang eders Skaal med Forlov!
458
Ulla.
Hvor Mowitz dog er snu og listig!
Mollberg.
Alting han drikker!
Fader Berg.
Den Slurk var for grov.
Mowitz
( idet han fører Flasken til Munden.) Er jeg kanskesen for dristig?

5.

Mollberg.
Nei, Fader Mowitz, vist ikke!
Alle nu ville vi drikke,
Indtil man hører os hikke,
Og kan os paa Øinene prikke.
Mowitz.
Det var jo godt! Er da Flasken betalt?
Fader Berg.
Idag jeg kræver ingen Penge.
Mowitz.
Saa skal min Abekat snart være qvalt.
De Andre.
Hos Mowitz den lever ei længe.
459

Recitativ.

(Valdhorn bag Scenen.)

Ulla.
Men hør! et Valdhorn klinger.
Mowitz.
Det er fra Baaden, som vort Selskab bringer.
Fader Berg.
Den sit Signal os giver.
Mollberg.
Det maa besvares.
Mowitz.
Det nødvendigt bliver.
Mollberg.
Du, Fader Berg, Signalet maa besvare;
Tag frem dit Horn, og ei paa Veir du spare.
Ulla
(tager Valdhornet fra Væggen og giver ham det.) Ja, du er jo paa Corno Virtuos,
Lad dine Toner tale til din Roes!
460

° 4.
Mel. Fredmans Epistel N° 68.

(Fader Berg tager Valdhornet og blæser ud i Baggrunden.)

461

2.

(Fader Berg: Corno).

Mowitz.
Du har blandt Kunstnere Rang.
(Bag Scenen: Corno.)
Mollberg.
Svaret tilbage sig svang.
Mowitz.
Pan, Skoven beskyttende,
Vist skjuler sig, lyttende
Til saa sød en Klang.

(Fader Berg: Corno).

462
Mowitz.
Godt, Fader Berg! det var brav.
(Bag Scenen: Corno)
Mollberg.
Tydeligt Svar man dig gav.
Mowitz.
Hvem er vel den Blæsende,
Guddommeligt Hvæsende?
Mollberg.
Bergstrøm, tyk og lav.
Ulla og Mowitz.
Seilet ind de trække,
Aarer ud de lægge,
Kjølen Skummet bryder,
Aareslaget lyder.
(fader berg: Corno.)
Mowitz.
Du har blandt Kunstnere Rang.
(Bag Scenen: Corno.)
Mollberg.
Svaret tilbage sig svang.
Ulla. Mowitz. mollbEerg.
Pan, Skoven beskyttende,
Vist skjuler sig, lyttende
Til saa sød en Klang.
463

N° 5.
Mel. Fredmans Epistel N° 25.

1.
Chor af de Kommende

(bag Scenen.)

464

2.

Ulla. Mowitz. Mollberg. Fader Berg.
Hør, hvor de synge!
Nu Bølgerne gynge
Dem hertil;
Her den hele Klynge
Forsamles vil.
O mine Venner!
Enhver af jer kjender
Jeg med Lyst;
Hilsen I mig sender
Ved Hornets Røst.
(Corno bag Scenen.) Hør deres Aareslag!
Alle med stærke Tag
Føre de Snekken saa let over Fjorden til vort røde Tag.
Aaren gjør i Tacten rask
Sit Pjask.

3.

Baaden er landet,
Hør Skvulpen af Vandet
Ved vor Bro!
Alt nu gjennem Sandet
De vade jo.

(Til de Kommende, som endnu ikke sees.)

Velkommen, Alle!
Lad Valdhornet gjalde
Høit i Sky
Og tilsammen kalde
Den hele By!

(Corno bag Scenen.)

Hør, hvilken liflig Klang!
Fjernt over Mark og Vang

Hornet forkynder saa vide vor muntre Fest, vor glade Sang, 465 Naar til Grønnelund vi skal Paa Bal.

Tredie Scene.

De Forrige. Gjæsterne, (som træde ind fra Baggrunden, med en Valdhornblæser i Spidsen. En af Damerne bærer en Krands i Haanden, Herrerne bære Flag og Vimpler.)

4.

Mowitz, Mollberg, Fader Berg, Chor,
(til Ulla). Dig Barcarolen
Skal prise, du Solen
Blandt os her!
Sæt dig ned paa Stolen,
Vor Dronning vær!
Her er din Throne,
Modtag denne Krone
Her imens.
(Blomsterkrandsen sættes hende paa Hovedet, Flag og Vimpler svinges over hende.) Viis nu, du har Tone,
Giv Audiens!
(Corno paa Scenen.) Naar du befaler kun,
Snekken, saa hvid og rund,
Prydet med Vimpler og Blomster, dig bære skal til Grønnelund;
Du foran, med Krandsen paa,
Skal staae.
466

Recitativ.

Fader Berg.
Nu Alting er i Orden,
Og Ulla Winblad er vor Dronning vorden.
Mollberg.
Til hendes Skjønheds Ære
Skal denne Fest iaften viet være.
Mowitz.
Ihvad hun monne byde,
Vi hendes Bud skal lyde.
Chor.
Du er vor Dronning, vi dit Bud skal lyde.

N° 6.
Mel. Fredmans Epistel N° 21.

2.

Jeg er en Kone,
Som kan ha' Tone,
Ulla kan godt være fornem og fiin,
Øinene dreie,
Rødmende neie,
Dandse pertentlig og nippe til Viin.
Men jeg tillige
Pænhed kan sige:
A-i, a-i, Pokker i Vold!
Glæden iaften
Hylder kun Kraften,
Stormer bacchantisk med Spyd og med Skjold.

3.

Eder, I Qvinder,
Til Bacchantinder
Kaarer jeg her ved min Hofstat idag.
Kaade Satyrer,
Slaaer eders Lyrer,
Dandser paa Bukkefod, vifter med Flag!
Horn og Skalmeier
Kalde til Seier,
A-i, a-i, klingende Spil!
Skummende Bæger
468 Lifligt os qvæger,
Venus og Bacchus formæle sig vil.

N° 7.
Mel. Fredmans Epistel N° 55.

2.

Mowitz.
Ja, lad os gaae! Ulla skal seireSnart ved Lyd af Horn og Clarinet.
Mollberg, adræt,
Rank som en Heire,
Fører hende nok saa net.
Skjelmsk og coquet
Ulla skal feire
Ny Triumf i Menuet.
469

3.

Mollberg.
Stiller jer op! Festen forkynder
Jeg, som Ulla føre skal idag.
Vimpler og Flag
Om hendes Ynder
Boltre sig med stolt Behag.
Følger i Mag!
Toget begynder;
Ulla! mig ved Haanden tag!

4.

Ulla.
Jeg er parat, gjerne jeg kaarer
Dig til Fører i vor Dandsesal,
Naar ei med Qval,
Suk eller Taarer
Du mig være vil fatal.
Dig paa vort Bal
Nok jeg bedaarer,
Gode, gamle Corporal!

5.

Chor.
Nu saa begynd Fest-Processionen!
Mollberg først med Ulla Winblad gaaer.
Om hendes Haar
Slynger sig Kronen,
Flettet af den unge Vaar.
Bugter nu slaaer
Hele Personen,
Mollberg tripper som et Faar.
470

6.

Hurra! Marche marche! Gavmildt os venter
Rankens Fader ved det lange Bord,
Og i hans Spor
Amor nok henter
Myrter, som han om os snoer.
Syng nu i Chor,
Rør Instrumenter!
Alle Mand! ombord, ombord!

(Teppet falder under Processionen.)