Heiberg, Johan Ludvig Nei

Nei.
Vaudeville i een Act.
Første Gang opført paa det kongelige Theater den 1ste Juni 1836.

360
361

    Personerne.

  • Justitsraad Gamstrup.
  • Sophie, hans Broderdatter.
  • Candidat Hammer.
  • Klokker Link.

Handlingen foregaaer i Kjøbenhavn, i Justitsraadens Huus.

362

Skuepladsen forestiller en lille Sal, med en Dør i Baggrunden, som er den almindelige Indgang, og een paa hver Side i Forgrunden, af hvilke den høire (for Tilskuerne) fører til Hammers Værelse, den venstre til Husets øvrige Værelser. I Mellemgrunden tilhøire er et Vindue. Over en Stol i Baggrunden hænger en Slaabrok.

363

Første Scene.

Hammer (elegant klædt, i en smuk og moderne ny Kjole, træder ud fra sit Værelse.)

Hammer
(idet han seer sig om.)

Her er Ingen. Saa faaer jeg vente .... Eller skulde jeg banke paa her, og gaae ind til Familien? ... Ja, dersom jeg vidste, at Justitsraaden var gaaet ud saa tidlig; men det er han neppe, thi Klokken er endnu ikke ti. Paaklædt maa han dog være, thi der hænger jo hans Slaabrok. Men alligevel .... dersom han var ude, saa var Jomfru Sophie allerede kommen her ind i Salen .... Ja, jeg siger det jo rigtignok, som om jeg var vis i min Sag; jeg stoler paa at Himlen ikke straffer mig for mit Overmod, ved at lade hende udeblive idag. Dog, hvorom Alting er, idag er jeg sikker nok paa at faae hende itale, thi kommer hun ikke til mig, saa kommer jeg til hende, og siger: »God Morgen, Jomfru! jeg vilde gjerne tale med Hr. Justitsraaden.« - »Han er ikke hjemme.« - »O det var ret slemt! Jeg kommer da til at uleilige Dem.« - »Hvad er til Tjeneste?« - »Tør jeg bede Dem levere Justitsraaden disse otte Rigsdaler (tager nogle Bancosedler frem) , som jeg har at betale for en Maaneds Leie?« - Gud veed, det er min sidste Skilling, men det taler jeg naturligviis ikke om. Det er allerede heldigt nok, at jeg har disse, thi det er idag den første Juni, og jeg har netop logeret her siden den første Mai; men i den første Maaned maa man endelig være accurat, for ikke at forspilde sin Credit. Dyrt er det i Grunden ikke. Et 364 smukt og vel meubleret Værelse (aabner Døren til sit Værelse og seer derind) , som tager sig overmaade godt ud, naar Salsdøren staaer aaben, saa at der kan falde noget Lys derind, thi Lys er der rigtignok forbandet lidt af. Men til Erstatning har jeg Tilladelse til at benytte denne Sal, hvor jeg kan trække frisk Luft og see Vorherres Sol, .... og hvor jeg kan tale med Jomfru Sophie, som næsten hver Dag har Noget at bestille herinde, saasnart hendes Onkel er gaaet paa Contoret. Conditionerne ere altsaa ypperlige. Med Fornøielse betaler jeg idag min sidste Skilling i Leie. Iovermorgen kommer Posten; jeg vil da haabe, at min Fader, bevæget ved mit sidste rørende Brev, er gaaet i sig selv, og sender mig Hjelpetropper. (Det banker paa Døren i Baggrunden.) Hvem kan det være? (Raaber.) Kom ind!

Anden Scene.

Hammer. Link, (meget slet klædt, i en Kjole af gammeldags Façon, og med en daarlig Hat.)

Link
(i Døren.)

Maa jeg tage mig den Frihed at spørge, om her ikke logerer en Candidat, som hedder .... Ih! hvad seer jeg! Jeg er jo i det rette Farvand.

Hammer.

Hvorledes? Min gamle Ven og første Lærer, Herr Link, forhenværende Forstander for Aftenskolen paa min Faders Gods!

Link.

Men nuværende Klokker ved Kirken i Grenaa.

Hammer.

Ja, det er sandt, det har jeg hørt. Det skal jo være et fedt Embede.

365
Link.

O nei! fedt kan man just ikke kalde det ....

Hammer.

Men dog vel heller ikke mavert?

Link.

Nei, det vil jeg just ikke sige; det er saadan Lala, mellem begge.

Hammer.

Ja, Middelveien er jo den bedste.

Link.

Det har du ganske Ret i .... Ja, du bliver da ikke vred, fordi jeg endnu siger Du til dig?

Hammer.

Hvor kan De troe det, De som har lært mig min A-B-C og min Catechismus?

Link.

Ja, men du er siden den Tid voxet begge over Hovedet. Eftersom jeg hører, skal du nu forstaae endeel Meer end dit Fadervor. Du er jo juridisk Candidat med bedste Characteer?

Hammer.

Og det giver mig Ret til herefter at træde over i Sollicitanternes glimrende og talrige Klasse; nu har jeg Lov til at gjøre mig Haab om at faae et Embede.

Link.

Du spaser; hvad trænger du til Embeder? Du skal jo snart giftes med din rige Cousine, hende .... Enken .... hvad er det nu hun hedder? hun, som skal eie hundrede tusinde Rigsdaler?

366
Hammer.

De mener Madame Grøndal, kan jeg tænke. Ja, det er jo min Faders Plan, men der bliver ikke Noget af.

Link.

Hvorfor ikke?

Hammer.

Aa! hun er jo saa gammel, saa hun kunde være min Tante; det falder mig reent unaturligt at kalde hende Cousine.

Link.

Ja, men den Betænkelighed falder bort, naar du først er gift med hende; saa siger du hverken »Tante« eller »Cousine«, men »lille Kone«.

Hammer.

Men det var jo ti Gange værre! Nei, min gode, gamle Ven! jeg vil betroe Dem Sandheden. Min Fader vil absolut, at jeg skal frie til hende, og jeg bliver da nødt til at føie ham deri. Det skal skee, og det allerede idag; hun er endogsaa underrettet om min Ankomst. Seer De ikke nok, jeg er pyntet i mine bedste Klæder?

Link.

Jo, du er udmærket godt klædt, ret som man kan tænke sig en Frier. Gud bevares! hvad det er for en deilig Kjole!

Hammer.

Men jeg er vis paa at hente mig en Kurv, thi jeg har altfor tydelig ladet hende mærke min Utilbøielighed til dette Ægteskab. Hun siger bestemt Nei, og derfor gaaer jeg nu ganske rolig hen, og spørger hende, om hun vil have mig.

Link.

Men hvad kan det saa hjelpe?

367
Hammer.

Saa har jeg jo opfyldt min Faders Begjæring, og han kan da ikke længere nægte mig Penge paa Grund af min Ulydighed.

Link.

Men de hundrede tusinde Rigsdaler?

Hammer.

Fanden i Vold med dem!

Link.

Det kan man kalde en stolt Tanke, at sige »Fanden i Vold« til hundrede tusinde Rigsdaler!

Hammer.

Ja, seer De, Halvparten af Pengene er jeg nu altid sikker paa, .... at sige, ifald jeg overlever hende, thi ifølge hendes afdøde Mands, min salig Fætters Testament tilfalder der mig halvtredsindstyve tusinde ved hendes Død; og ifald hun skulde indtræde i nyt Ægteskab, skal hun iforveien skifte med mig og udbetale mig denne Sum. Men til ingen af Delene er der synderlig Udsigt, .... med mindre De, gode Link, skulde ville forbarme Dem over mig, og see at insinuere Dem hos hende, thi ikke sandt, De er jo ugift?

Link.

Jo, men det gaaer alligevel ikke an.

Hammer.

Hvorfor ikke? - Hør, veed De hvad? Det var just en Kone for Dem; hun er ikke aldeles ung, men det er saameget bedre; desuden er hun en ret smuk Kone, og .... hvad mener De? Halvtredsindstyve tusinde Daler, det var vel værdt at tage med?

Link.

Jeg kan tilforladelig ikke.

368
Hammer.

Saa lad os ikke tale mere derom. Lad mig derimod høre Noget om Deres egne Affairer. Nu, De er altsaa kommen til Kjøbenhavn?

Link.

Med Skibsleilighed, directe fra Grenaa. Jeg kommer i dette Øieblik lige fra Toldboden; og det Første, jeg gjør, er at erkyndige mig om din Gade og dit Huusnummer; jeg farer, jeg styrter her op til dig, og nu ..... ja du vil vist undre dig, naar du hører, hvorfor jeg kommer.

Hammer.

Nu da? De gjør mig ganske nysgjerrig.

Link.

Jeg kommer, for at bede dig om at binde min Halsklud.

Hammer.

Hvad for Noget? Er De reist fra Grenaa til Kjøbenhavn, blot for at faae Deres Halsklud bunden?

Link.

Aa nei! vist ikke! Men seer du .... ja nu maa du ikke lee mig ud .... Jeg er reist hertil, for at frie til en Pige, som er mig halvveis lovet, og jeg maa sige dig, at ogsaa hun har nogle Grunker.

Hammer.

Naa saaledes! Ja nu kan jeg begribe, at De ikke vilde frie til min Enke.

Link.

Til din Enke? Kald hende dog ikke saadan, det er et altfor sørgeligt Udtryk.

369
Hammer.

Ja ja da, til min Cousine, til min Tante, eller hvad De behager at kalde hende.

Link.

Og seer du nu, min gode Ven og Discipel - du undskylder, at jeg kalder dig saaledes ....

Hammer.

Ingen Undskyldning! det er jo Sandhed.

Link.

Nu veed du jo nok, at det første Indtryk, man gjør paa et Fruentimmer, er det fornemste. Og jeg har altid ladet mig sige, at ved en saadan Leilighed kommer det isærdeleshed an paa, hvorledes Halskluden sidder.

Hammer.

Nei, virkelig?

Link.

Aa, det veed du bedre end jeg! Og da jeg nu havde hørt, at du skulde være saadan en moderne Fjong-Herre - ja nu seer jeg det da med egne Øine - saa tænkte jeg, at jeg vist ikke bedre kunde henvende mig til Nogen end til dig, og at du for gammelt Venskabs Skyld nok vilde vise mig den Tjeneste, at binde mig min Halsklud saaledes, at den sidder rigtig stivt og stramt og høit op over Hagen, kort sagt, saaledes som det nu er brugeligt, og saaledes som du troer, at det kan gjøre bedst Indtryk paa et ungt og uskyldigt Hjerte.

Hammer.

Det er kun en ringe Begjæring, som jeg med Fornøielse skal tjene Dem i, saavidt mine svage Evner formaae det. Behag at sidde ned, det skal snart være gjort. (Sætter en Stol midt paa Gulvet.)

370
Link
(idet han sætter sig.)

Tak, min Ven, mange Tak!

Hammer.

Men De maa først tage Kjolen af; ellers kan jeg ikke komme til.

Link.

(idet han reiser sig, og trækker sin Kjole af.)

Ja, hvis du altsaa tillader, at jeg er saa fri ....

Hammer.

Men det Halstørklæde, De har paa, er ikke godt; jeg skal laane Dem et andet, med en stiv Pude i. (Løber ind i sit Værelse.)

Link
(raaber efter ham.)

O ja, søde Ven! En stiv Pude!

Hammer

(kommer tilbage med et hvidt Tørklæde og en Halspude.)

See, her er en, som kan give Façon, ikke sandt?

Link.

Bravo, bravo!

Hammer.

Tag nu det gamle Tørklæde af, og sæt Dem ned.

Link.

Paa Øieblikket!

(Sætter sig, og tager sit Halstørklæde af, medens Hammer præparerer det andet.)
371

Mel. Fredmans Epistel Nr. 67.

1.

Hammer.
Nu saa kom! Allons!
Vil De see, hvilken Fjong!
Jo, den kan give Halsen Façon!
Link.
Nei, hvor stiv og hvor stor!
Der er knap, jeg troer,
Dens Mage til paa Jord.
Hammer
(beskjæftiget med at binde Tørklædet.) Møien jeg spilder mig
Maaskee.
Sid rolig!
Link.
Du kilder mig,
O vee!
Begge.
Jo, det gaaer galant;
Det er vist og sandt,
Den sidde skal charmant.

2.

Hammer.
Nu med fiffigt Kast
Jeg min Sløife gjør fast.
372
Link.
Den er for stram, den snærer som Bast.
Hammer.
Den maa slutte lidt tæt.
Link.
Men jeg qvæles let.
Hammer.
Nu er den just coquet.
(Da Link vil reise sig.) Vent lidt! thi Borderne
Man seer.
(Ordner paa Halstørklædet.)
Link.
Men skaan Fadermorderne,
Jeg be'er!
Begge.
Jo, det gik galant;
Det er vist og sandt,
Den sidder høist charmant.
(Link reiser sig.)

3.

Link.
Naa, hvad mener du?
Hammer
(som imidlertid har hentet et Haandspeil fra sit Værelse.) Ja, betragt Dem kun nu!
373
Link
(tagende Speilet.) Det er superb, det er det saagu!
Ja, med saadan en Klud
Seer jeg mandig ud,
Og vinder vist en Brud.
Begge.
Hver har i Klæderne
Sin Tolk,
Os Alle gjør' Skræderne
Til Folk.
Jo, det gik galant;
Det er vist og sandt,
Den sidder høist charmant.
Link.

Tak, tak, min gode Ven! Det er et Mesterstykke, som du der har gjort. Saa vil jeg da trække min Kjole paa, og skride til Værket.

(Vil tage Kjolen paa.)
Hammer.

Men De har da vel ikke isinde at gaae i den Kjole?

Link
(betragtende Kjolen.)

Dens Udvortes er jo rigtignok ikke det bedste.

Hammer.

Og dens Indvortes gaaer det dog ikke an at vende ud. Hvorledes vilde den Kjole klæde en Mand, der gaaer med saadant et Halstørklæde?

Link.

Ulykken er, at min Kuffert staaer endnu paa Toldboden.

374
Hammer.

Lad os strax faae Bud efter den.

Link.

Ja, det er godt nok, men det bliver et Spørgsmaal, om min Stadskjole, der er meget anseet i Grenaa, ikke vil tage sig ligesaa absurd ud i Kjøbenhavn, som denne.

Hammer.

Ja, det vilde være slemt.

Link.

Hør, veed du hvad? Der falder mig Noget ind; det er jo rigtignok ubeskedent, .... men i Betragtning af gammelt Venskab -

Hammer.

Hvori kan jeg tjene Dem? Jeg gjør det med Glæde.

Link.

Laan mig den smukke Kjole, som du har paa. Om en halv Time er jeg færdig med mit Frier-Ærinde, og kommer saa strax tilbage med Kjolen.

Hammer.

Paa min Tro! dersom det blot kommer an derpaa, saa skal en saa ringe Ting ikke staae Deres Lykke iveien. (Tager Kjolen af, og hjelper Link den paa.)

Link.

Du er et fortræffeligt Menneske! Den samme Hjertensgodhed, som da du gik i min Aftenskole; Alt uforandret, paa det nær, at du nok har faaet nogle flere Kundskaber. - See saa! Nu troer jeg, at jeg kan lade mig see. Ja saa vil jeg tage Afsked og gaae. Som sagt, jeg er her strax igjen.

375
Hammer.

Er det da i Nærheden, at Deres Tilkommende boer?

Link.

Det veed jeg tilforladelig ikke.

Hammer.

Det skal jeg let skaffe Dem at vide; siig mig blot hendes Faders Navn.

Link.

Nei, det maa du undskylde. Det vilde ikke være delicat, om jeg nævnede hende, saalænge Sagen endnu ikke er afgjort. Men saasnart Alt er klappet og klart, skal du være den Første, som faaer det at vide. Seer du, nu gaaer jeg over i Urteboden, og beder om at see Kjøbenhavns Veiviser, og saa styrer jeg min Kaas efter den. Farvel saalænge, farvel, og tusind Tak for al din Godhed!

(Tager sin Hat.)
Hammer.

Men hør! den Hat vil De da vel heller ikke gaae med?

Link
(betragtende den.)

Du har Ret; den passer ikke til Kjolen.

Hammer.

Jeg faaer vel forbarme mig over Dem.

(Løber ind i sit Værelse, og henter en Hat.)
Link.

Du er en fortræffelig Fyr.

Hammer.

See der!

376
Link.

Excellent! Du beholder min gamle i Pant. (Sætter Hammers Hat paa Hovedet.) O vee! det gaaer ikke an, den falder mig langt ned over Øinene. Det var jo ogsaa urimeligt at troe, at jeg kunde passe Hat med et stort Hoved!

Hammer.

Men hvad gjøre vi nu? .... De maa gaae paa Veien ind til en Hattemager, og kjøbe Dem en ny Hat.

Link.

Hvad koster den vel?

Hammer.

Jeg har givet otte Rigsdaler for min, hos Lavignery, i lille Kongensgade Nr. 82.

Link.

Lille Kongensgade Nr. 82; det skal jeg skrive mig bag Øret .... Men veed du hvad? Det er nu atter en slem Omstændighed: Min Brevtaske er indpakket i min Kuffert, og jeg har ikke uden nogle Smaapenge i Lommen. Nu er jeg bange, jeg bliver altfor ubeskeden; men du skulde vel ikke .... blot paa en Times Tid -

Hammer.

Laane Dem otte Rigsdaler! Med Fornøielse!

(Tager sine Bancosedler frem, og giver dem til Link.)
Link.

Nei, det er dog vist og sandt, at hos dig kan man finde Raad for Alting. Og det maa jeg sige dig: det gjør dig stor Ære, ikke blot at du har Villien til at tjene mig, men ogsaa at du formaaer at gjøre det, det viser at du er ordenlig i dine Pengesager; thi naar et ungt Menneske altid har otte Rigsdaler liggende til uventede Udgifter, saa maa han være en god Øconom. Men tro du mig, jeg skal give 377 din Fader Underretning derom, naar jeg kommer tilbage til Jylland, og saa skal han nok faae andre Tanker om dig.

Hammer.

Ja, det skal De have Tak for! Paa den Maade kan De rigelig gjengjælde mig den ringe Tjeneste jeg har viist Dem. Jeg stoler altsaa derpaa.

Link.

Vær du ganske rolig! - Nu da, farvel! Om et Øieblik har du mig igjen.

Hammer.

Farvel! og god Lykke til Deres Forehavende!

Link.

Tak, min Ven! tak!

(Gaaer.)

Tredie Scene.

HAMMER (allene.)

Hammer.

See saa! Nu har jeg da ingen Kjole at tage paa, siden min Skrædder fik alle de gamle i Bytte for den nye. Og Penge har jeg heller ikke til at betale min Leie med. Men ligemeget! Om en Times Tid er jeg hjulpen; saalænge kan jeg sagtens vente. (Man hører Sophie nynne paa en Sang i Værelset tilvenstre.) Der er Sophie! Men hillemænd! Jeg kan dog ikke vise mig for hende i blotte Skjorteærmer. (Vil tage Links Kjole paa.) Nei den seer dog altfor latterlig ud! .... Og hvilken Uorden i Salen! her maa ryddes op! (Han flytter Stolen 378 hen paa dens Plads, tager Links Kjole og Halstørklæde, sin Hat og sit Speil, og løber ind med det Altsammen i sit Værelse.)

Fjerde Scene.

Sophie (kommer.) Hammer (holder sin Dør paaklem, og titter ud.)

Sophie
(uden at see Hammer.)

Han er her ikke. Det er bedst, jeg synger noget høiere. (Synger meget høit.) La la la! la la la! (Hun seer hen til Hammers Dør.) Men der staaer han jo, og stikker Hovedet frem.

Hammer.

God Morgen, Jomfru Sophie!

Sophie.

Ih! Er De der? Hvorfor staaer De saaledes i Døren? Er De maaskee endnu ikke visible?

Hammer.

Nei desværre! jeg tør ikke vise mig for Deres Øine. Tænk Dem min Ulykke! Jeg har forlagt Nøglen til mit Klædeskab, og kan derfor ikke faae en eneste af mine Kjoler.

Sophie.

Saa skal jeg sende Bud efter en Smed, som kan dirke Laasen op.

Hammer
(hurtig.)

Nei, jeg beder Dem! det er ikke værdt; jeg finder vel Nøglen. Det Værste er kun, at jeg nu ikke tør komme ud til Dem.

379
Sophie.

See her! De kan tage min Onkels Slaabrok paa. (Rækker ham den ind ad Døren.)

Hammer.

Et ypperligt Indfald! (Trækker Slaabrokken paa, og kommer ud.)

Sophie.

Ha ha ha! Nu seer De jo ganske ærværdig ud!

Hammer
(idet han kysser hendes Haand.)

Enhver vil blive ærværdig, naar De viser ham Godhed og Interesse.

Sophie.

Saa det mener De altsaa, at jeg viser Dem?

Hammer.

Mit Costume i dette Øieblik er jo et Tegn derpaa.

Sophie.

Maaskee.

Hammer.

Nei, intet Maaskee! Heri kan jeg ikke undvære Visheden.

Sophie.

De er en farlig Logerende.

Hammer.

Farlig? for hvem?

Sophie.

For min Onkel. Han veed ikke hvad han har gjort, ved at leie Dem et meubleret Værelse.

380
Hammer.

Men jeg vidste, hvad jeg gjorde, da jeg leiede det af ham. O! der gives visse Tilfælde, visse Hændelser, der ligesom tvinge til at tro paa den blinde Guds Forsyn.

Mel. T'en souviens-tu? disait un Capitaine.

1.

Hammer.
Erindrer De? Det var i Kongens Have,
Jeg mødte Dem den første Dag i Mai.
Jeg vendte om, og som en ydmyg Slave
I Afstand tro jeg fulgte Deres Vei.
Med en Veninde gik De under Løvet,
Som hang i Knopper over grønne Sti,
Hvor Hyacinthen dreied sig bedrøvet,
Fordi De gik saa hurtig den forbi,
Hvor Hyacinthen &c.

2.

Sophie.
Og da jeg ud paa Gaden monne træde,
Jeg i mit Fjed bestandig skimted Dem;
De fulgte med til store Kirkestræde,
her gik jeg op, her, saae De, var mit Hjem.
Men før jeg glemte, hvad der var passeret,
De kom herind i Stuen, hvor vi boe.
»Er ikke her et Værelse, meubleret?«
Saa spurgte De, og Onkel svarte: »Jo!«
»Er ikke her« &c.
Hammer.
»Er ikke her et Værelse, meubleret?«
Saa spurgte jeg, og Onkel svarte: »Jo!«
381

3.

Hammer.
Og uden Omsvøb blev Accorden sluttet;
Jeg sang Triumf, thi Alt var gaaet saa godt.
Jeg flytted ind i Kamret paa Minutet,
Og denne Bolig syntes mig et Slot.
Her har jeg daglig skuet Dem, Sophie!
Det første Indtryk her jeg næret har;
Og skjøndt jeg taug, ei kunde jeg fortie,
Hvad ei paa Læben, men i Hjertet var,
Og skjøndt jeg taug &c.
Sophie.
Og skjøndt han taug, ei kunde han fortie,
Hvad ei paa Læben, men i Hjertet var.
Hammer.

Og saaledes tør jeg haabe, at den blinde Guds Forsyn fremdeles vil lede Alt til det Bedste.

Sophie.

Tag Dem iagt, at De ikke for tidlig blæser Victoria! Veed De vel, at min Onkel netop har forberedt mig paa at tage mod en Frier, og - hvad som er det Værste - tage vel imod ham?

Hammer.

Hvad hører jeg? Og hvem er den Frier? Hvad hedder han? Naar kommer han? Er han ung? er han smuk? er han elskværdig? hvor opholder han sig? Siig mig det, jeg beder Dem, for at jeg strax kan gaae hen og knække Halsen paa ham!

Sophie.

Ih Gud bevares! Vil De knække Halsen paa min Frier? Hvad skulde jeg saa gjøre med ham?

382
Hammer.

Spøg tilsidesat, thi det er et alvorligt Budskab, som De bringer mig! Jeg beder Dem derfor, svar mig paa mine Spørgsmaal!

Sophie.

Oprigtig talt, saa troer jeg ikke, at jeg kan svare paa et eneste af dem ..... Jo, det er sandt, ung er han ikke, saa Meget har min Onkel sagt mig; men at han er elskværdig, det forstaaer sig vel af sig selv; forresten hvad alt det Øvrige angaaer, er jeg ligesaa uvidende som De.

Hammer.

Hvorledes? De kjender ikke hans Navn, veed ikke, hvem han er?

Sophie.

Aldeles ikke; med alt Dette vil min Onkel overraske mig. Kun saa Meget veed jeg, at det er en gammel Bekjendt eller Ven af min Onkel, og at han har nogen Formue, og desuden sidder i et godt Embede. De kan nok tænke, at det sidste Synspunkt især er afgjørende, thi da jeg desværre selv har nogen Formue, vilde det i min Onkels og Formynders Øine være en sand Mesalliance, om jeg giftede mig med en Uformuende.

Hammer.

O de fordømte Pengehensyn!

Sophie.

De har Ret i det.

Hammer.

Men bedste Sophie, siden De giver mig Ret, saa er De da vel bestemt paa at sige denne Frier Nei?

Sophie.

Ifald mit Hjerte tør svare ham, da bliver det sikkert et Nei.

383
Hammer.

O men saa lad Deres Læbe føre Hjertets Sprog!

Sophie.

Det har den netop isinde. Men for ikke at gjøre min Onkel vred, maa jeg gaae varsomt tilværks. Jeg tør ikke strax med rene Ord sige Nei; jeg maa give et ubestemt Svar, for at vinde Tid.

Hammer.

O nei, ingenlunde! Hvad kommer ud deraf? De maa langt hellere strax i den allerførste Samtale give ham et bestemt og afgjørende Svar, et formeligt Nei; saa er Knuden løst, og saa veed han, hvad han har at rette sig efter.

Sophie.

Det vil jo meget komme an paa, hvorledes den første Samtale falder; det er ikke sagt, at han strax begynder paa sit Frieri.

Hammer.

Jo, det gjør han sikkert, og under alle Omstændigheder er det bedst, at De strax svarer Nei til Alt hvad han siger; saa bliver han lidt efter lidt vant til at høre Ordet.

Sophie.

Det var da en curiøs Begjæring! Dersom han nu siger, at Veiret er smukt idag, skal jeg saa svare Nei?

Hammer.

Om han saa sagde, at De selv var smuk, gjorde De bedst i at sige Nei, for at vise ham, hvor lidet De ønsker at behage ham.

Sophie.

Ja, det var en anden Sag; men ....

Hammer.

Og selv Veirets Skjønhed kan De gjerne benægte.

384
Sophie.

Da er det dog meget smukt idag.

Hammer.

Ligemeget! han seer deraf, at De har Lyst til at være af en anden Mening end han, at De er uenig med ham i Alt, at De i ingen Henseende harmonerer med ham.

Sophie.

Men dersom han nu siger: »Høistærede Jomfru! jeg hedder Peter, Frands, Poul, Jens, Jacob,« eller hvad det nu kan være: vil det da ikke være besynderligt, om jeg svarer Nei? og maa han ikke tænke, at det er Noget, som han selv bedst maa vide?

Hammer.

De kan svare Nei alligevel.

Sophie.

Hvorledes?

Hammer.

Dersom han har mindste Forstand eller Takt, vil han forstaae det saaledes, at De ikke engang skjøtter om at kjende hans Navn, at De vil ignorere Alt hvad der angaaer ham, lige indtil Navnet .... De leer?

Sophie.

Jeg kan ikke lade det være, naar jeg tænker paa alle de Betydninger, som De vil have lagt i et Nei.

Hammer.

O da er jeg langt fra at lee! For mig er Sagen af yderste Alvor .... Hvorledes! De vedbliver at lee?

385
Sophie.

Men er det muligt Andet?

Hammer.

Jeg sværger Dem til ved Alt hvad der er helligt, at det er i fuldeste Alvor, jeg beder Dem om at affærdige denne Frier med lutter Nei'er, og ikke sige et Ord foruden dette. Indlader De Dem først med ham i en Samtale, sætter De Deres Ord paa Skruer, saa veed De ikke selv, hvor vidt det kan føre Dem, og hvilke Misforstaaelser det kan foranledige. Derimod dette lille eneste Ord, det kan bruges til Alt, og det har den store Dyd at være klart, tydeligt og forstaaeligt .... O! men Deres Latter kunde bringe mig til Fortvivlelse. Lov mig, lov mig, jeg beder Dem .... (Det banker paa Døren i Baggrunden.) Gud! Dersom det var ham!

Sophie.

Jeg løber min Vei, ihvem det saa er. (Løber ind i Værelserne.)

Hammer.

Kom ind!

Femte Scene.

Hammer. Link (kommer, i samme Costume hvori han gik, kun med en ny Hat.)

Hammer.

Ah! allerede tilbage? Det kan man kalde expedit.

Link.

Hvordan har du det? Jeg synes, du seer saa brøsig ud. Er der Noget iveien for dig?

386
Hammer.

Nei, aldeles ikke! Men fortæl mig nu, hvorledes det er gaaet Dem. Er Alting klappet og klart?

Link.

Nei, min Ven, jeg er endnu ikke kommen videre end til at kjøbe mig en Hat. Vil du see? Er den ikke god?

Hammer.

Men har De da endnu ikke været hos Deres Tilkommende?

Link.

Nei, vil du tænke dig min Forundring? Da jeg seer efter i Veiviseren, hvor hun boer, saa finder jeg, at det er her i Huset!

Hammer.

Hvad for Noget! Her i Huset!

Link.

Ja netop! Det undrer mig slet ikke, at du tager saa stærkt paa derfor, thi det er virkelig høist besynderligt, at jeg gaaer ud i Byen, for at søge det Sted, hvor jeg allerede er.

Hammer.

Men for Himlens Skyld? saa tal dog! forklar mig .....

Link.

Naa naa naa! Tingen er jo ikke saa farlig. Seer du, min Ven - det kan ikke længere nytte, at jeg skjuler det for dig - Justitsraad Gamstrup, hos hvem du logerer, er en Ungdomsven af mig, og han har skrevet mig til, at han havde en Broderdatter .....

Hammer.

Sophie!

387
Link.

Sophie! Ganske rigtig! Jeg seer, du kjender hende. Altsaa: han har skrevet mig til, at han havde en Broderdatter, Jomfru Sophie Gamstrup, som han troede at kunne anbefale mig til Kone. Hun har nogen Formue, jeg har ogsaa Lidt tilbedste, og dertil mit gode aarlige Udkomme. Desuden skal hun være ung og ret smuk, saadan hvad man kalder en vakker Pige. Men det er sandt, derom kan jo Ingen bedre give mig Oplysning end du. Siig mig, hvorledes finder du hende?

Hammer.

O det veed jeg ikke! Sligt beroer jo paa Smag og Behag.

Link.

Du har Ret; man kan ikke see med Andres Øine; jeg maa selv dømme i Sagen. Og hør nu, siden du allerede har gjort mig saamange Tjenester i denne Sag, saa vil du sagtens gjøre mig een til, ikke sandt?

Hammer
(afsides.)

Hvad mon det nu kan være?

Link.

Seer du, jeg hører, at Justitsraaden ikke er hjemme; men da jeg nu just er i Klæderne .....

Hammer
(afsides.)

Ja, det maa jeg bekjende!

Link.

Og da jeg har lovet dig, at du skulde faae Kjolen tilbage om et Øieblik .....

Hammer.

Ja, det bliver rigtignok nødvendigt, thi De veed, at jeg selv skal ud i et Frier-Ærinde ..... (Afsides.) Det er paa den høie Tid, at jeg 388 henter mig min Kurv, saa er idetmindste den Hindring ryddet tilside.

Link.

Ganske rigtig! Og i Betragtning af alt Dette mener jeg, det er bedst, at jeg smedder medens Jernet er varmt. Da nu du er som hjemme her i Huset, saa stoler jeg paa, at du skaffer mig Jomfruen hale.

Hammer.

Hvad for Noget! De vil, at jeg skal ....

Link.

Men Gud bevares! tag dog ikke saadan paa! Hvorledes kan det fornærme dig? Det er jo i et dydigt og ærbart Anliggende, at jeg vil tale med hende.

Hammer.

De har Ret! Det Klogeste, jeg kan gjøre, er at føie Dem.

Link.

Ja, er det ikke sandt?

Hammer.

Hun er her inde; jeg vil banke paa Døren, og sige hende, at der er En, som ønsker at tale med hende.

Link.

O ja! det er prægtigt!

Hammer
(bankende paa den venstre Sidedør.)

Jomfru Gamstrup!

Sophie
(indenfor.)

Hvad behager?

389
Hammer.

Her er en Fremmed, som beder om at faae Dem itale.

Sjette Scene.

De Forrige. Sophie.

Sophie.

En Fremmed?

Hammer
(sagte til Sophie.)

Det er Frieren!

Sophie
(sagte.)

Det er ikke muligt!

Hammer.

Som jeg siger Dem. For Himlens Skyld! gjør nu, som jeg har bedet Dem om! Fra mit Værelse vil jeg kunne høre hvert Ord, og jeg forsikkrer Dem, at dersom De ikke opfylder min Begjæring, saa -

Sophie.

Hvad saa?

Hammer.

Ja saa troer jeg, at jeg skyder mig en Kugle for Panden!

(Løber ind i sit Værelse, men holder Døren paaklem, og lytter til Samtalen.) 390
Sophie.

Ih! Gud forbarme sig! ... Saa hør dog! ... Han er allerede væk! .. Men han holder Døren paaklem, han staaer og lytter .... Hvad skal jeg dog gjøre? ... Det vil blive en underlig Samtale.

Link
(afsides, idet han betragter hende.)

Det er saagu et vakkert Pigebarn. Nu gjælder det at tage Mod til sig.

Sophie
(afsides, idet hun betragter Link.)

Min Gud! hvilket besynderligt Udseende! Det er mig næsten ikke muligt at bare mig for at lee.

Link
(idet han bukker for Sophie.)

Min høistærede Jomfru veed sagtens nok, hvem jeg er.

Sophie
(afsides.)

Her kan jeg med god Samvittighed føie Hammer i hans Ønske. (Høit, til Link.) Nei.

Link.

Herr Justitsraaden har dog udentvivl underrettet Jomfruen om, at en vis Person .... i en vis Anledning ..... vilde tage sig en vis Frihed ..... jeg mener, vilde gjøre Jomfruen sin ærbødigste Opvartning.

Sophie.

Nei.

Link.

Ikke det?

Sophie.

Nei.

391
Link.

Det er da høist besynderligt. Mig har han skrevet til, at Jomfruen var foreløbigen underrettet om mit Andragende. Det kan jeg ikke forstaae; forstaaer De det?

Sophie.

Nei.

Link.

Det kan jeg tænke! Saa har han da naturligviis heller ikke sagt Dem mit Navn eller min Stand?

Sophie.

Nei.

Link.

Ak, min bedste Jomfru! Saa staaer jeg her i en ganske besynderlig Stilling. Forkundskaberne mangle, og jeg nødes til at begynde min Beretning forfra, ligesom man begynder Historien med Verdens Skabelse .... De leer; ja men saaledes er det; det vil blive noget vidtløftigt, og jeg er desværre ikke uden Frygt for at min Vidtløftighed vil kjede Dem.

Sophie
(forsikkrende.)

Nei!

Link.

O Gud velsigne Dem! Deres Svar giver mig Mod. Seer De da, min meget ærede Jomfru, mit Navn, uden at rose mig, er Link.

Sophie
(spørgende.)

Nei?

Link.

Jo tilforladelig. Hvad min Stilling anbelanger, da er jeg Klokker.

392
Sophie
(med Forundring.)

Nei!

Link.

Jo, jeg er saamænd; Klokker ved Kirken i Grenaa. Ja, Jomfruen veed da vel sagtens, hvor Grenaa ligger.

Sophie

(langsomt trækkende paa Ordet, som om hun besindede sig.)

Nei.

Link.

I Jylland min bedste Jomfru, lige paa Østkysten. Byen er ikke stor, men der findes adskillige velhavende Familier, og jeg er desuden vel anskreven hos dem, jeg er ikke uden Anseelse i Byen, saa at jeg visselig ikke kan klage over mine aarlige Indtægter.

Sophie
(spørgende.)

Nei?

Link.

Det er jo rigtignok ingen høi Stand at være Klokker.

Sophie
(med et Suk.)

Nei.

Link.

Men Alt kommer da heller ikke an paa Høihed og Glands.

Sophie
(forsikkrende.)

Nei!

Link.

Og hvad Klokker-Embedet angaaer, saa har det den Behagelighed, at Forretningerne ere faa, men Indtægterne temmelig mange. 393 Derfor er det hvad man kalder et fedt og mageligt Embede, og De har vel ogsaa nok hørt hvad man siger om en Klokker?

Sophie.

Nei.

Link.

Ja, man siger nu saa Meget. Jeg vil ikke tale om, at det er en stor Fornærmelse at kalde en Mand Klokker, naar han ikke er det; men naar han derimod virkelig er Klokker, kan det naturligviis ikke være nogen Fornærmelse at kalde ham saa.

Sophie
(som i Udraab.)

Nei!

Link.

Men det var ikke Det, jeg vilde sige. Nei, man har et andet Ord, som lyder:

»En Klokker sove kan i Ro til Klokken ti.«

Kjender De det?

Sophie.

Nei.

Link.

Det staaer i Peder Paars. Har De ikke læst Peder Paars?

Sophie.

Nei.

Link.

Maaskee De ikke finder Smag i Holberg?

Sophie.

Nei.

394
Link.

Det kunde jeg nok tænke. (Afsides.) Det er en dannet Pige; det er godt at mærke paa hendes Conversation. (Til Sophie.) Og hvad nu vore Kirkeklokker i Grenaa anbelanger, saa maa jeg tage mig den Frihed at sige Dem, at det er noget nær de bedste i hele Jylland. De har en Klang! O det vilde fryde Dem i Hjertet, om De kunde høre dem! De kan troe, jeg føler mig stolt, hver Gang jeg ringer med dem.

Sophie
(spørgende.)

Nei?

Link
(begeistret.)

Jo!

Mel. Fra Martin, leva sù. (Canon.)

1.

Link.
Klokkens Lyd
Er min Fryd;
Den kan Hjertet røre;
Kan den ei?
Bim bim, bim bim, bim bim, bim bim,
Bim bim, bim bim, bim bim, bim.

2.

Hammer
(i Døren.) Gaaer han ei
Snart sin Vei,
Skal jeg for hans Øre
Denne Gang
395Ringe, saa han skal det høre,
Saa han husker Klokkens Klang.

Syvende Scene.

DE Forrige. Gamstrup (kommer fra Baggrunden, ubemærket af de Andre, men standser ved Døren.)

Gamstrup.

Ih! der er jo Link! Han er nok allerede i fuldt Arbeide; det er bedst, jeg lister mig ganske sagte bort.

(Vil gaae, men bliver staaende lidt ved Døren, og lytter.)

3.

Link
(til Sophie.) Troer De ei
Nok, at jeg
Klokkens Reb kan føre?
Sophie.
Nei, nei, nei!
Link.
Bim bim, bim bim, bim bim, bim, bim,
Bim bim, bim bim, bim bim, bim.
Hammer.
Han skal huske Klokkens Klang.
396

4.

Gamstrup
(i Baggrunden.) Han er her
Alt ifærd
Pigen at forføre
Med sin Sang.
Link.
Bim bim, bim bim, bim bim, bim bim,
Bim bim &c.
Gamstrup.
Jeg vil sagte gaae min Gang.

5.

Link.
Klokkens Lyd
Er min Fryd;
Den kan Hjertet røre,
Kan den ei?
Bim bim &c.
Sophie.
Nei nei nei! &c.
Hammer.
Gaaer han ei
Snart sin Vei,
Skal jeg for hans Øre
Denne Gang
Ringe, saa han skal det høre,
Saa han husker Klokkens Klang,
Dens Kling Klang, Kling Klang, Kling Klang.
397
Gamstrup.
Han er her
Alt ifærd
Pigen at forføre
Med sin Sang.
Ingen skal mig see og høre,
Jeg vil sagte gaae min Gang.
Tys! tys! tys!
(Gamstrup lister sig ud af Døren i Baggrunden.)

Ottende Scene.

LINK. SOPHIE. HAMMER (i sin Dør.)

Link.

Det synes altsaa, at Jomfruen ikke holder af Klokkeklang?

Sophie
(med Afsky.)

Nei!

Link.

Det er Skade. Imidlertid, det vil jeg vide at finde mig i. Det ligger mig ikke paa Hjerte, at Jomfruen skal holde af Klokken, dersom De bare vil holde lidt af Klokkeren .... Ja, bedste Jomfru, De seer forundret paa mig, men saadan er det .... hvorfor skulde jeg ikke, efter Alt hvad jeg hidtil har havt den Ære at fremstille og udvikle, nu skride til Resultatet? Ja, jeg elsker Dem, jeg er ret hvad man kalder skudt i Dem.

Sophie
(med udbrydende Forundring.)

Nei!

398
Link.

Jo, det er tilforladelig sandt! Og nu fordrister jeg mig til at forelægge Dem det sidste, afgjørende Spørgsmaal: Ifald jeg nu sagde til Dem: »Jomfru Gamstrup! her staaer jeg for Dem; mit Levebrød og mine Indtægter kjender De; saaledes seer jeg ud, saaledes er jeg skabt, og saaledes gaaer jeg klædt« .... De undskylder, at jeg nævner Klæderne, men jeg veed, at det er en Betragtning, som ikke er uvæsenlig ....

Hammer
(afsides.)

O den Hallunk!

Link.

»Vil De gjøre mig lykkelig ved at skjænke mig Deres dyrebare Haand og Deres ikke mindre dyrebare Hjerte?« - hvad vilde De saa svare?

Sophie.

Nei.

Hammer
(afsides.)

Der kom Ordet tilpas!

Link.

Det var et slemt Ord, men De leer jo, idet De siger det; saa er det vist ikke Deres Alvor. Er det vel?

Sophie.

Nei.

Hammer
(afsides.)

For Fanden! Nu gaaer det galt.

Link.

Naa Gud skee Lov! det haabede jeg nok. De mener altsaa, at jeg tør gjøre mig Haab?

399
Sophie.

Nei.

Link.

Hvad for Noget? Jeg kan ikke rigtig blive klog paa Deres Mening .... O De vil bare skjemte, det kan jeg nok mærke. Nei, elskværdigste af alle Jomfruer! lad mig ikke høre noget Nei af Deres Mund! De skal slippe til et endnu kortere Svar; jeg skal selv dictere Dem det: J-A, hvad siger det?

Sophie.

Nei.

Link.

Nei, jeg beder om Forladelse; det siger saagu Ja. (Afsides.) Man skulde troe, hun var forsømt i Opdragelsen.

Mel. Son inamorato.

1.

Link.
Kan man ikke Mere,
End kun bogstavere,
Veed man, at trende
Skrifttegn er i »Nei.«
»Ja« har kun tvende,
Et tredie har det ei;
Kun N og E og I kan sige:
Sophie
»Nei.«
Link.

Med mindre De foretrækker at skrive det med Jod?

400
Sophie.

Nei!

2.

Link.
Jeg, som Uindviet
I den Strid om I'et,
Tør ikke raade;
Gjerne taaler jeg
Hver Skrivemaade,
Naar kun jeg hører ei
Et N, et E, et I, som siger:
Sophie.
Nei.
Link.

Men det var egenlig ikke Det, jeg vilde sige; og De har maaskee endnu ikke forstaaet mig?

Sophie.

Nei.

3.

Link.
Elskede Sophie!
Jeg kan ikke bie.
Ak! du mig lokker
Hen paa Elskovs Vei!
O svar din Klokker!
Men svar ham, svar ham ei
Et N, et E, et I, som siger:
401
Sophie.
Nei.
Link.

Ja, nu seer jeg nok, De kan bogstavere, saa De behøver ikke at give flere Prøver derpaa. Eller lad os da forsøge med et andet Ord!

Sophie.

Nei!

Link.

Jo!

4.

Link.
Siig da, vil De tage
Mig til Ægtemage,
Og med mig drage
Ægteskabets Vei?
Kan jeg behage?
Kun derom spørger jeg.
Nu svar med J og A, det siger:
Sophie.
Nei!
Link.

Men hvad er nu det? Skal nu J og A igjen sige Nei?

Sophie
(modsigende.)

Nei!

Link.

Ja saa? Det er altsaa et Svar paa mit Spørgsmaal? ..... De tier ..... og samtykker i min Formodning! De vil altsaa ikke have mig?

402
Sophie.

Nei.

Link.

Paa ingen mulig Maade?

Sophie.

Nei.

Link.

Det er virkelig charmant! Men hør, gjør mig ikke rasende, gjør mig ikke desperat!

Sophie
(forsikkrende.)

Nei!

Link.

De svarer, som om De vilde sige: »Det har ingen Nød.« Men De tager feil; jeg er meget hidsig af Naturen. Gud give, jeg var i Grenaa! saa skulde det rigtignok gaae ud over Klokkerne.

Mel. af Lulu: Kloden maatte styrte sammen.

1.

Link.
Taarnet skulde styrte sammen
Ved den stærke Klokkeklang,
Hvis jeg adlød Vredesflammen,
Adlød Hævnens vilde Trang.
Kime skal jeg efter Evne,
Kommer jeg til Grenaa hjem;
Om da Taarnet faaer en Revne,
Komme Straffen over Dem!
Svar dog, elsker De mig ei?
403
Sophie.
Nei nei nei! nei nei nei! nei nei nei!
Nei nei! nei nei nei nei! nei nei nei!
Link.
Om da Taarnet faaer en Revne,
Komme Straffen over Dem!
Om da &c.
Hammer
(afsides.) Selv han vil af Harme revne,
Før han naaer til Grenaa hjem.

2.

Link.
Man en Klokkestorm skal høre,
Der skal skjære som en Fiil;
Man skal stoppe Vox i Øre
I en Kreds af otte Miil.
Lyder Klokken da ei længer,
Har det sidste Ord den talt,
Høit i Klokkestrængen hænger
En fortvivlet Klokker qvalt.
Svar dog, elsker De mig ei?
Sophie.
Nei nei nei! nei nei nei! nei nei nei!
Nei nei! nei nei nei nei! nei nei nei!
(Løber hurtig ind i Værelserne.)
Link.
Saa gid Satan staae her længer!
Det er altfor pinegalt!
Saa gid &c.
404
Hammer
(afsides.) Ei til flere Svar han trænger,
Han sit Spørgsmaal fik betalt.

Niende Scene.

Link. Hammer.

Hammer
(med Links gamle Kjole i Haanden, løber hurtig ud til ham.)

Maa jeg nu bede Dem om min Kjole; jeg kan ikke vente et Øieblik længere.

(Tager Slaabrokken af, og hænger den over Stolen i Baggrunden.)
Link
(trækker Kjolen af, og leverer ham den.)

Fanden i Vold med den!

Hammer
(idet han trækker den paa.)

Det er en høflig Taksigelse for Laan.

Link
(idet han trækker sin Kjole paa.)

Hvad har den hjulpet mig til? Til en Kurv!

Hammer.

Ja det er netop dertil, den er indrettet. Nu skal jeg ud til min Cousine, og faae en ny Kurv hængt paa Ærmet.

(Henter Hat og Stok i sit Værelse.) 405
Link
(imidlertid.)

Saa gid jeg da hellere havde beholdt min gamle Staabi! (Til Hammer, som kommer tilbage.) Hør, du! Hvad der ærgrer mig allermeest, det er, at det virkelig er en net Pige, rigtig en overmaade dannet Pige.

Hammer.

Saa? Hvoraf kunde De mærke det?

Link.

Hvoraf, hvoraf! Hvoraf mærker man Sligt? Naturligviis af hendes aandrige Samtale.

Hammer.

Saa De fandt hendes Samtale aandrig? Mig synes, den var noget eensformig.

Link.

Du synes, du synes! Har du da hørt Samtalen?

Hammer.

Det kunde jeg ikke undgaae; Væggen er meget tynd imellem mit Kammer og Salen.

Link.

Men hvorledes kan du da synes, at hendes Samtale var eensformig?

Hammer.

Det forekom mig saa.

Link.

Hun indlod sig med mig angaaende en Mængde Gjenstande.

Hammer.

Det kan være, men hun var alligevel ikke synderlig veltalende.

406
Link.

Tvertimod, hun talte med en Forstand, en Deeltagelse, en Livlighed ....

Hammer.

Oprigtig talt, har De hørt meer end eet Ord af hendes Mund?

Link.

Hvilken Snak! jeg talte jo længe med hende.

Hammer.

Ja, jeg troer ogsaa, at hun over hundrede Gange gjentog det ene Ord, men det blev dog ikke til flere.

Link.

Hvad skulde det være for et Ord?

Hammer.

Men Gud bevares! har De efter saa mange Gjentagelser endnu ikke faaet det Ord indpræget? Saa maa De jo være døvere end den Døveste.

Link.

Aa Snak! jeg er ikke døvere end Klokkere og Kanonerere pleie at være.

Hammer.

Men veed De da ikke, at hun under hele Samtalen med Dem ikke har betjent sig af noget andet Ord, end det ene lille Ord Nei?

Link.

Hvad for Noget?

Hammer.

Som jeg siger.

407
Link.

Det har jeg saagu slet ikke lagt Mærke til .... Men nu, du siger det, jeg troer næsten ogsaa .... idetmindste erindrer jeg nu, at det Ord kom temmelig hyppigt for i hendes Tale.

Hammer.

Farvel! jeg har ikke Tid længere; min Cousine venter mig.

(Vil gaae.)
Link.

Men hør! siig mig bare, hvad kan hendes Mening have været dermed?

Hammer.

Nu har jeg ikke Tid til at tale derom. Men om et Øieblik kommer jeg tilbage; min Cousine boer kun to Skridt herfra. Jeg skal da være til Deres Tjeneste, og give Dem al den Oplysning, jeg formaaer. (Løber ud igjennem Baggrunden.)

Tiende Scene.

Link (allene.)

Link.

Men saa staaer jo Fanden skinbarlig i det! Hun har villet gjøre Nar af mig! .... Ja, der er ingen Tvivl om! .... Herregud! hvad er det saa videre? Det er ikke værdt at tage sig den Ulykke nær. Hvor kunde jeg dog før blive saa vred, fordi hun ikke vilde have mig? .... Det var saamænd ikke Noget at blive hidsig for. Nei, Taalmodighed! Vand i Blodet! .... Det er bedst, jeg seer at komme fra Kjøbenhavn jo før jo hellere.

408

Ellevte Scene.

Link. GAMSTRUP (kommer fra Baggrunden.)

Gamstrup.

Ih! see god Dag, god Dag, min bedste Herr Link! og hjertelig velkommen til Kjøbenhavn! Naar var Ankomsten?

Link.

Imorges, Herr Justitsraad!

Gamstrup.

Naa, det maa jeg lide, at De ikke spilder Deres Tid, men strax kommer herop til os. (Halv sagte.) Siig mig, har De maaskee allerede seet min Broderdatter?

Link.

Ja, jeg har.

Gamstrup.

Og talt med hende?

Link.

Jeg kan ikke nægte det.

Gamstrup.

Bravo bravo! Naa, hvad sagde hun da?

Link.

Ja, hvad hun sagde, var just ikke ret mange Ord.

Gamstrup.

Det kan De ikke regne; unge Piger tænke som saa: »Vi Sømænd gjør ei mange Ord.«

409
Link.

Ja, Hr. Justitsraad, det behøves jo heller ikke at gjøre mange Ord, naar Ordene blot ere tydelige.

Gamstrup.

Meget sandt, Hr. Ven, meget sandt! Og i den Henseende har De vel ikke Noget at klage over?

Link.

Nei, paa ingen Maade.

Gamstrup.

Naa, men saa fortæl da, fortæl! jeg staaer som paa Gløder. Er De allerede enig med hende?

Link.

Ikke saa ganske.

Gamstrup.

Ikke det? hvad svarte hun da?

Link.

Hun svarte »Nei«.

Gamstrup.

Paa Deres Frieri?

Link.

Baade paa det og paa Alt hvad jeg forresten sagde til hende.

Gamstrup.

Hvad er det for Noget? Hvorledes kunde hun svare Nei paa Alting?

410
Link.

Saaledes er det dog. Hun var saa forhippet paa sit Nei, at hun ikke brugte noget andet Ord; og jeg troer, at om jeg havde sagt, at Hvidt var Sort, saa havde hun ogsaa svart Nei.

Gamstrup.

Ja, det havde da ikke været saa urimeligt.

Link.

Jeg fortalte mig; jeg mener, ifald jeg havde sagt, at Hvidt var ikke Sort .....

Gamstrup.

Ja, saa maatte hun jo ogsaa svare Nei.

Link.

O nei! jeg mener heller ikke saadan; men ifald jeg havde sagt, at Hvidt var Hvidt, eller at Sort var Sort .....

Gamstrup.

Troer De saa, at hun havde svart Nei?

Link.

Jeg tør forbande mig derpaa, siden hun over hundrede Gange svarede det paa Alt hvad jeg sagde, uden Undtagelse.

Gamstrup.

Men hvad er det for Historier? Saa har hun jo gjort Nar af Dem lige op i Deres aabne Øine?

Link.

Det faldt mig ind bagefter.

411
Gamstrup.

Det er jo uforskammet, saaledes at begegne min gode gamle Ven. Men bi De kun lidt! Lad mig bare faae talt et Ord med hende, den Spidslærke, saa skal De snart see en Forandring.

Link.

Nei, hør nu, Herr Justitsraad! jeg vilde netop bede Dem om ikke at gjøre nogen Ophævelse. Seer De, jeg har taget mit Parti. Naar Pigen ikke synes om mig, saa gjør hun jo vel i at give mig en Kurv. Jeg har allerede begivet det Hele, og vil see at komme tilbage til Grenaa jo før jo hellere. Herr Justitsraaden og jeg kan blive lige gode Venner for det.

Gamstrup.

Nei aldrig i Evighed tillader jeg, at De reiser bort efter en saadan Fornærmelse, uden iforveien at have faaet Opreisning. Hun skal bede baade Dem og mig om Forladelse, hun skal gjøre os formelig Afbigt. Og den Kurv, hun har givet Dem, skal hun tage tilbage; den kan hun beholde selv, eller hun kan give den til en Anden; jeg finder nok Brug for den; jeg har saa allerede en vis Mistanke om at der er en ung Springfyr, som sidder i Baghaanden. Lad mig kun raade! jeg vil strax kalde hende ud.

Link.

Nei nei, Hr. Justitsraad! lad det endelig være! Jeg er meget bange for alle huuslige Scener.

Gamstrup.

Bange? Er De Kujon?

Link.

Aa Kujon, Kujon! Det er jeg ikke, men .....

Gamstrup.

Hør! Vær nu en fornuftig Mand, og tag imod Raison! Vil De lade Dem forbløffe af en ung Piges Luner og Næsviished? De, som regjerer 412 over den store Kirkeklokke i Grenaa By, vil De gaae afveien for en Fruentimmer-Klokke?

Link.

Ja, min høistærede Ven, det vil jeg; thi det er ikke alle Klokker, der høre til mit Fag.

Gamstrup.

Ih! men saa er De jo et sandt Klokkefaar! Og naar De selv har saa lidt Fasthed, saa er det, sandt for Herren, bedst, at jeg tager mig af Dem, og bliver Deres Formynder, ligesom jeg allerede er min Broderdatters. Vil De nu vente et Øieblik, saa skal De see. (Raaber ind ad Døren.) Sophie! kom ud!

Tolvte Scene.

De Forrige. Sophie.

Gamstrup.

Kom hid, Jomfru, og see mig lige ind i Øinene! - Jo, det er rigtignok nette Historier, jeg maa høre om dig! Hvorledes har du begegnet denne Mand?

Sophie.

Denne Mand? Hvorledes skulde jeg have begegnet ham?

Gamstrup.

Ja, det er netop Det, som jeg spørger dig om.

Sophie.

Jeg forstaaer Dem ikke, kjære Onkel! Denne Mand har jeg jo aldrig seet før i dette Øieblik.

413
Link
(afsides.)

Naa, hun kan rigtignok lyve, som det var prentet.

Gamstrup.

Hvad for Noget? Ikke seet ham? Troer du, at du kan dreie mig den Knap?

Sophie
(efter at have betragtet Link nærmere.)

O jeg beder om Forladelse! Det er jo Klokkeren fra Grenaa!

Gamstrup.

Naa, saa nu vaagner Hukommelsen?

Link
(afsides.)

Nu fik hun Øinene op.

Sophie.

Men Gud bevares! De er jo reent ukjendelig. Hvad er det for en Forandring, der er foregaaet med Dem?

Link.

Med mig?

Gamstrup.

Med ham?

Sophie.

Jeg veed ikke, men De er aldeles forandret .... O, nu har jeg det! De har skiftet Kjole.

Gamstrup.

Det er saagu sandt! det har De jo ogsaa.

Link.

Aa ikke Andet end Det!

414
Sophie.

Ikke Andet? Det gjør meget til Sagen.

Link.

Det var min Frierkjole, som jeg før havde paa. Nu er der ingen Grund til at slide paa den.

Gamstrup.

Ligemeget med Klæderne! Men nu spørger jeg dig, Jomfru Næsviis, hvorfor har du havt denne respectable Mand til Nar?

Sophie.

Jeg?

Gamstrup.

Nei see, hvor hellig hun kan gjøre sig! Har du ikke over hundrede Gange sagt Nei til ham? og har du ikke svart Nei paa Alt hvad han sagde til dig, paa Alt uden Forskjel?

Sophie.

Det veed jeg virkelig ikke.

Gamstrup.

Ja, men jeg veed det, og mig skal du ikke kunne tage ved Næsen. Jeg veed ogsaa ret vel, hvad det er, som sætter dig Fluer i Hovedet. Det er den unge Logerende, som stikker bag ved alt Dette; han gaaer og smidsker for dig; og du er taabelig nok til at lade dig bedaare af hans prægtige Ord.

Sophie.

Men hvorledes kan De troe ....

Gamstrup.

Snik Snak!

415
Link
(afsides.)

Hammer! Skulde det være muligt?

Gamstrup.

Men der skal aldrig i Evighed blive et Par af jer. Han eier ikke en Skilling, med mindre han gifter sig med sin Cousine, efter Faderens Villie, men det vil Fyren ikke, og dersom han vilde det, saa kunde du da ligesaalidt faae ham. Og nu skal jeg sige dig Noget: Jeg vil ikke have ham længere her i Huset; han skal være saa god at flytte; jeg har al Grund til at bede ham fortrække, thi det er idag den første i Maaneden, og han har endnu ikke betalt sin Leie.

Sophie.

Men kjære Onkel, det er jo endnu ikke Middag; han kan jo betale endnu.

Gamstrup.

Nei, saadanne Affairer afgjør man om Morgenen. Den Logerende, som ikke er accurat i den første Maaned, han bliver det saamænd aldrig.

Link.

Da maa jeg dog sige, at De vist gjør ham Uret heri. Saavidt jeg veed, har han Orden i sine Affairer, og er ogsaa ved Penge.

Gamstrup.

Naa, vil nu ovenikjøbet De tage ham i Forsvar?

Link

(som imidlertid er gaaet til Vinduet.)

See, der kommer han! Nei, hvor han farer ned ad Gaden lige hen imod Huset!

Gamstrup.

Ja, lad ham kun fare ind i Huset! han skal snart fare ud af det igjen ..... Funtus! der falder mig Noget ind! ... Sophie, bliv her og tag 416 imod ham; Link og jeg gaae ind her i Værelset, og lytte til jeres Samtale. Og hør nu hvad jeg befaler dig: Du siger ikke et Ord til ham, undtagen »Nei!« Paa Alt hvad han siger til dig, svarer du Nei og Nei og Nei, og ikke Andet end Nei! Nu vil jeg dog med egne Øren høre, om det er sandt, at du kan hjelpe dig med det ene Ord.

Sophie.

Men bedste Onkel ....

Gamstrup.

Ikke et Muk! jeg viger ikke fra min Villie. Og dersom du siger et eneste Ord til ham foruden »Nei,« saa kommer jeg frem, og dreier Halsen om paa dig.

Link.

Hvad er det nu værdt, Hr. Justitsraad? ....

Gamstrup.

Stille! saadan skal det være .... Der er han! Kom, Hr. Link! kom!

(Trækker Link ind i Værelset paa venstre Haand.)
417

Trettende Scene.

Sophie. GAMSTRUP og Link (i det venstre Sideværelse, hvis Dør de holde paaklem, for at lytte.) Hammer (kommer hurtigt springende ind fra Baggrunden.)

Mel. af Apothekeren og Doctoren: Skal Besøg hos Piger lykkes.

Hammer,
(uden at bemærke Sophie.)

1.

Her er jeg igjen tilbage!
Jeg maa synge, dandse, lee.
Pokker alle Griller tage!
Jeg kan lutter Solskin see.
Nu jeg synge maa Hurra,
Synge maa Victoria.
La la la, la la la!
Hurra, Hurra, Victoria!

2.

Jeg har skudt en Poppegøie,
Og nu har jeg ingen Nød.
Alting straaler for mit Øie
Med Forgyldning luerød.
Nu jeg synge maa Hurra,
Synge maa Victoria.
La la la &c.

(Han faaer Øie paa Sophie.)

3.

O Sophie! see min Glæde!
Jeg maa dele den med Dem.
Jeg maa dandse, jeg maa qvæde,
418 Til jeg gaaer fra mine Fem.
Nu jeg synge maa Hurra,
Synge maa Victoria.
La la la &c.

O De forundrer Dem vist over at see mig saa ellevild af Glæde! Men De veed ikke, hvilken Lykke der er hændet mig; De kan ikke gjætte det.

Sophie.

Nei.

Hammer.

Men fra nu af tør jeg tale uforbeholdent, fra nu af tør jeg sætte mig ud over enhver Tvivl, enhver Frygt; Intet er nu til Hinder, ..... ifald jeg tør antage, at vi forstaae hinanden. At De har forstaaet mig, sætter jeg ikke i Tvivl; men jeg selv, Sophie, skulde jeg vel have misforstaaet Dem?

Sophie
(med Ømhed.)

Nei.

Hammer.

O saa er jeg det lykkeligste Menneske! thi ikke sandt, der er jo Ingen, som er endnu lykkeligere? De elsker ingen Anden?

Sophie.

Nei.

Hammer
(knælende.)

Og naar jeg nu lægger mit Hjerte for Deres Fødder, idet jeg sværger Dem evig Kjærlighed og Troskab, saa vil De ikke mistvivle om Oprigtigheden af mine Ord?

Sophie.

Nei.

419
Hammer.

De vil ikke svare mig uvenligt?

Sophie.

Nei.

Hammer.

Ikke vende Dem bort?

Sophie.

Nei.

Hammer.

Ikke nægte mig Deres Haand?

Sophie.

Nei.

Hammer.

Ikke fortryde Deres Løfte?

Sophie.

Nei.

Hammer.

Aldrig ophøre at elske mig?

Sophie.

Nei.

(Gamstrup og Link komme hurtigt ud fra Sideværelset.)
Gamstrup.

Holdt! Stop! det er meer end Nok!

Hammer
(springer op.)

Hvad seer jeg!

420
Gamstrup
(forbittret, til Sophie.)

Tak skal du have! du er et lydigt Barn, det maa man rigtignok rose dig for!

Sophie.

Men kjære Onkel! De har jo selv befalet mig at svare med lutter Nei'er.

Gamstrup.

Ja, og jeg beundrer den Punktlighed, hvormed du har udført min Befaling.

Sophie.

Jeg var vel nødt dertil; ellers var De jo kommen for at dreie Halsen om paa mig.

Gamstrup.

Du kan ikke vide, om jeg ikke kommer for det Samme.

Sophie.

Det vilde jo være mod Tro og Love.

Hammer.

Men hvad vil det sige, at Jomfru Sophie skulde svare Nei?

Link.

Naa, saa du har ikke hørt, at hun svarede Nei paa Alt hvad du sagde til hende? Nei og intet Andet?

Hammer.

Det har jeg slet ikke bemærket.

Link.

Men saa maa du jo være døvere end den Døveste.

421
Hammer.

Ligemeget! Men siden begge Herrer ere saa vel underrettede om vor Samtale, saa maae de da ogsaa vide, at Jomfru Sophie har i alle disse Nei'er skjænket mig et formeligt Ja.

Gamstrup.

Saa sagte! Her har jeg et Ord at sige. For det Første maa jeg bede Dem, Herr Hammer, om at være saa god at see Dem om efter et andet Logis, thi jeg kan ikke beholde Dem længere.

Hammer.

Hvorledes, Herr Justitsraad? De viser mig Døren?

Gamstrup.

O De behøver ikke at tale i saa høie Toner; jeg er Herre i mine Værelser, og De har desuden ikke betalt Deres Leie.

Hammer.

De otte Rigsdaler? Ikke Andet? Jeg er vis paa, at min Ven Herr Link gjør sig en Fornøielse af at betale dem for mig.

Link.

Otte Rigsdaler? Ja det er ganske rigtigt, Herr Justitsraad! De skal faae dem hos mig; jeg skylder Herr Hammer dem.

Gamstrup.

Ligemeget! det er det Mindste af Sagen. Men for det Andet, Herr Hammer, saa maa jeg sige Dem, at min Broderdatter skal aldrig i Evighed blive Deres Kone; hun er bestemt for Herr Link ....

Link.

Tillad, Høistærede! Hvad mig angaaer, saa vil jeg ikke staae min gamle Vens og Discipels Lykke iveien.

Gamstrup.

Ti stille! der er Ingen, som spørger Dem ....

422
Link.

Da skulde jeg dog troe, at jeg har et Ord at tale med i den Sag.

Hammer.

Vær rolig, Herr Link, jeg skal snart klare det Hele.

Gamstrup.

Saa? Hvordan vil De bære Dem ad dermed?

Hammer.

Jeg maa da sige Dem, Herr Justitsraad: for det Første, at Deres Broderdatter skal blive min Kone; for det Andet, at hun skal blive min Kone; og for det Tredie, at hun skal blive min Kone.

Gamstrup.

Hør, veed De hvad ....

Hammer.

Og endelig for det Fjerde, at De skal give Deres Samtykke dertil.

Gamstrup

(med tilbageholdt Utaalmodighed.)

Det sidste Punkt gad jeg nok høre lidt Mere om. Hvormed vil De tvinge mig til at give mit Samtykke?

Hammer.

Med tre Bogstaver.

Gamstrup.

Tre Bogstaver? Maa jeg høre dem?

Hammer.

Ja, De skal endogsaa faae dem at see. (Tager et overmaade stort Brev frem.) Jeg har i dette Øieblik været hos min Cousine, for at udbede mig hendes Haand og Hjerte, ifølge min Faders Villie. Hun 423 vidste, at jeg kom i dette Ærinde, og jeg havde allerede iforveien ladet hende anmode om, at hun vilde gjøre mig den Tjeneste, blot at svare Ja eller Nei. Da jeg nu kommer derhen, og beder om at faae hende itale, hører jeg til min største Forundring, at hun er taget i Dyrehaven med sin Kjæreste ....

De Andre.

Kjæreste?

Hammer.

Ja, saaledes lød Budet. Men da hun vidste, at jeg kom, havde hun efterladt dette store og anseelige Brev til mig. Vil De behage at læse dets Indhold? (Leverer det til Gamstrup, som breder det ud, og holder det tæt for Øinene.)

Gamstrup.

Jeg kan ikke see en Tøddel.

Hammer.

De holder det for nær.

Gamstrup
(idet han holder det længere og længere bort fra sig.)

Jeg kan endnu ikke see hvad det er.

Hammer.

Det er endnu for nær.

Gamstrup.

Det er da Fanden til Skrift! (Til Link.) O hold det for mig! (Link tager det.) Længere tilbage! .... længere! længere! Ligesaa langt De kan komme!

(Link og Gamstrup fjerne sig saa langt fra hinanden, som de kunne; Link holder Papiret; man seer Ordet »Nei« malet derpaa med colossale Bogstaver.)

424
Gamstrup.

Ja, nu kan jeg see det, der staaer jo »Nei.« Men hvad saa videre? thi at hun svarer Nei, naar hun allerede har en Kjæreste, det er da ikke forunderligt.

Hammer.

Et Øiebliks Taalmodighed! (Tager et andet Brev i sædvanlig Format frem.) Efter at jeg nu havde læst hiint Document, der, ifølge min egen Begjæring, kun indeholdt et eneste Ord, vilde jeg gaae bort; men i det Samme leverede Huusholdersken mig dette mindre Brev som Supplement til det større. Heri skriver min Cousine, at det undrer hende meget, at jeg nogensinde har kunnet antage, at hun vilde sige mig Ja; hvad hende angaaer, da kunde det aldrig falde hende ind at ville have mig ....

Gamstrup.

Det er meget smigrende.

Hammer.

Og til Beviis derpaa lader hun mig vide, at hun allerede i et halvt Aar har været hemmelig forlovet, og nu agter at gifte sig med sin Kjæreste, i hvilken Anledning hun, ifølge Testamentets Bydende, har skiftet med mig, og herved sender mig en Obligation paa de halvtredsindstyve tusinde Rigsdaler, som tilkomme mig.

Gamstrup.

Hvad hører jeg!

Link.

Naa, det glæder mig i Sandhed. Ja du har Lykken med Dig, min gode, gamle Ven og Discipel! Men du fortjener den ogsaa, Ingen fortjener den meer end du.

Hammer.

Seer De, Hr. Justitsraad, Dette var den forlangte Forklaring over det fjerde Punkt.

425
Gamstrup.

Det fjerde Punkt?

Hammer.

De kan vist ikke længere huske hvad der var det fjerde?

Gamstrup.

Jeg maa tilstaae, jeg er saa forstyrret i mit Hoved ......

Slutnings-Sang.

Mel. Seit Vater Noah in Becher goß.

1.

Hammer.
Det fjerde Punkt - De det husker vel -
Kun Deres Samtykke var;
Det er jo sagtens en Bagatel,
Naar Pigens Hjerte man har.
Men her undværes det ei,
Thi vist en saa hæderlig Onkel, Justitsraad etcetera
Vil svare Ja
Langt heller end svare med Nei.
Alle.
Thi vist en saa hæderlig Onkel &c.

2.

Gamstrup.
Velan, min Herre, De skal faae Ret,
Hvad nys De spaaede, det skeer.
Sophie finder Dem saare net,
Og hvad behøves da meer?
426 (Idet han lægger Hammers og Sophies Hænder sammen.) Mit Ja jeg nægter jer ei,
Jeg selv her forener et elskende, lykkeligt Ægtepar,
Thi sagtens var
Jeg gal, om jeg her sagde Nei.
Alle.
Jeg/Han}selv her forener et elskende, lykkeligt Ægtepar,
Thi sagtens var
Jeg/Han} gal, om {jeg/han} her sagde Nei.

3.

Link.
Jeg kom som Frier til Staden her,
Og lærte Fjong og Command;
Nu bort igjen fra de laante Fjer
Mig kalder Klokkernes Klang.
Fra Amors farlige Vei
Jeg stiger ad Trappen i Taarnet; Motionen er yderst
sund,
Og Klokkens Mund
Mig aldrig tør svare med Nei.
Alle.
Jeg/Han} stiger ad Trappen i Taarnet; Motionen er yderst sund,
Og Klokkens Mund
Mig/Ham} aldrig tør svare med Nei.
427

4.

Sophie
(til Publicum.) Blev Alles Dom om et Skuespil
Til kortest Maal reduceert,
Da vilde Nei eller Ja slaae til,
Hvert Omsvøb blev confiskeert;
Og strengt man tog det da ei,
Saa hvis vi nu haabed, at De fandt Behag i en Bagatel,
De vilde vel
Ei Haabet besvare med Nei.
Alle.
Saa hvis vi nu haabed &c.