Heiberg, Johan Ludvig

Tilsvarende om en anden af de her genudgivne vaudeviller: »den bedste Indledning til en Anmeldelse af Recensenten og Dyret er udentvivl at vise, hvor meget Hovedpersonen i dette Stykke er en tro Representant for [!] Kunstcritiken i Kjøbenhavn.« (Pros. Skr. IV, p. 35)

Foruden den udførlige bestemmelse af vaudevillernes formelle egenart (genre-tilhør etc.) og de mere en passant fremførte påstande om vaudevillernes moralske tendens og samtidssatire røber Heibergs selvkommentering endnu en hovedinteresse, nemlig stykkernes opførelse på Det kgl. Teater og deres sceneheld dèr. I en opsats i Kjøbenhavns flyvende Post 1827 (Pros. Skr. IV, p. 30ff) om Recensenten og Dyret, der havde fået en tvivlsom modtagelse ved premièren, paralleliserer Heiberg ligefrem med Holbergs »Mester Gert Westphaler«, der havde lidt samme skæbne, men hvis forfatter efter eget udsagn vendte stemningen til unisont bifald ved hjælp af en forklarende prolog; Heibergs sidestykke til Holbergs prolog (og dens effekt) skulle da være afhandlingen Om Vaudevillen! I forbindelse med opførelserne var et særlig intrikat punkt rollebesætningen, hvor jomfru Pätges, senere fru Heiberg, åbenlyst blev privilegeret med vaudevillernes kvindelige hovedroller, der endog i talrige tilfælde var kreeret med direkte tanke på hende. Det sidste forhold lagde teaterlederen og vaudevillekongen ingenlunde skjul på i offentlige udtalelser, fx. denne, der falder i den netop nævnte opsats om Recensenten og Dyret: »Hele denne Vaudeville er umiskjendeligen skreven for Herr [C. N.] Rosenkilde, ligesom Aprilsnarrene for Jfr. Pätges.« (Pros. Skr. IV, p. 41). Annalerne bekræfter hendes indehavelse af kvindelige hovedroller ved premièrerne på bl.a. Aprilsnarrene (Trine Rar) og Nei (Sophie). Netop disse to rolletildelinger har deres særlige biografiske og sceniske motivering.

I Aprilsnarrene (sc. 23, p. 231, jvf. noten hertil) identificeres vaudevillens Hans & Trine med deres navnefæller i Poul Møllers 544 dialogdigt »Hans og Trine« (fra »Scener i Rosenborg Have«, skr. 1821?) der havde været opført ved en aftenunderholdning på Hofteatret i februar 1826 - med den 13-årige daværende balletelev Johanne Luise Pätges som Trine. Heiberg, der var blandt tilskuerne, gik inspireret og forelsket hjem og skrev sin vaudeville med rollen til den unge pige. At Heiberg livet igennem nøje forbandt netop Trine Rars rolle med sin senere hustrus fortolkning, derom vidner et avisindlæg skrevet kun to år før hans død (Pros. Skr. IV, p. 57ff), hvori han protesterer mod, at rollen gives til en mere bedaget skuespillerinde. Heiberg undrer sig over,

at man allerede har glemt de factiske Omstændigheder ved Rollens oprindelige Besætning, en Glemsel, der er saa meget besynderligere, som denne Rolle var det første Udgangspunct for den begyndende Fremstillerindes hele fremtidige Virksomhed. Det maa da bringes i Erindring, at hun var kun lidt over 13 Aar, da hun første Gang spillede den tolvaarige Pige, hvis hele Rolle var bleven til med Hensyn paa hendes virkelige Alder og Evner

(Pros. Skr. IV, p. 57).