Heiberg, Johan Ludvig

Det ligger i tråd med denne negative selvdom, når Heiberg i oktober samme år i sin egenskab af teatercensor skriver til teaterdirektør Jonas Collin om et af en ukendt forfatter indleveret stykke, »En Aften i Djurgården«, altså med Bellman'sk stof:
Den bellmanske Skizze »En Aften i Djurgården« er dog virkelig ikke Andet end en høist overflødig Gjentagelse af min egen bellmanske Situation »Ulla skal paa Bal«. Det er af det Slags Ting, som man gjør en enkelt Gang, til et Forsøg, men som ingenlunde egne sig til videre Fortsættelse. Mig selv kunde det aldrig falde ind at give en Efterklang af det Samme, og Andre bør ligesaalidt gjøre det. (...) Hertil kommer, at nærværende Skizze er, om muligt, endnu tyndere i Handling, end min egen (...) uden at tale om, at det er et stort Misgreb at bringe Bellman selv ind imellem de af ham skabte Figurer, hvilket maa betage disse deres objective [i.e. af forfatteren uafhængige] Gyldighed og gjøre dem til et Skin istedenfor en Virkelighed. Det samme Misgreb har Bournonville gjort i sin lille Ballet (...)

(Breve og Aktstykker III, p. 115, brev nr. 569)