Heiberg, Johan Ludvig

Den ballet af Bournonville, Heiberg sigter til i citatets sidste sætning, bærer titlen Bellman eller Polskdandsen paa Grönalund og havde 555 première juni 1844 (med program udgivet samme år), 13 måneder før Heibergs Ulla. Et tredje forsøg på at bringe de Bellman'ske figurer på scenen (med skandinavistisk tendens) foreligger med den allerede nævnte forfatter og bellmanianer C. Plougs Bellmansk Tableau, der opførtes første gang 1845, samme år som Ulla altså, men først udgaves længe efter (1904, af Axel Sørensen). Inden for prosafiktionen finder vi anti-heibergianeren - og æstetikprofessoren - C. Hauchs lille alderdomsroman Bellman (1869), hvor der dog ikke er indlagt Bellman-figurer i handlingen, men hvori Fredman-visernes - og dermed Kunstens - betydning for den fiktionale hovedperson demonstreres. I det 19. årh.s midte var Bellman en vogue.

Skønt Ulla skal paa Bal kun har kunnet klare en halv snes opførelser på Det kgl. Teater efter premièren den 5. juli 1845, markerer stykket et ikke uinteressant grænsetilfælde i Heibergs dramatik og udgør et blandt adskillige vidnesbyrd om hans deltagelse i samtidens store interesse for Bellman - ligesom han med Emilies Hjertebanken både udnyttede og bidrog til Strauss-feberen.