Heiberg, Johan Ludvig Uddrag fra Dramatik i udvalg

Mel. af Lulu (...) styrte sammen: Kuhlaus opera Lulu, der havde premiere på Det Kgl. Teater okt. 1824, og hvis tekst er forfattet af C. F. Güntelberg (1791-1842) på grundlag af en fortælling i C. M. Wielands eventyrsamling Dschinnistan (1786); den her benyttede melodi ledsager i operaen en drikkevise, sunget af den modbydelige dværg 625 Barca ved brylluppet mellem prinsesse Sidi og den djævelske troldmand Dilfeng (af hvis vold Sidi sluttelig udfries af den ædle prins Lulu); første strofe i Güntelbergs tekst er i vaudevillens sammenhæng bemærkelsesværdig ved at indeholde et tredobbelt »nei«; melodien, der er den samme som til frk. Trumfmeiers vise i sc. 9 af Aprilsnarrene (her s. 179f.), findes - med tempobetegnelsen molto vivace (ital.: meget livligt) - i Erik Bøgh (red.), Den danske Vaudeville I, 1919, s. 6f.