Heiberg, Johan Ludvig Dramatik i udvalg

Emilies Hjertebanken

429

Vaudeville-Monolog: om genren og Heibergs forhold til den, se efterskriften s. 527 og 549. - Første Gang opført (...) 1840: om premierens succes beretter den rollehavende Johanne Luise Heiberg i sine memoirer (Et Liv ..., 4. udg. ved A. Friis, I, s. 253f.), se efterskriften s. 550f.

431

det havde (...) ingen Art: det duede ikke. - Menuet(ter): den fr. dans var især populær i det 17. og 18. årh. og altså gammeldags på vaudevillemonologens tid; taktarten er - som i valsen - 3/4, men dens tempo anderledes adstadigt og værdigt, nærmest gående. - Cavalerer: mandlige dansepartnere. - Straussiske Valse: der sigtes til den østr. dansekomponist Johann Strauss d.æ. (1804-49), hvis valse blev »landeplager« over det meste af Europa, ikke mindst - takket være bl.a. H. C. Lumbye (1810-74) - i Kbh.

432

Mel. En Vals af Strauss: melodien findes bl.a. i Erik Bøgh (red.), Den danske Vaudeville I, 1919, s. 172f. - i sit Kald: efter sin bestemmelse. - bærer Palmerne (...) bærer Kronerne: fortjener enhver hyldest. - vist: helt sikkert, givetvis.

433

Scepter: regents herskersymbol i form af en stav. - til Lumbye: den danske komponist og Strauss-elev, opr. militærmusiker H.C.L. (1810-74) havde på vaudevillemonologens tid samlet sit eget lille orkester, der på Hotel d'Angleterre i Kbh. diverterede et begejstret publikum med Strauss' og egne kompositioner. - blameer: kompromittér, gør umulig. - den syvende Himmel: (efter antik og middelalderlig geocentrisk kosmologi med Jorden som hvilende midtpunkt, over hvilken der hvælvede sig syv »himle« el. sfærer, hvoraf den øverste i kristen forestilling var Guds bolig) lokalisering af den højeste 627 (lyk)salighed. - Kehraus: hurtig slutdans. - Hvor er det muligt (...) rokke begge To: disse linjer citeres af Johanne Luise Heiberg som dækkede for premierepublikummets reaktion, se efterskriften s. 550. - Dragkiste: kommode el. kiste til opbevaring af tøj o.lign.

434

Mel. En tydsk Folkesang: den velkendte, »kantede« (Krogh, s. 92) melodi i 5/4-takt findes bl.a. i Erik Bøgh (red.), Den danske Vaudeville I, 1919, s. 173; teksten er direkte oversat fra ty., hvor fuglen dog er »ein Kuckuck«, en gøg.

436

Mel. En Steiermarker: folkemelodi fra den østr. provins Steiermark; i sommeren 1839, året før vaudevillemonologens fremkomst, gav Det steiermarkske Musikselskab, anført af en musikdirektør Siegel fra Wien, koncerter »à la Strauss« hos konditor Knirsch i Hotel d'Angleterre i Kbh. og i parken ved Bellevue ved Klampenborg; Heibergs melodilån her skal ses i sammenhæng med den popularitet, tyrolermusikken nød i disse år; i flere af de mest yndede tyrolerdanse efterligner musikken hornklange (Krogh, s. 68f.), som det ses udnyttet i omkvædet her; den aktuelle melodi findes i: Erik Bøgh (red.), Den danske Vaudeville I, 1919, s. 174. - Caro: (ital.: kær) hundenavn. - Postillon: kusk på postvogn.

437

Toilette: påklædning (og dertil hørende udstyr). - Glassing: J. C. Glassing, kbh.sk modehandler med forretning på Gl. Amagertorv.

438

Mel. (...) Dag i Livet (...) til Stadsmusikanten: Den skjønneste Dag i Livet (fra fr.: Le plus beau jour de la vie), en vaudeville i to akter af E. Scribe (1791-1861) og F. A. Varner (1789-1854), som Heiberg oversatte til Det Kgl. Teater, hvor den havde premiere dec. 1832; melodien findes dels i Erik Bøgh (red.), Den danske Vaudeville I, 1919, s. 174, dels - da den er komponeret af Heiberg selv - i Poet. Skr. IX, 1862, musikbilag nr. 8. - lad dig (...) sige: giv efter for advarsler, tag mod fornuft. - hos Lumbye: se n.t.s. 433. - Laps: modeherre el. skørtejæger. - Galop: en på vaudevillemonologens tid moderne runddans af ty. oprindelse i hurtig, springende bevægelse og 2/4-takt. - refuserer: afviser (ham), afslår, siger nej.

439

Doctor: læge. - Mel. En Vals af Strauss: S. d.æ. (1804-49); gennem musikken, der findes i: Erik Bøgh (red.), Den danske Vaudeville I, 1919, s. 175, illustreres pigens momentane hjertestop med markante pauser på taktens andet slag.

628