Ulla skal paa Bal
443
✂ Ulla: i lighed med stykkets øvrige personer tilhører U. den faste figurkreds i C. M. Bellman, Fredmans Epistlar, 1790 (se de flg. noter), hvor hun dog ret beset snarest optræder som en lettilgængelig allemandspige (se efterskriften s. 553), til forskel fra her hos den purificerende Heiberg. - Bal: om karakteren af »ballerne« hos Bellman, se efterskriften s. 553. - bellmansk: som det fremgår af efterskrift og noter, er persongalleriet, lokaliteten, sangteksterne (især deres optakt) og disses melodier (dog med arrangement af H. Rung, 1807-71, komponist, syngemester ved Det Kgl. Teater og Heibergs gode ven) overtaget fra Bellmans Fredmans Epistlar. - Første Gang opført (...) 1845: førsteopførelsen var ikke tænkt at skulle være foregået på Det Kgl. Teater, men i Skandinavisk Selskab, som havde bestilt stykket hos Heiberg; om det kom til opførelse der, er uvist (se Borup (udg.), Breve og Aktstykker ... III, 1949, s. 93f., brev nr. 542, og V, 1950, s. 165f.); ved premieren på Det Kgl. Teater, der var en benefice-forestilling, blev Ulla ... givet som efterstykke sammen med Heibergs egen Pottemager Walter; fru Heiberg, der spillede titelrollen, er undtagelsesvis tavs om forestillingens forløb.
445
✂ Ulla Winblad: således navngivet i Fredmans Epistlar, hvor hun introduceres som »Nymph och Prästinna i [vinguden] Bacchi [Bacchus'] Tempel. Fadren fordom Corporal vid Gardet« (udg. af G. Hillbom og J. Massengale, 1990, I, s. 12). - Fader Berg (...) Krovert: præsenteres i Fredmans Epistlar som »Tapetmålare, och Stads-Virtuos på flere Instrumenter.« (udg. som anf. i foreg. n., s. 12). - Mollberg (...) Dandsemester: præsenteres i Fredmans Epistlar som: »Corporal Mollberg; ägde hus på Hornsagtan, var en tid Fabriks-Idkare [indehaver], så Ryttare, utan Hus, Häst och Schabrak [saddeldækken], omsider Dansmästare.« (udg. som anf. i foreg. n., s. 12). - Mowitz, Constabel: præsenteres i Fredmans Epistlar som: »Constapel, namnkunnig af sin Concert på Tre Byttor; Componeret Musiken til Serlachii [C. Serlachius'] Vårblomma [et pompøst skabelseshistorisk epos fra 1750]«. (udg. som anf. i foreg. n., s. 13). - Djurgården: rekreativt område med forlystelser (tidligere talrige kroer) i Stockholms østlige udkant; adskillige af digtene i Fredmans Epistlar foregår her.
446
✂ Skuur: et tag, der hviler på stolper. - Vig af Mälarn: den store sø M. ligger vest for Stockholm; den fra Djurgården synlige v. af. M. hedder Riddarfjärden.
447
✂ Mollberg (...) indøver en Dands med Ulla: samme situation som i Fredmans629Epistlar, nr. 69, »Om Mollberg Dansmästare« (udg. af G. Hillbom og J. Massengale, 1990, I, s. 223), der afgiver melodi til den flg. sang (se flg. n.). - Mel. Fredmans Epistel N° 69: melodien, der her benyttes i H. Rungs arrangement, har Heiberg altså lånt fra Bellman, der imidlertid selv har den fra en ældre kilde; det drejer sig om en fr. kontradans fra midten af det 18. årh. med titlen »La [skal være: Le] Singe« (fr.: aben), overleveret i Müllers Notbok (Musikaliska Akademiens Bibliotek, Sthlm.; Statens musiksamlingar, C1 B/Sv-R) s. 39; »Bellmans« version findes i den i foreg. n. anf. udg. II, s. 90. - See til Mollberg (...) af ham driver: denne del af sangen gengiver forholdsvis nøjagtigt, skønt ingenlunde ordret, de første 14 verslinjer af Fredman-epistlen (se næstforeg. n.).
448
✂ Luden: saltopløsningen (til fiskens konservering). - naar han Ulla (...) charmant: resten af sangen forholder sig langt friere til Fredman-epistlen (se n.t.s. 447): Hos Heiberg får Mollbergs danseinstruktion tillagt større vægt, og hans betagelse af Ulla gøres til genstand for kraftig purificering; desuden fordeler Heiberg - her som i det flg. - den monologiske Fredmanvise på flere syngende personer.
449
✂ admirere: beundre. - Grønnelund: Gröna Lund el. Grönlund, værtshus på Djurgården (se n.t.s. 445), forekommende i Fredmans Epistlar (nr. 62 og 68); lokaliteten var ved fremkomsten af Ulla ... det kbh.ske publikum bekendt gennem A. Bournonvilles ballet Bellman eller Polskdandsen paa Grönalund.
450
✂ passer paa: (bydemåde flertal) vær opmærksomme. - charmant: fint, godt. - Recitativ: afsnit i kantate el. opera placeret mellem de mere lyriske arier og beregnet til fremførelse i sang el. syngende tonefald. - echaufferet: (af fr.) overophedet. - Salop(pen): løstsiddende, ærmeløst klædningsstykke af tyndt stof, brugt som (sommer)overklædning el. hjemmedragt til kvinder i det 18. og 19. årh. - maa: skal. - Finkel: simpel (olieholdig) brændevin, fusel. - angenem: behagelig.
451
✂ Jordbær-Liqueur: det blotte ord annoncerer for kenderen Fredmans Epistlar nr. 71, der indledes: »Ulla! min Ulla! säj får jag dig bjuda/ Rödaste Smultron [jordbær] i Mjölk och Vin?« (udg. af G. Hillbom og J. Massengale, 1990, I, s. 230). - Mel. Fredmans Epistel N° 71: melodien, der her benyttes i H. Rungs arrangement, har Heiberg altså lånt fra Bellman, som i dette tilfælde undtagelsvis ikke har betjent sig af nogen påviselig kilde, hvorfor det ikke kan udelukkes (men ej heller anses for sikkert), at denne selv er komponisten; den kendte melodi findes i den i foreg. n. anf. udg. II, s. 92f. - Ulla (...) rød og sød: sangens to første verslinjer gengiver forholdsvis nøjagtigt, 630 skønt ikke ordret, de tilsvarende linjer i Fredmanepistlen (se næstforeg. n.). - Udsigt og Jordbær (...) Selskabs Skaal: resten af sangen adskiller sig helt fra Fredmanepistlen (se noter t.s. 451), hvor hyldesten til Ulla i vinduet på Fiskartorpet fortsætter; også her foretager Heiberg en »dialogisering« af Fredmans monologiske tale.
452
✂ I Abrahams Skjød: fra lignelsen om den rige mand og Lazarus (Luk. 16,22), udtryk for den højeste (lyk)salighed. - Hammarby: i Sthlm.s sydvestlige udkant, nævnes i Fredmans Epistlar (nr. 55). - Ridderhuset: R. i Stockholm benyttedes siden opførelsen i det 17. årh. som samlingssted for adelsstanden.
453
✂ Stockholms Slot: opført i det 18. årh., kgl. residens, nævnes i Fredmans Epistlar (nr. 33). - Sancta Claras Kirkespiir: St. Klaras Kirke i distriktet Norrmalm i Sthlm., opført i det 16. årh. og på ny efter brand i det 18.; kirkens høje, gotiske spir har altid været synligt fra det meste af Sthlm., kirkegården rummer bl.a. Bellmans grav (dog af tvivlsom autenticitet). - Og af Granriis (...) en Lugt: skønt den senere del af sangen generelt behandler sit bellmanske mønster (Fredmans Epistlar nr. 71) frit (jf. n.t.s. 451), slutter netop denne linje sig påfaldende tæt til én bestemt i Fredmanepistlen, nemlig l. 6: »Blommor och Granris vällukt ger« (udg. af G Hillbom og J. Massengale, 1990, I, s. 230). - Djurgården(s): se n.t.s. 445. - Lokatten(s): sv.: lossen, navn på værtshus i Stadsgården i Stockholm, forekommende flere steder i Fredmans Epistlar (nr. 59 og 77).
454
✂ Christian Wingmark: endnu et medlem af den gennemgående personkreds i Fredmans Epistlar, hvor han præsenteres således: »gemenligen kailad Wingmark med stora peruken, ägde i proportion samma skicklighet på fleut-douce [blokfløjte], som den änu lefvande blinda Virituosen Colling.« (udg. af G. Hillbom og J. Massengale 1990, I, s. 12).
455
✂ Souper: fint og let aftensmåltid.
456
✂ Mel. Fredmans Epistel N° 18: melodien, der her benyttes i H. Rungs arrangement, har Heiberg altså lånt fra Bellman, der selv - bl.a. ved nødvendig fordobling af en række toner til sin ordrige tekst - har skaffet sig den ved at bearbejde en ældre kontradans; for musikkilderne er der redegjort i Bellman, Fredmans Epistlar, udg. af G. Hillbom og J. Massengale, 1990, II, (s. 202f.), hvor også melodien findes (s. 26). - Hurra! lad Glassene klinge! (...) Gjæsterne værdigt: i dette tilfælde har Heiberg allerede fra sangens begyndelse bearbejdet sit Bellman'ske forlæg i purificerende og forfinende retning på bekostning af grovhederne i Fredmans Epistlar, nr. 18, der bærer undertitlen: »Til 631 Gubbarna på Terra Nova [lat.: Ny Jord, navnet på sømandskro] i Gaffelgränden [sthlm.sk gadenavn] vid Skeppsbron [kajgade i Sthlm. på østsiden af Gamla Stan, Den gl. By(del)].« (den i foreg. n. anf. udg., I, s. 57); til sammenligning med Heibergs førstestrofe skal anføres de to første af F.E. nr. 18, hvorfra Heiberg overtager visse - men også kun visse - elementer: »Gubbarne satt sig at dricka,/Klappa på bäljen [vommen, bugen] och hicka,/Näsan i glasena sticka, / Sjunga hvar om sin flicka./Jergen Puckel [tysk håndværkssvend, tilhørende det gennemgående persongalleri i F.E., konstant piberygende] han drog nu en rök,/Med pipan han på stopet [kruset] knacka [bankede]. /Gubbarna gjorde på ölet försök,/Och drucko så svetten han lacka [drev]. //Glasena börja nu ringa,/Gubbarna lustigt at svingå,/Hoppa och dansa och springa,/Med hvarannan klinga;/ /Benjamin klef [klatrede op] nu på bordet, fy fan!/Hier ist kamrat sehr schen zu tanzen [forvansket tysk: Her kammerat, er det meget skønt at danse]./Röder om näsan liksom en Tulpan/Vant han uti laget nu kransen [hædersprisen].« (den i foreg. n. anf. udg. I, s. 57).
457
✂ Bordet er dækket (...) ei længe: i resten af sangen afviger Heibergs tekst endnu stærkere fra Bellmans (se næstforeg. n.), dels ved den udprægede dialogisering (fordeling på flere syngende), dels ved stilen i den skildrede festivitas; hos Bellman hedder det fx: »Ölet kring golfvet det rinner« og »Och Byxorna de lossna af medjan [livet]« (Fredmans Epistlar, udg. af G. Hillbom og J. Massengale, 1990, I, s. 57). - Datum: dato. - Geist: ånd, her: buket, vinånd. - Gyldenvand: likør, tilsat bladguld. - vist: helt sikkert, givetvis. - herunter: »færdig«, »til rotterne«. - Fiffig: listigt, forslagent. - klunter: humper, raver.
458
✂ kanskesen: (folkelig form) måske. - Abekat (...) qvalt: snaps ... drukket.
459
✂ Corno: (itai., mus.) horn.
460
✂ Mel. Fredmans Epistel Nr. 68: melodien, der her benyttes i H. Rungs arrangement, har Heiberg altså lånt fra Bellman, hvis egen kilde hertil er usikker (Fredmans Epistlar, udg. af G. Hillbom og J. Massengale, 1990, II, s. 314); melodien, en menuet, findes anf. udg. og bd., s. 89. - Bravo! det blæste du rart: i melodiens Fredmanepistel, nr. 68 med undertitlen »Angående sista balen på Grönlund« (den i foreg. n. anf. udg., I, s. 220), forekommer denne opfordring til Movitz (og ikke, som her, til Fader Berg) og er fordelt rundt om i epistlen: »Stöt i dit Valdthorn, gå på« (str. 1, l. 6), »Blås den Menuetten,/Som han med Clarinetten/I går söng här i gränd [gyden]« (str. 2, l. 3-6), »Stöt i ditt Valdthorn« (str. 5, l. 1), hvortil Movitz svarer: »Hurra! jag skal blåsa« 632 (str. 3, l. 8) (den i foreg. n. anf. udg., I, s. 220-22); F.E. nr. 68 og Heibergs sang her har imidlertid motiv til fælles: begge skildrer optakten til et krobal; den optakt i F.E., som mest minder om den i Heibergs derivat, findes blot ikke i melodikilden, nr. 68, men snarere i nr. 62, »Movitz Valdthornet proberar« (med samme undertitel som nr. 68, anf. udg., I, s. 200). - rart: (sjældent) godt, udsøgt fortræffeligt. - Zephyr(s): i rom. mytologi personifikation af vestenvinden.
461
✂ Pan: skov- og hyrdegud i gr. mytologi.
462
✂ Bergstrøm: Bergström hører til det gennemgående figurgalleri i Bellman, Fredmans Epistlar, hvor han præsenteres som: »Namndagsblåsare [musikant, der opvarter på folks navnedage] i Cathrina trakten [området omkr. Katarinakirken i Södermalm i Sthlm.].« (Bellman, Fredmans Epistlar, udg. af. G. Hillbom og J. Massingale, 1990 I, s. 12).
463
✂ Mel. Fredmans Epistel N° 25: Melodien, der her benyttes i H. Rungs arrangement, har Heiberg altså lånt fra Bellman, der selv benytter et på hans tid kendt og ofte genbrugt »valdhornsstykke« el. 3/4-march; musikken findes i den i foreg. n. anf. udg., II, s. 34f. - Aftnen er stille (...) i Strand: Fredmans Epistlar, nr. 25, der bærer undertitlen: »Som är et försök til en Pastoral [idyllisk hyrdedigt, se n. t. s. 103] i Bacchanalisk [vedr. vinguden Bacchus] smak, skrifven vid Ulla Winblads [se n.t.s. 443] öfverfart til Djurgården [se n.t.s. 445]« (den i næstforeg. n. anf. udg., I, s. 78), indledes med linjerne: »Blåsen [bydemåde flertal] nu alla,/Hör böljorna svalla [ruller, bruser],/Åskan [tordenen] går.« (smst.).
465
✂ Grønnelund: se n.t.s. 449. - Barcarole(n): gondolførers sang, musik med rytme som åretag.
466
✂ Mel. Fredmans Epistel N° 21: melodien, der her benyttes i H. Rungs arrangement, har Heiberg altså lånt fra Bellman, der selv hermed har overtaget en ældre kontradans med titlen »La [skal være: Le] Quaiqver« (fr.: kvækeren), der indgik i en ballet af samme navn, som opførtes i Sthlm. 1768; melodien findes i Fredmans Epistlar, udg. af G. Hillbom og J. Massengale, 1990, II, s. 29. - Tusinde Gange (...) Venskab og Agt: Fredmanepistlen nr. 21, der skildrer nattens skønhed og glæder, indledes: »Skyarna tjockna [fortættes],/Stjernorna slockna,/ Stormarna tystna, som örat upfylt.« (den i foreg. n. anf. udg., I, s. 65).
467
✂ bacchantisk: om hvad der står i forbindelse med den rom. vingud Bacchus (gr.: Dionysos) og hans kult, løssluppen. - Bacchantinder: 633 kvindelige præster el. ledsagere i optog for Bacchus. - Hofstat: en fyrstes hofholdning og de dertil knyttede hoffunktionærer. - Satyrer: sanselige og groteske væsener i den gr. vingud Dionysos' følge. - Slaaer (...) Dandser (...) vifter: (bydemåder flertal) slå, dans, vift. - Lyre(r): et i oldtidens Grækenland brugt strengeinstrument med to opadstående, svajede arme. - Bukkefod: attribut til satyrerne. - Skalmeie(r): fløjte, fremstillet af udhulet pile- el. hyldegren, i mytologi og litteratur attribut til hyrder.
468
✂ Venus og Bacchus: rom. guder for hhv. kærlighed og vin. - Mel. Fredman Epistel N° 55: melodien, der her benyttes i H. Rungs arrangement, har Heiberg altså lånt fra Bellman, der igen har lånt den fra en fr. chansonmelodi, »Vous qui du vulgaire stupide« (fr.: I, som af denne dumme pøbel), der findes i samlingen Chansons Choisies, avec les aires notés, Genève 1782, s. 76 og London 1783, s. 72, samt i Le Clé du Caveau, [1818] som nr. 649; Bellmans melodi findes i Fredmans Epistlar, udg. af G. Hillbom og J. Massengale, 1990, II, s. 73. - Ulla, nu kom (...) ombord!: den Fredmanepistel, hvortil sangen via melodiangivelsen knyttes, er ligeledes en aftensang: nr. 55, der bærer undertitlen: »Rörande Mollbergs Kägelspel hos Faggens [værtshus med have i Södermalm i Sthlm.] vid Hammarby-Tull [se n.t.s. 452] en sommar afton 1770« (den i foreg. n. anf. udg., I, s. 181), og som indledes: Så ser han ut midt bland de stålar/Solen sprider i sin nedergång« (smst.). - mon frère: (fr.) min broder, hyppig tiltale blandt »brødrene« i Fredmans Epistlar.
469
✂ Corporal: Mollbergs militære titel, se n.t.s. 445. - Kronen,/Flettet af den unge Vaar: kransen af forårsblomster.
470
✂ Rankens Fader: Dionysos, vinguden i gr. mytologi. - Amor: kærlighedsgudinden i rom. mytologi. - Myrte(r): Amors (se foreg. n.) hellige træ.