Andersen, H. C. H.C. Andersens Eventyr bd. II kritisk udg. efter de originale eventyrhæfter med varianter ved Erik Dal

Forbemærkning til bind II.

Bindet er udgavens mest omfattende både i sidetal og åremål, og man har vel også lov at betragte dets indhold som kulminationen af H. C. Andersens skaben. Det falder i tre dele:

Nye Eventyr udkom i to rækker, 3+2 hæfter med årstallene 1844-48, eller 22 eventyr, hvoraf kun Stoppenaalen og Den lille Pige med Svovlstikkerne havde været trykt før. Det første af hæfterne udkom i 2. og 3. oplag, og ganske som Eventyr, fortalte for Børn indgik hele samlingen i det illustrerede værk EP-50, dets optryk EP-54, derefter i SS 19/20-55 og kronologisk i EHP 1-62 og EHP 2-63. Som i bind I betegnes disse værker B, B 2, C, D. Ved sætningen af B blev NE1 benyttet i sidste oplag. B 2 følger B, C følger stort set B 2, mens D snart bruger, snart negligerer nydannelser i C; om disse foreløbige iagttagelser jf. I s. 13 f.

Eventyr, EP-50, indeholder foruden EB og NE også en revideret form af Lykkens Kalosker (øjensynlig sat efter originaltrykket med rettelser og nyt manuskript) samt tre eventyr fra 1840rne, trykt udenfor NE. De meddeles her s. 169-212 og indgår i senere udgaver på linie med resten af EP. Dette bind indeholder altså ingen ny eventyr.

Historier er titlen på de næste småbøger, først to hæfter 1852-53, der indeholder 12 stykker, hvoraf 4 havde været trykt i forvejen. Sammen med 12 andre, hvoraf hele 9 tidligere trykte, samledes de i HP-55 og umiddelbart derefter i SS 18-55 for senere at komme i EHP 2-63. H 1-52 og H 2-53 må være forlæg for de to samtidigt fremstillede udgaver HP-55 og SS 18-55, af hvilke førstnævnte er forlæg for EHP 2-63. Vanskeligere at udrede er texthistorien for de eventyr, der første gang kom i bogform 1855. Hvor ejendommeligt forholdet kan være, viser dette binds to sidste småstykker, hvor noteapparatet har måttet udbygges med en hel paralleltext. Disse exempler kaster vistnok lys over andre, og flere omstændigheder taler for at betragte HP-55 som en ikke altfor værdifuld text. SS 18-55 er bedre, men benyttes som nævnt ikke i EHP 2-63.

Da det måtte forekomme ønskeligt bindet igennem at lade SS og EHP bevare signaturerne C og D, vil der intet B findes i de 8 tilfælde hvor EP-50 eller HP-55 er første tryk i bogform og altså fra sin sædvanlige B-plads må rykke op til A.

Manuskriptbestanden er langt fyldigere end for første binds vedkommende. Manuskripterne benyttes som dér, men udgiverens bedømmelse af dem er forrykket noget. Mange rettelser i et manuskript og mange afvigelser mellem dette og førstetrykket berettiger ikke til at underkende det som trykmanuskript, dersom ydre omstændigheder, eller identitet med trykket i en mængde uvæsentlige detailler, taler for at det har været i sætterens hånd. I et tilfælde som Historien om en Moder peger alle detailler i retning af, at vi her har den sidste skrivning, og den berømte ændring af slutningen (der falder udenfor vort apparat) er altså ikke sket på konceptstadiet. Sneedronningen vides at have foreligget i en koncept og et trykmanuskript (se H. Topsøe-Jensens udgave, Nordlunde 1959) - og det bevarede ms. kan dog umuligt være den første version; digterens uhyre travlhed må forklare de mange ændringer både i det foreliggende ms. og i korrekturen. En teknisk anvisning, se n. t. 58,23, kan næppe heller høre en koncept til. Og således belært mener udgiveren at burde tilbagekalde sin hårdnakkede note til I s. 99,7, og at erklære ms. til Den lille Havfrue for trykforlæg.

Foruden tegn- og trykfejlskorrektioner (med note, men uden stjerne) er der i dette bind foretaget godt 40 stjernemærkede rettelser i texten. 24 falder på NE, hvoraf især NE 4-47 er dårligt sætterarbejde, 3 uinteressante på EP-50,14 på Historier. Flg. vidner har foreligget:

- manuskript samt 2. og flg. tryk mod A: 54, 6832, 86, 1319, 13728, 206, 208, 253, 308; hertil 34, 112, 178, 23618, hvortil ms. mangler eller er uklart.

- manuskript og 3. og/eller senere tryk mod A: 84, 135, 241, 252 D; 147 CD; 158 B 2; 245 C, ikke D. Gruppen repræsenterer den sunde fornufts sejr, blot lidt langsommere end i foregående gruppe.

- manuskript og originaltryk mod A-D 123, mod A-C 2367.

- andre kombinationer: 681, 297, 303.

- C mod alle andre: 6333 cf. 6334.

Mens mange af disse rettelser nogenlunde giver sig selv, er subjektiviteten større, hvor man trods al konservatisme indfører manuskriptlæsemåder mod alle tryks fælles vidnesbyrd. Mange oplysende, ofte fristende manuskriptsteder er forblevet i noterne, men et dusin gange er de ført op i texten, et par gange fordi denne beror på den første sætters læsefejl, s. 60 ved at udskyde et ord i A, oftest dog ved at indsætte ord, som udg. må opfatte 9 som glemt i første tryk. Stederne er: 51, 60, 74, 108, 130, 13111, 13725, 148, 240, 256, 28229, 28237, 318.

Rene konjekturer beløb sig i bd. I til een, mod hvis berettigelse der endda siden er rejst kompetent tvivl. I dette bind findes to: s. 64, hvortil en kuriøs note, og 126, som allerede er rettet i SS 2.

To samlere har bevist den private bibliofilis værdi for forskningen: Jeg takker fru Rigmor Høeg, der har givet mig adgang til den spændende koncept til Klokken, og landsretssagfører Mogens Müllertz, der har sendt oplysninger om enkelthæfterne af EP-50 (se s. 170). Desuden takker jeg overarkivar dr. Erik Kroman, der bragte mig fotokopier af manuskripterne til Stoppenaalen, Klokken og Den onde Fyrste i Hamburgs stadsarkiv, hvor han har opdaget dem i forbindelse med de Zeise-papirer, der fremlægges i Anderseniana 1964.

København i februar 1964.

Erik Dal.