D et har gjentagne Gange været offentlig udtalt, at der føles Trang til en ny, kritisk Udgave af Baggesens danske Digterværker, forsynet med fyldigere Anmærkninger end dem, der ledsagede den sidste samlede Udgave ved Aug. Baggesen (Kbhvn. 1845-47); og Hensigten med Udgivelsen af den Bog, som herved forelægges Offentligheden, har været at levere et første Bidrag til Afhjælpningen af dette Savn.

Da jeg gjennem en lang Aarrække har været sysselsat med at forberede en Udgave som den ovenfor nævnte (der dog af mig kun er bestemt til at skulle omfatte den ene Side af Digterens Forfattervirksomhed, nemlig hans i bunden Stiil forfattede Arbeider), er det mit Ønske, saafremt det foreliggende Bind maatte møde en gunstig Modtagelse, successive at kunne lade ogsaa Digterens øvrige poetiske Arbeider fremtræde i en, hvad hele Udgivelsesmaaden angaaer, ganske til nærværende Bind svarende Skikkelse. Efter min Plan skulde de næste to Bind indeholde Baggesens Riimbreve og Epistler, og disse ere derfor ogsaa af mig nærmest forberedte til Udgivelse; men forresten ere Forarbeiderne til hele den paatænkte nye Udgave saa vidt fremmede, at jeg, under den ovenfor nævnte Forudsætning, tør II gjøre mig Haab om, inden altfor lang Tids Forløb at kunne lade ogsaa de øvrige Bind følge efter, ligesom ogsaa Materialierne ere lagte saaledes tilrette, at Arbeidet, saafremt Forholdene ikke skulde tillade mig selv at gjøre det færdigt, med forholdsviis Lethed vil kunne fortsættes af Andre.

Til Oplysning om de Grundsætninger, jeg har fulgt saavel for nærværende Binds Vedkommende som ved de allerede udførte betydelige Forarbeider til den paatænkte Fortsættelse, har jeg troet at burde forudskikke følgende Bemærkninger.

Med Hensyn til Spørgsmaalet om Baggesenske Digtes Optagelse eller Udelukkelse er jeg gaaet ud fra, at hvor der er Tale om en Digter af saa stor Betydning som Baggesen, bør det være en Hovedregel for en Udgiver at være varsom med Udeladelser. Jeg har derfor troet at gjøre ret i at holde mig til det Prineip. ikke at udelukke noget forhen trykt Digt, som Venner af den Baggesenske Muse, det være sig med æsthetiske eller andre Hensyn for Øie, kunde antages med Føie at ville savne, og ved Optagelsen af hidtil utrykte Ting, forsaavidt saadanne have foreligget, simpelthen at iagttage de naturlige Pietetshensyn, som skyldes den navnkundige Digters Eftermæle, baade som Forfatter og som Menneske. I de enkelte Tilfælde, hvor Spørgsmaalet om Optagelse eller Udelukkelse i æsthetisk Henseende kunde frembyde nogen Tvivl, har jeg valgt den Udvei at skjænke det paagjældende Digt en mindre fremtrædende Plads enten i et særligt Tillægsbind eller paa et passende Sted i Anmærkningerne, fremfor ganske at udvise det af Samlingen.

Ved Reproduktionen af Texten , som jeg overalt har bestræbt mig for at gjengive med den størst mulige kritiske Nøiagtighed, er det, hvor flere Udgaver af et Digt have foreligget, stedse den af Digteren senest foretagne Revision, som er bleven III benyttet. Ligeoverfor en Digter, der ved hver ny Udgave underkastede sine Produktioner et saa omhyggeligt Gjennemsyn og gjorde en saa udstrakt Brug af Filen, har jeg ikke kunnet nære nogen Tvivl om, at det overalt var Forfatterens sidste Villie, som en ny Udgiver burde følge, uanseet at der vel stundom ved de foretagne Rettelser turde være fremkommet saavel enkelte Læsemaader som endog hele Redaktioner, der nu ville forekomme Kritiken at staae tilbage for de ældre, af digteren selv forkastede. Jeg har nemlig ikke kunnet see rettere, end at der ved en anden Fremgangsmaade, altsaa ved efter et reent subjektivt Skjøn at foretrække hist en ældre og her en senere Redaktion, overlades det individuelle Forgodtbefindende et utilbørlig stort Spillerum; men overalt, hvor der saaledes kunde være Tvivl om Værdien af de foretagne Rettelser, ere de forkastede Læsemaader nøiagtig angivne i Anmærkningerne bagi. Ikkun i yderst faa Tilfælde, hvor det er umiskjendeligt, at snart en overdreven Frygt for Hiatus, snart et eller andet for den nuværende Betragtning betydningsløst Hensyn har foranlediget en særlig uheldig Redaktion, har jeg optaget en ældre, af Digteren selv forkastet Læsemaade; men ogsaa dette er da hver Gang bleven udtrykkelig anmærket. (Som Exempler skal for nærværende Binds Vedkommende henvises til S. 10 L. 6 og S. 221 L. 6, med tilhørende Anmærkninger).

Den Orden , i hvilken jeg har meent, at de Baggesenske Digte burde meddeles, er, indenfor enkelte bestemte Kategorier ("Eventyr og Fortællinger", "Riimbreve og Epistler", osv.), den reent chronologiske, efter Digtenes Tilblivelsestid eller - saafremt bestemte Data til Fastsættelsen af denne have manglet - efter deres første Udgivelse i Trykken, saaledes at Læseren igjennem Digtenes Ordning saavidt muligt sættes i Stand til IV at følge Forfatteren i hans vexlende Stemninger og i hans fremskridende Udvikling, baade som Menneske og som Digter. Jeg har ikke været blind for, at Fortrinene ved den saaledes gjennemførte Ordning miste en Deel af deres Betydning derved, at de Baggesenske Digtninger, hvoraf nogle ere undergaaede temmelig gjennemgribende Forandringer i de successive Udgaver, ere gjenoptrykte af Forfatteren selv til forskjellige Tider (for saaledes at blive staaende ved det foreliggende Bind er en Fortælling fra 1785 sidste Gang gjenoptrykt 1807, en fra 1787 derimod allerede 1791), saerledes at digtene ved denne Ordning ikke tillige komme til at fremtræde i den rigtige chronologiske Rækkefølge efter Tidspunktet for deres sidste Udgivelse , endskjøndt det ved Gjengivelsen af Texten er Digtenes sidste Redaktion, som oderalt er fulgt. Men det har dog forekommet mig, at det rigtige chronologiske Hensyn ved en hvilkensomhelst anden Ordning vilde blive for meget tilsidesat.

Hvad Spørgsmaalet om Orthografien angaaer, da viser en omhyggelig Undersøgelse af Baggesens Skrivebrug i forskjellige Perioder af hans lange Forfatterbane en saadan Mangel paa Konsekvens, at jeg ikke har næret nogen Betænkelighed ved giennemgaaende at lade hvert enkelt Stykke fremtræde med Retskrivningen i det Tryk, der hver Gang er lagt til Grund ved Optagelsen, ikkun med Berigtigelse for de forholdsviis faa, navnlig mere almindelig forekommende Ords Vedkommende, hvor Baggesen i sin senere Forfattervirksomhed øiensynlig har indført eller i det mindste tilsigtet Stabilitet (saasom: ki æ r og Si æ l med disse Ords Derivata; Ski æ bne; den h e le; K u nst; ti d t og skiøn d t; go t ), men forresten med Bibeholdelse af de talrige orthografiske Inkonsekvenser, der ogsaa turde høre med til Textens Eiendommeligheder, saasom: R o og R oe ; m e re og V m e ere; H e vn og H æ vn; be st og bed st ; F antasie og Ph antasie ; osv. osv.*) I saadanne Tilfælde, hvor det foreliggende Tryk ikke antages at have gjengivet Baggesens egen, men en fremmed Udgivers Retskrivning, har jeg indskrænket mig til at fjerne de Skrivemaader, der utvivlsomt maae antages ikke at være Digterens.

Hvad Interpunktionen angaaer, har jeg, for at lette Forstaaelsen, anseet det for tilladeligt at foretage enkelte Smaaforandringer. De indskrænke sig dog væsentlig til, at jeg har udeladt endeel efter den nuværende Skrivebrug overflødige Kommaer, saaledes navnlig det nu antikvede Komma foran Sammenligningspartiklen som, hvor denne ikke begynder en ny Sætning, ligesom jeg ogsaa har forandret Semikolon til Komma foran men, hvor denne Konjunktion heller ikke begynder en ny Sætning. Endvidere har jeg stundom tilføiet et manglende Komma foran Vokativ, og desl.

I Anmærkningerne bagi - alle Noterne under Texten ere Digterens egne - har jeg, næstefter en Angivelse af de forskjellige Udgaver af hvert enkelt Digt, optaget alle de Oplusninger af forskjellig Art, som have forekommet mig *

VI nødvendige til den fulde Forstaaelse; men desværre ligger Digterens Forfattervirksomhed vor Tid allerede fjern nok til, at det - hvad dog navnlig gjælder den endnu ikke trykte Fortsættelse - trods al anvendt Umage paa mangt et Sted, ialfald hidtil, ikke har været mig muligt at tilveiebringe den ønskelige Oplysning. Jeg har gjort mig til Regel, intetsteds at holde noget Spørgsmaal tilbage, som jeg saaledes har maattet lade henstaae ubesvaret, men tværtimod overalt i Anmærkningerne at henlede Opmærksomheden derpaa; des bedre, tør jeg haabe, ville Chancerne stille sig for at faae Lakunerne udfyldte ved velvillig Bistand fra kyndigere Læseres Side.

Det er umuligt at kommentere en Forfatter som Baggesen nogenlunde fyldig uden et temmelig omfangsrigt Apparat af Oplægninger. Da der i Aaret 1800 udstedtes trykte Subskriptionsplaner paa "Jens Baggesens samtlige Værker", i 7 Bind, blev det i Planen bebudet, at hvert Bind vilde blive forsynet med "historiske og kritiske Anmærkninger" af Forfatteren selv, ligesom der ogsaa for nogle Digtes Bedkommende skulde meddeles Oplysninger om deres Tilblivelsestid samt endelig "enkelte Varianter, hvis Anførelse maatte tjene til at oplyse Frugtbarheden af det horaziske nonum prematur in annum". Men af hele Samlingen udkom kun eet eneste Bind (1801), og med Rette ankede Kritiken over, at naar det, i Overeensstemmelse med de i Subskriptionsplanen givne Løfter, udtrykkelig stod paa selve Titelbladet af dette Bind, at Digtene vare "heel igiennem med Anmærkninger forsynede'', da var dette ikke Andet end "en aabenbar Usandhed, da der i den hele Bog ej findes en eneste Anmærkning, som dog paa adskillige Steder højligen kunde behøves ". Og hvad særlig de "Comiske Fortællinger" angaaer, havde Rahbek allerede i Aaret 1791 sundet sig VII soreanlediget til at opkaste det Spørgsmaal, om der ikke snart vilde udkræves en Nøgle til Forstaaelsen af disse Digte; og da Opgaven i det Tidsrum af paa det Nærmeste 100 Aar, der er forløbet siden dengang, ialfald kun stykkeviis er taget op, henstaaer Kravet endnu den Dag idag væsentlig uløst, ikke blot for de "Comiske Fortællingers" Vedkommende, men fuldt saa meget med Hensyn til andre Sider af Baggesens Digtervirksomhed, først og fremmest hans Riimbreve og poetiske Epistler med de mangfoldige deri forekommende Allusioner til samtidige Forhold, Begivenheder og Personalia. Men er det allerede i Almindelighed en vanskelig Opgave paa dette Gebeet at træffe den rette Grændse imellem Formeget og Forlidet efter de forskjellige Læseres Tarv, bliver Vanskeligheden ganske vist yderligere forøget, hvor der er Tale om en saa national Digter som Baggesen, for hvem man sikkert, ialfald hvad en Deel af hans digteriske Virksomhed angaaer, gjør ret i at paaregne Læsere af forskjellig Dannelse. Jeg har gjort mit Bedste for at undgaae baade den ene og den anden af de to Yderligheder. - Varianter har jeg ikkun optaget for saa vidt, som der af en eller anden Grund har forekommet mig at være særlig Anledning dertil: saaledes - foruden i de ovenfor, under Bemærkningerne om Textens Behandling nædnte Tilfælde - hvor oprindelige, i sig selv interessante Læsemaader af æsthetiske, lingvistiske eller reale, fra selve Indholdet hentede Hensyn fortjente at reddes fra Forglemmelse, særlig naturligviis naar de senere foretagne Forandrhiger, hvad hyppig er Tilfældet, alene skyldes Omstændigheder eller Hensyn, som der uuomstunder ikke længer vilde være Grund til at tillægge nogen Bægt; fremdeles, hvor Angivelsen af en af Digteren forkastet Variant tjener til at forklare Tilblivelsen af en noget tung eller tvungen VIII Læsemaade i den senere Text (see saaledes i nærværende Bind Anmm. til S. 81 L. 15 og til S. 105 L. 11), osv. Hvad særlig det foreliggende Bind angaaer, har jeg derhøs - hvad der ikke i samme Omfang vil blive Anledning til for den øvrige Texts Vedkommende, hvor Stoffet deels er blevet mindre omstændelig recenseret, deels mindre hyppig af Forfatteren selv gjenoptrykt og i mindre Grad omformet af ham - af og til optaget Varianter fra de ældre Udgaver for at meddele interessante Exempler paa den unge Digters Beredvillighed til at rette sig efter Kritiken og overhovedet hans flittige Brug af Filen (jvfr. Baggesens Biographie, I, 1843, S. 55-61). En mere indgaaende Behandling for de Digtes Vedkommende, som udgjøre Indholdet af dette Bind, har ogsaa forekommet mig naturlig motiveret ued den betydelige Rolle, som de Baggesenske Fortællinger have spillet i den danske Læseverden, af hvem de, som det vidnes af Nyerup i hans Biografi af Baggesen (i «Samling af fortjente danske Mænds Portraiter med biographiske Efterretninger»), ikke blot bleve "læste med den inderligste Fornøielse'', men endog "lærte udenad som fordum, Per Paars og i senere Tid Wessels Kjærlighed uden Strømper ", I den ovenfor nævnte Angivelse af de forskjellige Udgaver af hvert enkelt Digt har jeg anseet det for rigtigt at medtage de to 12 Binds Udgaver af "Jens Baggesens danske Værker" (1827-32 og 1845-47); men ved Variant-Angivelserne har jeg, naar ikke det Modsatte udtrykkelig er bemærket, ladet Redaktionen i disse Udgaver ganske upaaagtet. Forøvrigt vil en af nærværende Udgiver forfattet fuldstændig Fortegnelse over alle afvigende Læsemaader af nogen Betydning i sin Tid blive tilbudt et af vore offentlige Bibliotheker. -

Med en Beredvillighed, som har Krav paa min største IX Taknemmelighed, har Hr. Prof. L. Wimmer paataget sig at gjennemlæse Manuskriptet til nærværende Bind og saavel efter denne Gjennemlæsning som ogsaa senere under Trykningen meddeelt mig sine Bemærkninger, hvorved mit Arbeide paa mangt et Punkt er blevet forbedret. Jeg har følt Trang til her at bringe ham min Tak for den varme Deeltagelse, hvormed han har omfattet dette literære Foretagende, og den utrættelige Velvillie, hvormed han har ydet mig sin kyndige Bistand.

Portraitet er en Reproduktion (i lidt forstørret Maalestok) af den endnu bevarede Originaltegning til et kobberstukket Billede af Baggesen, som Lahde først udgav særskilt i Efteraaret 1797 og derpaa, i en efterarbeidet Form, indlemmede i den ovennævnte af ham og Nyerup udgivne Samling af danske Mænds Portraiter med biogr. Esterretninger (3die Binds 4de Hefte, Juni 1806 - see Lahdes Bekjendtgjørelse i Kbhvns. Adresseavis for 26de s. M., Nr. 268; jvfr. Øst'g "Intelligenzblade" Oktbr. 1797, Nr. 6). Tegningen, som er i Underteguedes Besiddelse, er signeret «Lahde fec. 1797» og maa være udført i Begyndelsen af Aaret, eftersom Baggesen, der efter længere Tids Fraværelse var vendt tilbage hertil i Juli 1796, atter forlod Byen d. 20. Marts næste Aar for først at vende tilbage til Danmark i Novbr. 1798. - Facsimilet er gjengivet efter en Baggesensk Underskrift fra Aaret 1793.

Ved nedenstaaende Forkortelser betegnes i Anmærkningerne de vedføiede, af Baggesen selv udgivne Digtsamlinger, samtlige udkomne i Kjøbenhavn, nemlig:

Com. Fort.. ..... Comiske Fortællinger , 1785, udkomne i Begyndelsen af Aaret.

Ungdomsarb. . . . . . Ungdomsarbeider , I og II, 1791, begge Dele udkomne i Mai.

X

Samtl. V. ...... Jens Baggesens Samtlige Værker , 1ste (eneste) Bd., 1801 (d. e. Decbr. 1800).

Skiemts. Riimbr. . . . Skiemtsomme Riimbreve , 1807 (d. e. Novbr. 1806).

Event. og com. Fort. . Eventyrer og comiske Fortællinger , I, 1807 (d. e. Decbr. 1806), og II, (goraaret) 1807.

Nye bl. D....... Nye blandede Digte , (Mai) 1807.

Nyeste bl. D. .... Nyeste blandede Digte , 1808.

Poet. Ep. ...... Poetiske Episler , (Okt.) 1814.

Rosenbl. ....... Rosenblade med et Par Torne , (Jan.) 1819.

Endvidere betyder:

1 DV. ........ 1ste Udgave af Jens Baggesens danske Værker , ved Forfatterens Sønner og C. J. Boye, I-XII, Kbhvn. 1827-32.

2 DV. ........ Jens Baggesens danske Bærker , 2den Udg., ved Aug. Baggesen, I-XII, Kbhvn. 1845-47.

Udv. ......... Digte af Jens Baggesen . I et Udvalg samlede og udg. af Aug. Baggesen. Kbhvn. 1857.

Poet. W. ....... Jens Baggesens poetische Werke in deutscher Sprache , herausgeg. von Carl u. Aug. Baggesen, 1-V, Leipzig 1836.

Biogr. ........ Jens Baggesens Biographie , ved Aug. Baggesen, I-IV, Kbhvn. 1843-56.

BP. ......... de Baggesenske Papirer (Manuskripter, Dagbøger, Beve, osv.) paa det store kgl. Bibliothek.

XI

Sluttelig tillader jeg mig at rette den ærbødige Anmodning til Enhver, hvem dette Forord maatte komme for Øie, og som maatte være i Besiddelse af haandskrevne Baggesenske Digte, om velvillig at stille disse for en kort Tid til min Disposition til Brug ved den fortsatte Udgivelse, selv om de paagjældende Digte allerede maatte foreligge trykte , da f. Ex. et tilføiet Datum eller en tilsyneladende ligegyldig Variant ofte for Udgiveren vil lunne være af væsentlig Betydning. Saadanne Manuskripter, som maatte komme mig tilhænde, skulle blive behandlede med største Omhyggelighed og efter Afbenyttelsen samvittighedsfuldt tilbagesendte.

Frederiksberg, April 1889.
Udgiveren.