↩ Ved Reproduktionen af Texten , som jeg overalt har bestræbt mig for at gjengive med den størst mulige kritiske Nøiagtighed, er det, hvor flere Udgaver af et Digt have foreligget, stedse den af Digteren senest foretagne Revision, som er bleven III benyttet. Ligeoverfor en Digter, der ved hver ny Udgave underkastede sine Produktioner et saa omhyggeligt Gjennemsyn og gjorde en saa udstrakt Brug af Filen, har jeg ikke kunnet nære nogen Tvivl om, at det overalt var Forfatterens sidste Villie, som en ny Udgiver burde følge, uanseet at der vel stundom ved de foretagne Rettelser turde være fremkommet saavel enkelte Læsemaader som endog hele Redaktioner, der nu ville forekomme Kritiken at staae tilbage for de ældre, af digteren selv forkastede. Jeg har nemlig ikke kunnet see rettere, end at der ved en anden Fremgangsmaade, altsaa ved efter et reent subjektivt Skjøn at foretrække hist en ældre og her en senere Redaktion, overlades det individuelle Forgodtbefindende et utilbørlig stort Spillerum; men overalt, hvor der saaledes kunde være Tvivl om Værdien af de foretagne Rettelser, ere de forkastede Læsemaader nøiagtig angivne i Anmærkningerne bagi. Ikkun i yderst faa Tilfælde, hvor det er umiskjendeligt, at snart en overdreven Frygt for Hiatus, snart et eller andet for den nuværende Betragtning betydningsløst Hensyn har foranlediget en særlig uheldig Redaktion, har jeg optaget en ældre, af Digteren selv forkastet Læsemaade; men ogsaa dette er da hver Gang bleven udtrykkelig anmærket. (Som Exempler skal for nærværende Binds Vedkommende henvises til S. 10 L. 6 og S. 221 L. 6, med tilhørende Anmærkninger).