Baggesen, Jens Uddrag fra Poesiens Oprindelse

↩ En Fyr, som jeg og du, kan ofte raget blive,
Før han et tusind Maaneder opnaaer;
For Guder derimod er hele tusind Aar
Knap nok, til Skiæg paa Hagen dem at give.
Imidlertid saa got man vil forlange,
Man i vort korte Liv kan stundom kiede sig;
Vidtløftig kunde jeg, ifald jeg ei var bange
For at bevise det for tydelig,
Den Sætning demonstrere dig -
Men enten du nu troer den, eller ikke,
Saa slutter jeg deraf som saa,
At Guderne i visse Øieblikke
Sig græsseligen kiede maa.