↩
Sandt nok, min Autor taler ei et Ord
Om Kiedsomhed dengang paa Odins Slot;
Den Grund, hvorpaa jeg noget saadant troer,
Er den, at han var giort saa overmaade got.
Thi Guder, naar de andet har at giøre,
Saa jaske de Personer ud i Hast,
Der kun som Biting til det andet Skabte høre:
Som, for Exempels Skyld, saa mangen Qvast ,
Hvis hele Væsen overflødigt er,
Hvis rette Navn og derfor, uden Skade
For Læseren af disse Blade,
Aldeles udelades her.
Paa dem, de giøre, naar de have gode Stunder,
De derimod anvende mere Tid;
Blandt disse selv var Qvaser et Vidunder.
Han røbede den allerstørste Flid.
Blandt andre Gaver havde han den rare,
Som ingen Viis har havt i Grækenland og Rom,
Og ingen uden for: Paa meer han kunde
svare,
End tusind Tosser kunde spørge
om.
Kort sagt: han havde alt det Vid i Panden,
Som Claus har uden
omkring sin,
Og al den Kundskab, som ( jeg nævner ikke
Manden )
Sig bilder ind.