↩
Men Odin svor alligevel
en Eed
Ved denne Leilighed,
At siden vogte sig af alle Kræfter
Med Maalet paa Forstand;
Og for en Visheds Skyld - herefter
At spæde Menneskenes Blod med Vand -
Samt, for at standse Kundskab lidt behændig,
Som aaben stod alligevel enhver,
Tillod han, at den reent blev unødvendig
Til at erlange gode Dage her -
Og at man kunde blive syv Slags
Raader ,
Og excellentser , som en
Bagatel,
Stiftamtmænd, Erkebisper, Høie
Naader
Og, kort sagt, hvad man vilde - meget vel,
Naar man kun eiede saa megen Siæl,
Som var tilstrækkelig til Kroppen at oplive,
Og havde lært sit Navn (om ei med egen Haand
Dog med en Secretairs) at skrive -
Især, om man forsigtig lod sig giøre
Til Søn af een, som bar et vist Slags Baand;
Thi saa var det endogsaa overflødigt;
Til Krig, til Dom, til Raad berømmelig at føre
Man neppe havde det, end sige Hoved, nødigt.
Ved den Idee faldt Odin
paa en anden:
Og skabte med det samme Adelstanden .