↩
Alt paa Veien til bemeldte Kloster,
Da hun alt
Af de tørre Bær et Paternoster,
Hængt om Armen, havde talt -
Og, som Nonne, svøbt sig i den sorte,
Skal man sige: Uldsærk eller Skiorte,
For at ofre hendes Frøkendom
Institutet i det christne Rom;
Som hun gik i Glimt af Aftenstiernen,
Ved det blege Maanskin af Laternen,
Stille taus, som til sin Grav -
See, da fremskreed over Land og Hav,
Hendes Hengang til de Døde,
Ret som et Gespenst, imøde
En ærværdig Olding ved sin Stav.
Vinden sused i de hvide Lokker,
Som i Sneens tynde Flokker;
Skiæggets frosne Tappe rakte ned
Over Brystet til hans Beltested:
"Smukke Frøken!" raabte han, "staae stille,
"Gaae dog ikke denne Vei!
"Hvis og alle dig bedrage ville,
"Som du seer mig her, jeg vil det ei.
"Laan mig kun et Øieblik dit Øre!
"Skue mig op i Øiet frit!
"Seer jeg ud som een, der vil forføre?
289
"Lad os snakke sammen lidt,
"Før du giør paa Vei til Glædesgraven
"Hist i Nonnekloster-Haven
"Videre det mindste Skridt!
"Megen Fryd dig Livet end vil byde;
"Mangen Glæde kan endnu du nyde -
"Søde skiønne Lilievand!
"Du har nødig en erfaren Mand,
"Som paa Resten af din Ynde,
"Naar de lange Aftener begynde,
"Kiælen veed at spare med Forstand -
"Bryd dig ei om Skiægget og dets Tappe!
"Stakkel! du har ingen Kappe;
"Hyl dig i min Pels her i min Arm!
"Den er ei saa magelig og prægtig,
"Men dog vel saa luun og tryg og mægtig
"Som en silkebolstret gylden Karm!
"Kom, du søde Glut! lad ei dit Hierte
"Fryse ganske til i eensom Smerte,
"Varm det op igien her ved min Barm -
"Uden er den kold, men inden varm!"