Arrebo, Anders Christian IIII

✂ 1. O Danmarck, hør oc merck:
Prjß Gud med stemme sterck,
Giff din Gud Loff oc Ære,
Som din Feltherr mon vere
Oc mectelig for dig strider,
I disse farlige tider.

✂ 2. Jeg det fortelle vil,
Om du vilt høre til,
Da skal dit Hierte springe,
Din Tunge lifflig klinge,
For høye hielp oc naade
I denne store vaade.

✂ 3. Maji 3. Den tredie Maji skøn,
Der Skoen stod saa grøn,
Reyser din Kong oc Herre
For Calmar Stad med ære,
Lod der sin Heste springe,
Huer blincket med sin Klinge.

✂ 4. De ey forsmaad' igien
At skencke Krud oc Steen,
Lod saa Carthoen bruse,
Det mon i Lufften suse,
Dog sloes dend Lejr saa vide,
O Calmar, ved din side.

✂ 27. Maji 5. Paa siu oc tiuffuende dag,
O oss it got behag,
Lod hand Feltstycker lyde,
De Mure det fortryde:
Indtog den Stad med ære,
Vor naadige Konning oc Herre.

✂ 6. Suensken da ryster sig,
Oc kommer sterckelig,
Dend Jytte vil hand gieste,
Med Fann' oc springend' Heste,
Hand bleff dog kiørt tilbage,
Det mon i Ryggen knage.

✂ 7. Hand kom dog snart igien,
Oc vaar ey megit seen,
Hand slaar sin' Lejre brede,
Vdi de grøne Hede,
Fra Strand til Strand lod feste
Sin Telt med Suenske Gieste.

✂ 8. Der doblet mangen Helt,
I Skyrmyssel oc Telt,
De lærde huer anden at ficte,
Dend Suenske ey vild suicte,
Hand maatte dog holde trøje,
Der luctes saa mangt it Øye.

✂ 17. Julji 9. Dog hand fuld sledskelig,
Ja vel med største suig,
Vndsette Slottet med Knecte,
To tusinde kund' vel fecte:
De bleffue dog lagt i lige,
De skull' ey andet sige.

✂ 10. Da frycter Carolus
It større Jytte pudtz,
Hand vaar ey seen at vende,
24. Julji At Skoen mon hand rende,
Forlod sin Stycker mange,
Som før høyt kunde prange.

✂ 11. Huad giør Kong Christian?
Hand slaar strax vd sin Fan,
Dend Suenske vill hand gieste,
Oc Dysten med ham freste,
Som da sin Lejr mon haffue
Iblant de Dødis Graffue.

✂ 31.Julji 12. Den Kirckgaard vaar ham tryg,
Hand maatte dog skyde ryg,
Oc lod at Kratte stande,
Hand vaar da løst aff baande,
Der blegner Kinder huide,
Oc verckte saa mang' en side.

✂ 13. Da søge Calmar igien,
De Danske huer oc een,
Det Slot stod i derr tancke,
Med Kulen actet at bancke,
Saa freidige i sinde,
Slottet at offuervinde.

✂ 14. Der Suensken det bleff var,
Som der vaar inden faar,
Begierde hand hielp aff vaade,
Vdaff hans Kongelig naade,
De vilde ham giern' entuige
Det Slot, baad fattig oc rige.

✂ 15. Haff tack, du edle blod,
Gud giffue dig Lyck' oc Mod,
Som ey deris Liff vild krencke,
Men dem det naadelig skencke,
Du kaldes en naadig Herre,
Det Naffn du bær med ære.

✂ 3. Aug. 16. Den tredie Augusti vaar
En hellig dag saa klar,
Da bleff Danmarckis Konge,
Deß loffue Gud huer Tunge,
Paa Calmar hin graa en Herre
Med stoor Triumph oc ære.

✂ 17. Ølenderne det fornam,
Oc viste hand vaar dem gram,
De fryctet for hans komme,
Oc for den Danske Tromme,
De neye ydmygelige:
"Giff naade O Konning rige".

✂ 18. Der spardes Mand oc Viff,
Ey nogen lod sit Liff,
Oc Soer den Herre milde,
De hannem tiene vilde:
O naadige Konning hin rige,
Huor finder mand din lige?

✂ 11. Aug. 19. Den ellefft Augusti blid,
Saa hellig vaar den tid,
Er Øland gaen til haande,
Oc frelst fra nød oc vaande,
Borgholm bleff da indtagen,
Med atten Kircke Sogen.

✂ 20. Huem nu i Danmarck er,
I Norge fiern oc nær,
Aff Fryd maa hand vel springe,
Oc lade sin Loffsang klinge,
Den høye Gud at prise
Med Sang oc Aandelig Vise.

✂ 21. Loff skee dig tusindfold,
Vor Gud oc Fader bold,
Som binder Suerd ved side,
Oc mon for Kongen stride,
Dit høye Naffn saa vide,
Skee Loff i euig tide.

✂ 22. Fremdelis hør vor Bøn,
O Skaber, ved din Søn,
At du frem i vill føre,
Vor Fan, Fienden omkiøre,
At wi maa Marcken holde,
Bønhør oss Skaber bolde.

✂ 23. Beuar vor Konning vijß,
Forlæn ham Seyr oc Prijß,
O hellig vijßdoms Kilde!
Hans Anslag aarl' oc silde,
Forfrem hans Hiertis tancker,
Som nu fuld vide vancker.

✂ 24. Betenck ocsaa hans Raad,
Alt med din Naadis Daad,
Med alle som skull' regiere,
Være sig Suend eller Herre,
Til Land oc Vand fra fare,
O Gud, dem vel beuare,

✂ 25. Saa de med Seyr oc Prijß,
Triumph oc Ridderlig vijß,
Maa saa i Striden stande,
Oc komme hiem til Lande,
At alle maa bekiende,
Vor Gud dem Styrcken sende.

✂ 26. Da skalt du stercke Christ,
I vore Lande vist,
Høre Magnificat klinge,
For dig i Lufften suinge,
Den vng' oc gamle Tunge
Skal vor Gud prisen siunge.

✂ 27 Amen i JEsu Naffn,
Wi bæres i Guds faffn,
Thi kand oss intet skade,
Hans Engle skull' oss raade.
Hosianna hedr oc ære
Skal samme Konge være.