↩
HImmelens HErr' oc Gud,
som alting skabte med ære
Ved et eeniste Bud,
som Skriften klarlig mon lære
Dig skee evige Lof,
ô Fader hellig' oc sande
Til vor daglig behof,
du Verden riglig lod stande.
1. Først da Himmel oc Jord
Med Lius med Aften oc Morgen
Ere ved dig vel giord'
Alting var ellers forborgen,
2. Dernest Himlen udstract,
oc Vandet drefvet i hobe
Guds Guddommelig Mact.
mon alt i Himlen udraabe
26
3. Tredie Dag saaes Jord,
med grønne Marker oc Skove
Delet fra Vand oc Fiord,
Derfor vi Skaberen lofve.
4. Soelen hand skabte saa,
med Maan' oc liusende Stierne,
Tegn oc merke vi faae,
naar de sees nærmer' oc fierne.
5. Til vor daglige Suul,
Gud Fisk' i Floder loed svømme.
Vandet gaf megen Fuul,
dem mue vi bruge med sømme.
6. Paa den siette Dag blef
Qveg, Bester, Mennisker skabte,
Som det Moses beskref,
dog vi vor Herlighed tabte.
7. Saa da hvilede Gud,
af alt det Verden mon volde,
Med Befalning oc Bud,
Sabbathen hellig at holde.
Alle Guds Verker haer
vor lærde Poete fremdraget,
Som den Vjsdom saa klar,
den kloge Cantzler behaget.
Samme fornuftig Mand
vild' at vi Danske skuld' hafve,
Lige som andet Land
paa Danske, Skabelsens gafve.
Deraf kunde forstaae
vi Guds Velgierninger alle,
Tackende ham, oc saa
lad' os hans Gierning befalle.
Begge du tacke maat,
men meest Poeten betenke.
Hin vel vilde dig gaat,
men denne dig Lærdom mon skenke.