↩
Oc skue Harens Traf, naar Hunden hand vil biide:
Eudoxus end det veed, paa Fiskens Bank' at fiske,
Oc siunge her oc der som Svan oc Rafn den Gridske:
Bootes drifve lad for Koen Biørn hin grumme,
Oc Pegasus slaa op imod Andromisk' komme:
Vel Ørnen purre maa Antinoo i Panden
Oc Foolen kraaged staa i grendtsen hoos Vandmanden:
Men jeg langt heller vil med Mosis vinger fløje,
Med simpel danske Pen mig simpel lade nøje.
Er da den Mester klog den bygnings Herre mæctig,
Den som vi hørd' i gaar at vær' en Konstner præctig,
Der af sin bare Haand ved ringste Mundens Orde,
Al Sæden skabte snart, til Himmel oc til Jorde,
Oc lødded' i en Klump de Elementer alle,
Kand oc der af igien med eenist' Ord dem kalde,
Oc vil paa Dommedag, til intet dem forbrænde,
Oc som hand hafver sagt, dem slet i grunden skænde.
Den Herris stoore Nafn i gaar vi hørde næfne,
Almæctig, rjg af Kraft oc ofverflødig efne,
For hvilket Himle-Chor credentze maa oc bucke,
Den onde Cerberus forskreked maa hand sucke,
Ja hvert Adamisk Knæ (hvor stiift det end kand være)
Maa sig til Tienist stoor, nedbøje tienn' oc ære.
Det Nafn er Elohim den ævig Gud den sande,
Den Fader oc den Søn den værdig hellig-Aande:
Hand med et eenist' Ord af intet (intet) skabte
Al Verdens Malm oc Sæd, med slig forborgen krafte,
Som kunde bære Fruct, naar hand det saa befalde
Paa Jorden oc i Luft, samt dybe Vanden' alle.
Thi Chaos Moder er til alle Creatuurer,
Som Liif oc Lefnet bær oc uden lifvet duurer,
Ja, Elementerne der fandtis i den diunge,
De ved Guds kraftig Røst deraf vel-skabt udsprunge,
De sig fordeelte ret til Creatuurens Skare,
Hvor hvert med good beskeed maa sin bestilning vare,