Arrebo, Anders Uddrag fra Hexaëmeron. Anden Dag

Med Bu' oc Piil du far paa Jact om Natte tiide.
Ja det Dryadisk Choer, oc Najades de klare,
Dig hafv' i ære stoor oc paa din Tienste vare.
Far vel Diana hviid ofvr morgen kom til Huuse,
Da faae vi bedre tid din Gang oc Kraft at roose.
Her giøris ej behof paa Melkevej at træde
Oc med Viitløftighed besee Galactis Sæde:
Thi det ej andet er end Stierner smaa oc mange,
Thi maae den Melcke-sti saa u-betraad hengange.
Om du her tvister paa, Bruug Galilæi Øje,
Saa kandst du selfver see, de Stierner i det høje.
Nu far jeg længer ned fra de Planete-Gader,
Oc deris stuer siu saa kort beskrefne Lader.
Fra Maanens boolig bold, til Jorden vil jeg fiige,
Far vel Planete-vold. Tredobbelt Luftens riige,
Her an, oc lad dig see, luk op de Poorte viide
Lad mig med Pegaso din Grends' igiennem riide.
Tre lufte-rom jeg hâr Lyst at igennem fare,
Jeg haaber der at see den Lufte-malm i Skare:
Som større under gîr, end skønniste Comoedi,
Oc er langt artiger' end artigste Tragoedi.
Er oc beseende verd, hvor Æolus regerer,
Oc under Fader sin skøn Jove stoltiserer.
Nest Ildens Element (for ofven af at regne)
Os været ligger nest, thi vil det os nu egne
Det Element at see; før vi i Morgen komme,
Til Jorderiige nu oc Hafsens Plats den romme.
Du Luft du regnens plats du stormens huus oc sæde,
Som med din snee oc iis betæcker Jord hin brede:
Du Vindens Packe-huus oc Frostens Borge-stuue,
Om Sommeren saa heed giør du din ofn oc gruue:
Men os den Vinter graa med Kuld igien betaler,
Dig, dig den lærde Mand saa kortelig afmaler:
Du est et Element som os ofvr Hofved svinger,
Varmactigt læt oc vaad som Land oc Vand omringer,