↩
Jeg seer du leger paa Almeria, Carthago,
Valentz, Mont-Coluber, bag Barselon Cap-drago,
Marsil paa nørre-kant oc Genua i Bucten,
Passerer for Liorn oc haer til Romam Flucten.
Saa far du ud igien, Italien omkrøger,
Du siden legger om, Venedske Buct forsøger,
Sclavon oc Grækeland, Peloponnesum ender,
Saa nær din Kaas indtil Constantinopel vender:
I det Euxinske Sund du puuster fast oc krummer,
Men til Hircanske Haf, ofvr Land du aldrig kommer,
Vel under Jorden hen er trooligt du spadserer,
Oc samme runde Haf forringer oc formerer,
Din Vej tilbag' igien Notolien omsegler,
Dig Antiochien oc Syrien ej feiler,
Den følger du i Søer, til Tyri Sidons Lande,
Frem for Jerusalem; du lader saa udstande.
Dig Barbariet gremt paa venstre Haand beskyller,
Oc Mauritanien mod Strædet sig ej døller.
Se, denne stræckend' Arm Oceanus indstinger,
Saa mangen Viin-riig Øe omfafner oc beringer,
Som Cypren, Candien (tilforne Creta kalled,
Oc nu med Riigdom stoor Venedien tilfalded)
Cicilîen, Rhodus skøn, samt Maltha oc Majorca,
Der til Sardinien med Corsica, Minorca,
Det Middelhaf igien Oceano i-flyder,
For Caput Cantii den Søe gaar hviid oc skryder,
Canari-Insuler omringer oc omsvinger,
Oc Cancri tropicum sig legend' understinger,
Paa Caput Verde slaaer, Cap-Roxo den besøger,
Saa langs ad Gvinea til Sancte Thomas krøger.
Du hopper Ocean, hvo skrifve kand din Pralen,
Oc din Balstyrighed hoos Æqvinoctialen?
Matthæus, Ascensîon, Sanct Hellen du beflyder,
I Æthiopisk Ort, hvor gælster du oc bryder.