↩
O HErre, du store, forfærdelige, strenge oc rætferdige Gud, Du Gud, som daglig truer, huesser suerdet, spender Buen, oc skiuder løß met jdel forgifftede Pile, som
292
brydes i den Wgudeligis Hierte roed: Wi arme stinckende Adams oc Evæ Børn, tuingis aff vor egen Samvittighed, næst dit Ord, vore gruelige Offuertrædelser at bekiende, anklagendis oc dømmendis oss selff, at wi visselig met vore forgifftige oc wophørlige Synder, haffue nu anstuckit oc optendt den forgifftige Pestilentzis Ild oc Lufft, offuer oss oc vore Børn, som er allerede, effter Jeremiæ Ord, indkommen igiennem vore Vinduer, oc indkrøben vdi vore Boliger, at vdrydde oc fortære Børnene paa Gaderne, ja Vnge oc Gamle aff Stræderne. Til saadan nærværende Landplage, oc skarpe Dødsens Rijß, bekiende wi rundt vd, ingen anden Aarsag at være, end vore wtallige Synder, oc gruelig Wtacknemmelighed, mod dig vor HErre oc Gud, for huilcket wi nu maa skamme oss. Men, effterdi Du est icke mindre en Naadig oc Barmhiertig Fader, der sig offuer sine arme Børn forbarmer, som en streng oc jffrig Gud, imod de Wbodferdige, Ja haffuer effterlat dig et Naffn aff Begyndelsen, at Du selff est den rette Barmhiertigheds Kilde, der Nat oc Dag rigelig offuerflyder, oc formaner oss selff met trøstige Læber, at wi vdi vor Nøds Dag skulle jligen søge til dig, oc finde jdel Naade oc offuerflødig Trøst for vor engstedde Siele: Saa træde wi nu frem, met sønderknusede Hierter, beklagendis vor Brøst oc groffue Forseelse imod dig, bedendis ydmygeligen oc hierteligen i din kiere Søns, vor HErris JEsu Christi Naffn (for huilcket Naffn, Synden oc alle Helffuedis Porte maa skelffue oc bugne) at du Dig, Faderlig, offuer oss dine fattige Børn, forbarme vil, alle vore blodige Synder, met deris velfortiente Straff, vdi det røde Haff, som er vdfløden aff JEsu Christi Blodige Sijde, nedfordruckne, at de icke skulle regnis oss til Onde euindelig, Oc at Du her effter formedelst Din Hellig Aand, vilt skabe et reent Hierte i oss, oc forny oss met en Ny viss Aand, som troliger Dig her effter tiene kand, i en Ny Lydighed oc Hellighed, som Dig er behagelig, alle voris Liffuis Dage. I synderlighed, O allerkieriste Himmelske Fader, holder vore Hierter dig dine egne Ord fore: Naar
293
HERREN din GVD, for din Synds skyld, slaar dig met Pestilentz oc brad Død, oc du da søger hannem, Der, som hand haffuer stifftet sit Naffns Jhukommelse, (Det er i Jerusalem, oc vdi sin Hellige Christelige Kircke) da vilt du lade dig finde, oc Straffen Naadelig affuende: Saa søge wi dig nu vdi dette vort Jerusalem, met Hierte oc Mund bedendis, at du for samme din Søns JEsu Christi, vor eeniste Forløsers skyld, enten vilde dette nærværende forgifftige Pestilentzis Rijsz fra oss snarligen henvende, oc befale din Engel sit skarpe Pest-Suerd vdi Balgen indsticke, eller oc Rijset saa mildelig forvege oc forlindre, at det kand være oss taaligt oc lideligt: Paa det din lille Hiord hoss oss, vdi Kircker oc Scholer, sampt anden Borgerlig oc Naboerlig Disciplin oc Ærbarhed, icke skal slet vndergaa oc nedleggis. O Du leffuende Kilde, See nu til oss arme halffdøde Syndere, met saadanne Naadsens Øyen, som du ansaa Mariam Magdalenam, S. Peder vdi Salen, Røffueren paa Kaarsit, oc ryck oss icke bort mit vdi vore Dage, men lad oss endnu noget lidet offuerbliffue, oc Synden begræde, før du forsender oss til det mørcke Land, som er betalt met dødsens Skugge. O langmodige Jesu Christe, forsøg endnu dit Figentræ hoss oss en liden tid, om det (maa skee) her effter vil bære fruct, før du det slet affhugger. Thi HErre, huo kand prijse dig vdi Graffuen, oc berømme dig vdi Helffuede? Du trofaste Gud, wi befale oss allesammen til siel oc Liff, vdi dine evige Hænder, giør met oss dine fattige Faar, effter din Faderlig vilie, alleeniste forkast oss icke fra dit Ansict evindelig, men vær vred paa oss en liden tid, oc vend om igien met euig Barmhiertighed, oc gør endelig saadan vdgang paa Fristelsen, at wi den kunde taale, huad heller det skal være til Liffuit, eller Døden met oss. Saa ville wi met Maria, lade vort Magnificat oc Loffsang klinge for dig, met Debora oc Barach glædeligen siunge: Loffuit være HErren, at Israel er bleffuen frj igien: Met David berømme; Wi haffue oc en Gud som hielper, oc en HErre som redder fra Døden; Item: Loffuet være Gud
294
(met Paulo) som haffuer giffuit oss Seyer, ved JEsum Christum vor HERRE. Dette, met alt oss til siel oc Liff gaffnligt være kand, giff du oss, O allerkieriste himmelske Fader, for din elskelige Søns vor broders Jesu Christi skyld; Siger alle aff hiertet, Amen, Amen.