? Kort men tillige nyttig Anledning, hvorledes Humle-Avlen fordeelagtig kan foretages.

Kort

men tillige nyttig

Anledning,

hvorledes

Humle-Avlen

fordeelagtig kan foretages.

Viborg, 1774.

trykt i det Kongl. privil. Bogtrykkerie af C. H. Mangor.

2

I.

De Feil, som ved deres Anlæggelse kan forefalde, ere følgende.

1. Naar man dertil bestemmer en Plads,

som ligger alt for fri, og ingen Lye har.

2. Naar Jorden: er tilforn er bleven reen og vel

tilbereed.

3. Naar Planterne blive lagt for tæt hos hinanden.

4. Naar Humle-Haven har alt formegen Skyg-

ge, og ingen ret fri Luft.

5. Naar alt for mange Ranker løbe op paa

Stængerne, og voye oven paa Stangen sammen som en Reede.

6. At man ei afhugger Rankerne, naar de vore

over Stangen.

7. Naar Jorden ved Rødderne ei stedse holdes

reen og løs.

3

Il.

Disse Feil forbedres saaledes.

a) Lægger man Humle-Rødderne i Beeder, i Haven, eller Marken, hvor man vil, dog saa, at de faae god Jord, Luft, Frihed, nogen Lye, Morgen-og MiddagsSoel.

1) Det Beed, hvorudi Rødderne blive satte, bør være 2 Alen breed; men Længden efter hver Stæds Lejlighed. Og ligger bedst, naar Længden kan gaae i Øster og Vester.

c.) Dersom Jorden ikke er god dybt igiennem, saa graver man midt paa Beedet, 1 Alen dyb, og ligesaa bredt. Man lægger den øverste gode Jord til een Siide af denne Grav, naar den først er bleven renset fra alle Rødder, saavel af Græs, som andre Urter. Den underste uftugtbare Jord derimod graver man ud, og tager den aldeles bort. Den gode Jord, som er bleven renset, lægger man derefter nederst i Graven, og opfylder der som fattes, med anden god og reen Jord, men dog noget høiere, end som Beedet

4

4

var tilforn. Det er meget got, at blande Jorden med noget gammel Koe-eller Sviine-Møg.

d.) I saadant Beed bliver 2 Rader HumlePlanter indsat efter Snoren. Jeg sætter den Fald: Et Beed var 20 Alen langt, saa kommer 40 Planter derudi. Een Rad gaar paa den nørre Siide 6 Tommer fra Bedets Mitte at regne, og een paa den søndre Siide ligeledes 6 Tommer. Hver Roed bliver saa Breden sat fra hinanden 2 Alen, men i Længden maae være i Alen mellem dem, i saadan een Rad giør man da 20 Huller, og sætter een Roed lige ned i hver, dog sees derpaa, at det øverste Øie beholder nogen Luft. Jorden bliver fast sammentrykket om Roden, hvormed saa Plantningen er skeed.

e.) Efterdi man har mange Exempler paa, at saadanne nye og vel indlagde Rødder allerede i den første Sommer har givet rigelige Frugter, saa giver man strax hver Plante sin Stang; Hullet til Stængerne bliver giort lidet fra Rødderne med et Pæl-Boere. Stangen maae hælde med den øverste Spidse ind til Beddet. Der

5

5 for maae og Hullet i Jorden saaledes laves. Midt paa Stængerne, bliver en anden Stang indlagt, og enhver Stang, som staaer op, bliver fastbunden paa denne sterke Tverstang med en Piileqvist, saa kan Stormen ingen Skade giøre.

f.) I de følgende Aaringer maae ikke meere, end som 3, paa det høieste 4 Ranker løbe op paa Stangen. Den som ikke selv agter at drage unge Planter til, den skiær alle de øvrige Ranker nær ved Jorden af; Det som han afskiær, kan han give Fæet, som gierne æder det, og tillige er sundt for samme. Holder han Jorden hos Humlene løs og reen, saa blive Kopperne paa Humlene saa meget des større og skiønnere. Vil man have Aflæggerne, saa nedlægger man der overflødige af Rankerne, hver for sig ved Siderne i løs Jord, og tildækker dem indtil der øverste Øie med Jord. Disse blive i det følgende Aar i Martii Maaned paa alle Siider efter Snoren med en skarp Spade losgraver, og efter deres Øine og Led itu skaaren, for at vorde brugt til Plante-Rødder.

6

6

g.) Naar Rankerne begynde at løbe over

Stangen, saa maae den øverste Top altid afhugges, derved bliver forhindrer, at Humlene øverst paa Stangen ikke voxe sammen, ligesom en Reede. De Tveger, som bære Frugt, voxe paa Sliderne udi Buske, og Frugten fra neden op bliver sterkere, fordi Solens Straaler og Luften bedre gaae igiennem dem.

h.) I Efteraaret kan man forbedre Jorden

med gammel Koe- eller Sviine-Møg, eller med Boghvede-Halm, men i Foraaret maae Beederne ophakkes og reengiøres.

i.) Jo mere man i Foraaret ophakker Jor-

den ved Humlene, og borttager de overflødige Rødder, saa meget bedre og skiønnere voxer Frugten.

k.) Naar Humle-Beederne i 10 Aar have baa- ret Frugt, saa formindskes samme, og bliver ei saa stor som tilforn; hvo som derfor altid vil have god Humle, den maae agte derpaa, at han omplanter dem.

l.) I Almindelighed er det den fornemmeste og meest magtpaaliggende Sag ved Humlens Dyrkelse: Man maae holde Jorden i og hos Humlene vel frie og reen for ald ukrud.

7

7

m.) Naar man vil, efter denne givne Forskrift, besætte et Stykke Jord med Humle, saa drager man en Snoer efter Bredden, og stikker 6 Alen fra hverandre een Pæl, (hvor lange Beedene skulle være, staaer i enhvers Behag ) saa bliver derimellem 3 Beede, hver af 2 Alens Breede. hvor- af det mellemste ei besættes med HumleRødder, men deri kan saaes Krubbønner, Kartofler, Roer, eller anden slags Sæd, som holder Jorden reen, og naar Humlen har staaeri 10 Aar, saa forandrer man og lægger Rødderne i disse Mellem-Beeder, da man saa tillige kan have en bestandig Humle- og nyttig Kiøkken-Have paa eet Sted.

n.) At anlægge Humle i smaae Bierge, er ikke at forkaste, dersom Jorden ikkun bliver holt løs og reen.

Dette er extraheret og taget af et Blad, som den bekiendte, erfarne og utrættelige Patriot, Hans Høifyrstelige Glycksburgische Durchlauchtigheds Hof-Præst og Provst Hr. PHILIP ERNST LYDERS har ladet udgaae 1768, som ønskes at blive til Nytte for Bonde-

8

8 standen, som til dato her i Landet ei har lagt sig efter denne nyttige og fordeelagtige Avl, og ventelig meest af den Aarsag, at de har troet ei at forstaae dens rette Omgang, dernæst at de og har troet, at der var formegen Omstændighed og Konst derved, som man nu kan heraf erfare, at der ei er; Man kan ellers nok see hist og her i Landet, at Lysten til at have Humlen er der, da Bonden ved sine Gierder opelsker Humle, men denne saagot som vilde Humle er kuns ringe, desuden utilstrækkelig mod den, som avles efter denne korte Anviisnings Maade. Fliid og Flittighed kan inden faae Aar giøre, at vi kan spare de Penge, som vi udgive for denne os nødvendige Ting, ia selv sælge til andre. Vi have jo Exempler for os i Fyhnboerne, og er det ei en Skam for os, at vi saa sildig skal komme efter i dette, ei at tale om mange andre Ting, vi ere tilbage med imod dem.