Uddrag fra Om Handelens Rettelse og Forbedring efter Rigernes Tarv. Ved egne og andres Erfaringer eftertænkt og skreven ved EVEN WALO.

I Henseende til Kræfter og Formue har nok de Fornemste og best Bemidlede, i sær Kiøbstæds-Folk, i disse Nordens Riger, ikke været de meest efterladne, eller forsømmelige, til at forfremme Overdaadighedens-Handel, hvilket meget vel kan skiønnes af deres hidindtil brugte Klædedragt, og andre Pyntelser baade paa Kroppen og i deres Huuse, samt en kostbar og tildeels fuldkommen ødsel Levemaade, med Spiisning og Drikkevahre, fra andre Riger og Lande; Eqvipagien bør man heller ikke forglemme at eftersee, tilligemed de mangfoldige opfyldte Kramboder og Viinkieldere & c. der for det meeste tiener til intet andet, end at giøre Folk galne, og at forlyste nogle Faae, samt at udarme de nyttigste og fleeste udi Nærestanden.