Uddrag fra Periode og saetningsanalyse, [Helsingfors] 071-0090

1. Hr.præsident I Mine damer og herreri Le bemærkninger sora jeg i det f"lgende skal tillade mig at fremsætte for Dem, kan naturligvis ikke - i betragtning av den tid der står til rådighed - blive en udtømmende beskrivelse av perioden og sætningen. Der er også mange spørgsmål som endnu ikke lader sig løse - dærtil kræves yderligere undersøgelser - og dærfor beder jeg Dem om at opfatte mine bemærkninger som en foreløbig meddelelse. Det beh'ver næppe nogen nærmere begrundel se at man tager spørgsmålet om periode- og sætning, analyse op til drøftelse, al den stund dette problem ikke på noget tidspunkt av sprogvidenskabens historie har nået nogen ende- lig løsning. Det vil dærfor være naturligt at spørge om de tanker der mere og mere gør sig gældende inden for vor tids lingvistik under navn av strukturalisme o.l., ikke skuld. kunde bringe os et skridt fremad i retning av klaring. Det er dog muligt at vi gennem den deduktive metode kan få bragt sammenhænge i stand som vi ikke før har kendt. Jet er ildce selve principspørgsmålet om forholdet mellem de dele av sprogbeskriv Isen som man traditionclt kalder morfologi og syntax der hær skal gøres til genstand for drøftelse, xå dette punkt har jeg selv taget min avgørelse, idet jeg ikke anser det for muligt at studere de to såkaldte områder adskilt. Ifølge min opfattelse er en sproglig størrelse i kraft av sin stilling i sprogsystemct 0£ i kar kraft av O de relationer den kan indgå i i den sproglige kæde. .orfo- logi og syntax er blot to forskellige synspunkter man må anlægge for at give en rationel beskrivelse av de sproglige størrelser. Når man betragter disse størrelser som dele av et system, bliver deres definition av negativ art, idet det eneste vi kan sige om f.ex.den latinske genitiv, er at denne størrelse ikke er nogen av de andre kasus. Og man kan endda stille det spørgsmål om vi egentlig har lov H j.Journ.N? 3 Modt .ej. */g 19 ^