*
m
Bemærkninger til BjelmsieviLa Structure morphologique (V.Congres Intern, des Lin ;uiafces.Bruxelles 1939} (LinyvistKr. 14/1 48). a) Let ode. H j. prøver at præcisere den gloasematiske Metode over for den traditionelle ved Hjæ|)p at -e ganle Begrebspar:empiriak - apriorisk, dedukti v-induktiv. lien samtidig foretager han en fulda- standi^ Omtydning af disse Begrebers traditionelle Inahold,hvil- leet virker stærkt distraher ende paa den uindviede Læser« l) apriorisk KEJts og empirisk Metode« ISmp-irisk Metode defineres Metode,der er fra,at* "Struktur" defineret som et Kom
her som en Pieks af Afhængigheder,er det konstituerende Træk i Sproget,og fre dette Træk.Selv or, man i Princippet er enig med (hved dop len t fra alle tur le være),foreko: .mer det mig, e.t et see dant Jdgsngspunkt nøjagtigt svarer til.hvea man ellers k
deror gear ud
Hj. heri
kalder en Antagelse a priori,en Ante... Ise,som a posteriori søges verificeret ad empirisk Vej »men scL »xi-rnemm "i'ir^ S é “
. , . naar selve den gioas ema- tiske Teori for dtjr s tt'delen heste ur af en Kalkule,der opstiller n :te 1-v.isk Nødvendige Muligheder for VKRkiiamoocH et universelt Funk
tions- og Sefinit ionshierarki, turde ..er være det mest* flimrende • Lks empel indenfor den samlede Lingvistik paa og stringent opby .er
en Lære, er bevidst et imponerende Kompleks af Sætninger og Definitioner,der er gyldige a priori,forud for o^ uafhængig af al
an
Snssexxxerfåring.Tager man altsaa ko g. ederne a priori og lyanascen- i den Bemærkelse,acr siden Kant har uanfægtet Hævi i Filoso- fieri, i Steden for at forvrænge de:., til vulgære Skældsord,sigtende P— forudfattede Meninger,der strider mod buede Logik o0 Erfaring eller i det mandate er utilgængelige for Verifikation ,mua man prise • ’los ,...mr-,tii .en., fordi den paa en langt skarpere Maade end hidtil i Lingvistikken har sondret mellem Xsaakajusiåjit traasacendent&le Tanke- nødvendigheder a priori og empirisk fe istrerinp af sanselige Fakta, Og søgt nye Veje til at forbinde disse to komplementsxt Kvies. .del- ses-f orme »a
ae nå
x,et tyder da ogsaa paa,atHjelmslevs bet Empiri er Empiriprincip uden
tgei; Opfattelse af Be, re- opstilles det
under Omformning, i o. -- at implicere
ffiedet omtalte
noget
om Struktur
og Afhængigheder
2?J cd HjsStr.M. ;uien ganske Tist ligger det ogsaa s aa langt fra,hvad andre 'Mennesker forstarr ved Fmipiri,at man med større det vilde kunne kalde det for det aprioriske Princip,de Krav,som man a priori maaxstilfe (o*.: i u Umindelige Tider m. r anerkendt) til en videnskabelig Erkendelse, 2) induktiv o& deduktiv lie to de, Ogsau aisse to Erkendelsesformer bektra ,tes af vistnok alle filosoffer somx komplementåre,li«;e beret- ti, ,ede og nødvendige i al Vi venskab,og &&nn£:BUi.ak*i:*& lUxt&ucggSMZX** eller Induktion induktiv Metode er vel. egentlig blot liavn p&a ien specielle Udformning,som Stuart mill i sin Logik har givet ion empiriske Erkendelse »medens deduktion (uden i Almindelighed at konfronteres .præcist med Induktion) fortrinsvis bruge3 om len logiske Slutnings- lære, I direkte modstrid med denne alment anerkendte Terminologi
ow Opfattelse JaeaargrxHjai stiller Rj, Lingvisten ovor for et enten- eller Jenten efi rent aeduktiv Metode elxer et Misk-mask &.f Induktion og deduktion s or i al aldre Sprogvi en»icab;og en empiris*; Videnskab som man hidtil harktroet - gaa induktivt frem fra de
skal ikke
• e forelig ,ende conoretisalme til mere .enereile "floneller*, der s;.; •£.-&! njrt Materiale - - en Olos-
atter verificeres ved at "deduceres ser- ti.Men vil væne per, en Gang strengt o,, ensidigt empirisk-imma- net og deduktiv. Hvor udfordrende aer,/ u formulering . føles pae. enhver, der till v ■„ ger de anvendte Termini o. en hævdvundne r.ening rrem- ■ex bl. a. deraf, at Hjelr: slevs egen Hr oms tilling af sin fremgangs- (OSG ,16,3. .) _ maa.de ved filosofiundervisningen i Aarhus - efter hvau jeg har ei- faret ef et trenvidne - foredrages som et Skoleeksempel paa induk¬
tiv Metode I Hvordan forklare ;«nne fle .rante Modsi0else^ucX.og.u;. rs:v&r-i en Teori,der ikke hævder Troens - Paradox men den mod- si.: elsesfri Beskrivelse som sit Grundprincip? forklaringen li er her 30i før i at Teorien vilkårligt og for 3 ■ vidt uangribelig 1, råen lidet henaigtsmæssi ,t,hvia net er Hensigten at drøfte Teorien
rned an-ire end u ns Mepter,at 1.æ- .du± s.txk lagger et nyt Indhold +■ £ i hævdvundne Termini uden udtrykkeligt at
3 O) ■
Mn Metode,der deduktivt stiger te Hategori er til de pirisk,ner r
ned fra de fest omfattende,«, abstrafc k og Konkrete,kan kun kaldes en Metode,der aarøaiis forelig sndt
mest specielle
eii-
E&n ve,'i dette Ord forstaar en esremt, ircke umidr.elbart
aa; r ud fra
Opfattel
ofc af
3?D Hj s Siri « rnwmm* iMinets øg Srkenueiaema Btsk&flenh/d.in casu dsa Arb«jdahypo- tøse at Sproget er ©a .it rakt ur og at en Struktur er et Hierarki af Afhaa.i.,uc-S‘-.r. Omvendt kar en Metode,Aer - soli det foreskriv©« i r--7? o:< Hj.a p\>r«lasnimger,gaar ud £x& det aest komplekse o.,, konfcrc- ta» ii taw ha tig a. ,:■ reb«I i i a :... s■ »er ø| i■ tlem for distie Indbegrebet af alle foreliggende Tekster s;-a.A.R Metode kun kalde« deduktiv .e^.UndlKiduffi±i;a8t.Kjfe:3«.,te#R&ar jaer definerer Deduktion son ea »e»krlvelae,tU>r bbgyndar »ed at dele de dtdrstfe Helheder,derfra skrider vider« til de »indre. Jti,r vil alta: v, oversatte Hi*s Præcisering af sin Metode til h&vd- vanuU: filosofisk Sprogbrug omtrent pr/ fjlgtaue /arme; ållo •For- as,,., p&t xtdenakislaelipaBeskriTelae,Analyse og Forklaring Indeholder implicit h/udr empiriske 04. aprioriske,bande trans*oc» hunt© ufi ia- 'j-.anente,heade subjektive og objektiverede induktive og deduktiv« Sle&enter (04 alle it henholdsvis pss fyrste øg sidste Tlads i farx ene navn to Begreber er indbyrde s nar beslå,;,tme, blot forskel- lige Aspekter af don o*u,,.:.e MOneatning}, Dette er fnlret for al Lin*- vistik lige fra Grækerne til og med $ lo &» asiat ik >••.. ©», Pen een sidste bar ud fra originale o,. h«?jat frugtbare Synspunkter foragt at «*«- plicitere op. isolere vie to Retiunger i. ?,rk«n4«lsen,deis ved at op- 4i stille en kalkule g priori over alia uoglek jwui« e Afh&iuahedatyper vey* 131 u c i.» tor oti. struktur, - ler hyp ot etisk forudsattes at et ud turende ■ kurer for alt,hvad der falder indux under Begrebet Sprog,nu r det- te dofinere « panden under be* tern te Form -■>&. tn i nger hans i4i,|am&as> iga te h&.ade;..:els ved at indrette en heakrivelsesprocedure tier tillader t?r, lan,,i. more udtømmende Registrering af ae i de empirisk giv**# _ , tieneren e leso te r, ud fra hvilke vi induktivt slutter 00 til dt nl^mn Et^le r for ‘-ygnirsgen af alle Tekst«** i let sam.e Sprog. Hvis ,Hj, kan godkende ieni\« Oversættelse, tror ik « ®au&e vil na*,te at <Uo«uo- ma.U . .en i metodisk Tense- nd« oetegner tf overordentligt Frefetkridt, uanset »hvor langt man kan faig© æed i den konkret« oTTtif orv.nin* Kai- k;aen j& (det aprioriske) op Proceduren (let Induktive) inatii hs.ru fa et.
omvendt km en
nu
4PD ad H,j: 3trk. bjForn. og Substan.5. Ost var vist Schuchardt der engang udtalt# de OrdiFe nur elne rammati] me die 1 ei st Bedeu- tungslehre. 3om en .d t i tes# hertil kunde sisn 3; mmenf atte Hj*s Stand- punkt i Ordene:33s giebt nur eine G-rst ,s •■■ti.-: und die he i.sut Formen- lehre.. Denne kodmætnin: i Synspunkter hunger nøje sargen med de metodologiske Rlodsætnin ,er,vi oven for har berørt,og i Forlængelse af mine der antydede Synspunkter,mener jeg o :s .■ at et homy lemen te- ritet .synspunkt mas kunne formuleres,hvorved beg,;e Opfattelser kom- Glo csematikrens mer til deres relativ. Ret uden atm ém værdifulde nye Synspunkter fork< at,;s.
De t, sur: ubetinget maa fastholdes hos Hj • er Hævdelsen af,at der i.ke er nogen principiel metodisk Forskel paa Morfologi i snævre- re ’orstand od de øvrige lingvistiske Discipliner. De ”Former* og Afhang!dæmr vi findår i Kasus?,Kodus,Ternpus-1 ære ,. ... Lj ej ^ i iatis 1 rt andre teder* I høbenhavnerkongxessens Akteixhar Hj. o^ssa i skitsemæssi^ Form demonstreret»hvordan wxxJÅmx£szkm. et morfologisk System kan tænkes opstillet alene paa funktionelt Grundlag,uaen i Definitionerne at implicere semantiske hefinixris; Elementer. In empirisk og deduktiv • Morfologi gaar nu ud fra disse Funktioner,som et eneste objektivt givne o,;., rationelt erkend el ig.e. Før s t naar Inventaret af Funk ti ver er ri. ti ! fordelt paa de respektive Kategorier og reduceret og opløst efter alle Kunstens hegler, undersøger man nvi lue 'Betydnin^.-
osv.
erde r e r kny te t til de fors k. e il i g e -1 ø r. e Iser. *deduktivt” sar ledes aqpxxn eear ud fra Formen cg, aerfra
men naar Hj• nedsti. er til Gubsts sen,symes det at ligge i,at han overspringer en implicit Induktion,den Uuiiddel-
bare Oplevelse og Formning af Finnet,der foreg, ar i og med Forst©.;- - eiser, af Teksten,ct ses. er den nødvendige Forudsætning for dtn vi- tens! eligg rk< se. &3æ«BCjQS3Ke3v®&scfcB^:cLQ^ .c ckst. Sar:rsatiikiKs?KmeHxp-.ra:>:3r3CHt;x
/