i1
P D:M3
.Lu
ft
TILLÅG
Bora,irknin or til Hjelxaslevs Inuiotf on Morfologi ot. Syntaks .-.k/l 46. Let forekommer ni*, i.v^e paf Porha nd indlysende, at Praxis har by.. ,,et pat on An lyoe af Text or;, hvis otte ske l fora tao. s i Mod- satnin^ til en identificerende ok, klassificerende hrkenaelse.,der tfe.fir ad fra JSnhedor eller Tilomem ..r soiu Ord, Teyn,f’i, irer.
ad 1,1;
ad 1, .---4; Det er v«rd at lua-rke siy,&t vi hos Grandly t,wti ■ n of den vi enakn.be licit Anulytik fin o. er et ar. det ;kel well er; ruUi,, _ /dialyse- f r. er (Arist. let. IV,3, cat. hos 3 tein thal 14b). !t Ur element (stoikheion) kan kun .. • les i Bestanddele af summe Art (soiu Van.: i Vanu-ieie) ; dette tfælaer oyo a Sprogets Elementer, Ly ene; disse er eltora. Ked HJelrasleva Terminologi kun tilgængelige for universel Indaeliritfjdette svarer til Dissektion af Liniestykket,r;en i,Ko til s e r, . - : Stavelsen (sullabe) ;den kan deles i stoikeia ,iuen i ko vod en rent ti mekanisk Dissektion;he de sullabe ouk osti ta stoikeia,oude to la BA tauto to
A, ' 1 (obi luan ser etas
rent Gestaltpoykolog i sk 3ynspunkt. Bei- .r.rknin.;>en or. .,cn prælogiske Participationsxogik or sårdeles Lc-.ren on Ordets acsi ...entia,hvor- til . c formentlig i første hække sigtes ;men dot i'oroko...--..cr mi tf dow ' f ; rinolxt at min o on,ot en aos traileren-«... .tru lys c i. **gte Dele* ix- ke nod'-..n : i. vio fo, u,setter en a o adan falsk Ligning; nn,. man deler en rød. .frekant i lom otJ .Farve, kan Proceduren udtrykkes i don Lig- nire, ,'7j. amvender for dissekerende Analyse, oc en ganske tilsvarende
si; tir,e, ioor ntn-.r man tanker pt
i..
An 8 ly s o finder man Gang par Gang i t'raåi tronens Pr axis, blot ubenjul- ,, . (Meta-) progets par ti c ipa t i ona £ .'v i s k. Son et L'ks,
ker: jet; ravne den middelalderlige .Definition m£(citeret
2PD; MS
1? 4 ex'tc.v Uukom..'«!sen) :lirtera est t ria;figura,norne«,po t es tas (sive vir-
tus);dette svarer til FermeXen for dissekerende Analyse,og åtemxX -re to Former kan næppe principielt ski aes a øl, hvis man tolker den abstraherende Analyse i Overensstemmelse med Husserl© Lær« om ægte Delejer fx. Analysen af tiik i Ko a plus Præteritum dissekerende eller abstraherende? Eller Jespersens Antaifabeti©ke Formler?
ad p.2,I:Jeg har x&t i Indledningen til mine graferne tiske Foreles- nirmer veret inde p&; lignende funktionelle Analyser af de ældste Skriftsystemer {spec, et ægyptiske,som er ganske ©•ri i* indviklet, og som jég meget gerne ved Lejlighed vil hare Deres Mening om);men jeg hor a.nir , w.;>t nf vidende Synspunkter. Udgangspunkt« t nar for mig været den for primitiv Mentalitet selvfølgelige Identitet af T ingen „Billeaet ©g kjcxoak avnet. Da et Billeue nu kan repræsentere Begreber fcaede fen Ting,det ligner (samt Sin#„der har en eller anden Saarnsn- hæng med denne) og dennes Bavn {amt andre Begreber med lignende e Havn)»bliver det for sangtydigt for tydelighed Skyld kombineres da et Billede,der skal lede Tanken mod et sagligt Omraade ise4 et andet, ..er skal lede Tanken mod et bestemt Ly dkoæpleka. Jeg synes ikke at der - hvis den ne Tolkning af Praxis er rigtig - foreligger falske den af Hj. hsevdede/Ligningaf orm;det praslogiske har snarere en end- nu mer primitiv Fons. ad p,3,X?f .2 rø&er ikke n ovf. citerede w>u!Kot t- telse i Middelalderen
Op. 1;Be ældste gfaeske og latinske Indskrifter nar jo lige saa lidt Btti - indiske Oxd&dakille Op. synes sltsss historisk at være sekundær.
kan vel ikk* |iw i II Ami. 1) al-
Op.3:Stavelsen tid udgøre et pdrmut&feelt Tegn?
ad p.4; Der burde - lige aom ved Indisk være taget Hensyn ©gaue. til Interpunktion og andre større Inddelinger
3I? Ir
PiJSl'S
ad Hj.p.4,B Opp.i-3;Bet er tt Spørgsma&X 02a den Tiuikef sans, der li*- ger til Grund for den trad« Analyte ikke sb&xsxk overvej endt er 31 ’»syntetisk* (i Kj.s Forstand); de enkelte Ordinal vider identificeres ©g klassificeres dernæst efter designation eller Bøjning (til syven- ae og sidst er det do, v X de falles Bøj ningsegenakeber der ligaer til Grund,o* ikke designate);dernæst studeres de Grupper Ordene ind*aar i,deres Syntaxis eller construct io.Man sætter netop ikke ind ved Sætninger ri en ved Ord. 8$. 2; Bel oringes i Erindring,at Ordets Accidentia ikke omfatter Bøjning,men også a Afledning o* Sammensætning;Javis fremstil- linden sksi være i Overensstemmelse med de grammatikhistwriske Data, grovere Abstraktionsanalyse og 0p.5x vare er.; Inddeling af de i Op. 2 opstillede Accidentia,en Xndaelin*, so;, det egentlig aldrig er lykkedes åen traditionelle Teori at motivere pan afgørende.Vie.
blot
\
maa alesaa Op. omfatte denne
Op.G»Denne Sxpiicitering kan næppe kaldes "nænsom*.Det er nok ri,,.ti .t,at don ældre Syntaks studerer de enkelte Ordklassers o* Bøj- nin0skc tegoriers Kela tiener i Tekstenjmen Tendensen kan næppe kaldes "klassificerende* i sipme kommer mig,at Traditionen mere o* mere har nærmet sig en klar Adskil lelse af to
forstand soa ved Qrdkl&ssel 1 s».©et fere«
modsatte Synsstaader,som Glosserne.tikken efter min Menrn*, med Urette søger at slaa sammen tii eenspé.e.S, en ae identiflceresd
c
&bs traher-7. ride, klasøifierende, .om man vil s paradigma tisk; p. d. a. S. en aktualiserende,typologiserende (heltkadækvate Betegnelser f. ties), on man viltsyntagmatisk.Det er denne Adskillelse,som jeg i Tilslut- ning til Ries og Brøndal ønsker at fastholde,om end i en anden ferm end hos diase Forgængere.1 deD af Hj. skitserede System synes ker ikke at være Plads for de fænomener,jeg aærlig har studeret i mine syntaktiske Arbejder;den her anvendte foraknin*spraxis hækkes ikke af Ku*fcn af de Ei opstille e Deff.
■ -
4PD; MS
ia
ad Ej.p.?;So® andensteds udførligere udviklet or jeg ikke overbevist oi, Hensigts®* ssigheden &f &.t »analysere de to * Planer* hvor Per si*. Jefe mi,..;tor Ikke,at Størrelsen Ko p.d.e.3. kan deles i £ eg o,ptu. ;i.fe-S. i Okse og nan, men jeg finder ikke at to Analyser fuldt par al- ilelle. Be to Udtrykstaxemer er principielt uden Indhold;de to Ind- t holdstaxemer {hvoraf Okse formentlig ikke er noget sidate Taxera,iaen bør analyseres i tn lang Serie af Størrelser} vil altid svare pil fegn,hvis man da ikke (med Brøndal) vil opløse Indholdet i Elementer eller *logiske* Konstanter,der ikke har noget sprogligt Udtryk,men kun tr tilgængeligt fox intuitiv Erkend-..Ise*©gsee en anden Forskel tilskriver jeg betydelig Vægt smedens Udtryksen lysen (bortset fra Grænsetilfælde.son Affrikater ©g Psegdédif tonger) altid kan gennem- føreo med fuld Evidens,vil det i do fleste Tilfælde være overaaade vanskeligt at afgøre,hvilken af en Kække mulige Indholdsanalyser der he dat imødekom.-, er Simpslheåena Princip.Medens det satire Designat altid kan betegnes ved flere forskellige,mere eller minors "enaly- tiake*TegnX,er tilsvarende Ækvivalenser utænkelige,nvor det dreje r sig om Figurer. Jeg vil altsaa fortrække at tale om Hindstetegn og Figurer i Siedes for em Indholds-o*. Uatrykstaxemer. Pen jeg ind- røsmex at Afgørelsen er rent skønsmæssig,saa længe man ikke har Lej- to lighed til at sammenligne «n gennemført Beskrivelser af samme Sprog efter ue to rind per* Jog vil derfor hellere i Tilknytning til Bloomfield opfatte Forfulogien som Laren s bundne Former og ie Helheder,hvori de ind- gat-r,Syntaksen aom Læren om de Helheder,hvori der indga&r fre For- mer;men jeg vil efter nine Grundsynspunkter overflytte L.,.xen om
\
SstixiuxKli de morfologiske Heihe er (ord) til Helne-lsiæren,alias Syn i soten.
Om nogen Arbejdsdeling mener jeg derimod ikke der kan olive Tale; i Klassifikationen man nemlig indgas Kategoriernes kele. ti oner i Teksten,og i Helhedale.ren m&e der tages Hensyn til Led.,eneo Klasse.
5i ■
PBsMS
Tillag It. Bemærkninger til Togebys Skema over Helheder 24/1 1W48 Skemaet synes at sauraenblande»hvad PD adskiller soa Heiheuer og Enheder,idet Figurer,Glosuemer, Taxemer,Klemen ter if. J?d. ma& regnes for Enheder (indg&aende i Klasser). Modsætningen mellem Figurer ofe Tegnindhold synes hverken &t s tea- me mei PI) eller JUHJT* Hos Hj. er denne ' ning (efter min Eenin* aed Urette) trængt tilbage til Forael for den fuldstændige Parallil- isae uelle-.. Udtryks- og IndhoIdataxeæsr;det er altsaa næppe i Over- ensutemmelse aed Gloemu tir:keriat inddele Figurer i Taverner og Gloo- semer;endvidere har Tb givet Glossexuerne den Definition,der tilkom- mer Taxeruerne,og dermed gjort Taxemerne til en’større* Enhed end hos Hj. iindslig indues det ikke, hvor dan Helheden Tegnindhold, der jo maa vare monoplan,kan *defineres’som •Tegn*,der jo er m..biplane eller hvordan Elementer adskilles fra Taxemer og Glosser,er;en nøje- re Motivering synes paakrævet,hvis denne'ændrede Systematik skal anerkendes aoa et Fremskridt. ler vi put tre :j« lødrotte Kolon.-.e,xxkktu&å&X bitvor vi minuet « om et. vigtig Forskel mellem Udtryks taxeiaer (Tegnmarker) og Indholds- tnxemer (if.PD:simplex« Tegn,hvis Sum har fælles Designation med et *ivet Tegn)»nemlig at Fonemer og Graferner uanlfestxeres i en given Rækkefølge,medens Indholdataxeaern« egentlig slet ikke mar- if esteres ,men først erkendes ved Saii.-enliging mellem Tegn og åxzi Tegngrupper med fælles Designatum;her giver det altsaa absolut ingen Mening at tale om Rækkefølge. i 4. Kolonne synes det uptraktiak Terminologi at skelne mellem Syntagmer (lig Sætninger’) og syntaktiske Helheder.Hvis Ordenes Dele er Elementer »maa Syntagmernes Dele vel være Ord? Til Relationaangivelaerne bemærkes følgendesdaxxidet er ikke indlysende,at der er Solidaritet mellem Taxemer inden for
a amme
6PDjMS
20
"Element";tenkes der her paa det bemte agronomiske Exempel,k&n vi i Ord som Tyr Hinest Kg Hpppe Ken vi har da lige s&a godt hver af de to Kategorier for sig? - Med mindre man da vil havde,at Okse indeholder en Synkretisme af Taxe« Hest met Han/Hun; i saa Fald alts;a Kombination.Men man kan ogsaa antage Selektion,hvis man (med Blomsfields Analysemetode og eventuelt med Ulda,Ils) ha Yder, at Okse tilhører a aram e form class som km Ko, Tyr, medens han(lig),hun{lig) tilhører en anden.analedes at kun det ene Led er ækvivalent med Helheden.Der tiltrænges her en nærmere Præcise rinw af Teorien. Ordhelhe;ier;Hvis Sargens«; tninger skal have Kombination,kan det ene Led ikke vare et *llement£,©g hvis Afledninger skal have Selek- tion.maa det ene Led nødvendigvis være et Ord (en free form).Men bestaar Sammensætninger af to Ord (free forms) er de jo ikkelæn^ere Ord,-en Syntagmer.Det vil sikkert være nødvendigt at opløse Begrebet Bienent i knxAx&ex tre Arter: kombiner de (dvs.minimale free forms, der kar. optræde alene,fx. og,saa) .selekterende,dvs. (dvs.minimale Marginaler,r kun optræder i Forb. m. en Kod) og selekterede (dvs. minimale Centraler,der baade kan optræde alene og i Forb. m. Derivativ (og Horfem?),dvs. Rødder. X Følger man nu Bloomfield- Haremer i ch- Dl dail - PD vil Dele med Kombination altid være avivalente med Helheder af nærmest lavere Grad.Forbindelse af Ord plus Orå er altaar altid Syntagmer {som hævdet af Brøndal og PD);men vi har en anden Type Sammensætninger (^Kodsammensætninger1*) .hvis Farsteled er en Rod,der ikke kan staa alene (luci-fer,khruso-stomos,hlev»a-g gaatiRi.fcix^palaaaH hippopotamos) ;her er altsar Selek ti on; men af
dela have forenet Kategorierne Han Okse Hun Hest
i
forskellig Art;lægger man Kategorisynspunktet til Grund,er Sidste- leddet Central,lagger man den aktuelle *form class"
eller Betydning til Grund,bliver hippo- i det sidste Kx. Overled eller Central.
7PS s MS Afledning ma& herefter definere« som Rod plus Marginal og adskiller sig altsa.-, ikke fra Kodsflu&mensætningen ved Relation,tåen ved Arten af de Kategorier,der indgåar Selektion.Bøjning kan defineres soti Statute (dvs. Rod eller Rod plus Berivativ(er)) plus Morfem (der. atter »aa definere-sved Styrelse);der kan være Bason i ut opfat- te Porhol.det. mellem disse Kategorier a om Solidaritet (idet man gen- nemført regner »ed Bultrin);men dertil maa føjes Kategoriernes specielle Art; der kan jo fx. også* vare Solidaritet »».lier* Rø daer der kun forkommer i Afledninger og de Derivativer,hvormed de for- bindes.
gi
Brøndals Analyse af Betingelsessætninger a øm ækvivalente »ed den betingede Sætning kan jeg stadig ikke følge, Eorfoayntaxen anser jeg halsstarrigt sow en Tvætuiie uden sag- litø Berettigelse. Vi studere Iranet under to Synspunkter:et identi- r floor,nde.klassificerende,abstaherende,der opfatter da Erkendelsens for :luner sow Represent-.mer af Klasser af Enheder,øg en aktualiserende r Bels tionaeattende,typologiserende,der opstiller de Typer af Helheder; hvori Repræsentanterne for Klasserne optræder som Led.Hertil »aa vi nu ogeni regne Ordhelhederns,der før behandledes under det klaasi- ficerende Synspunkt.Udtryk..ét Morfologi er derfor ikke praktisk og det vil befordre Klarheden at afløse de gamle Betegnelser Morfologi og Syntaks med Klassifikation og Typologi eller Stillede* lære
• *
7/2 46
Paul Diderichaen.