Adolph Valdemar Tesdorpf, 1859-1929 Uddrag fra BREV TIL: Tesdorpf, Edward FRA: Tesdorpf, Adolph Valdemar (1886-01-30)

Italien har hidtil ikke gjort noget overmaade godt Indtryk paa mig. Alle Folk af den lavere Stand ere forfærdelig snavsede, navnlig Jernbanebetjentene ligne nogle rene Røvere. Dertil kommer, at de ikke tale, men brøle ; imod deres Heste og Æsler ere de de værste Dyrplagere, jeg har set, men deres elskværdige Præster lærer dem ogsaa, at Dyrene have ingen Følelse. Gamle Roms Gader med Rendestenene i Midten ere modbydelige; i den store Færdsel risikerer man hvert Øieblik at blive kjørt over. Levemaaden lader ogsaa meget tilbage at ønske, men det bliver jo nok bedre, naar man først er lidt kjendt med Tingene.