Christian Ludvig Nicolai Mynster, 1820-1883 Uddrag fra BREV TIL: Mynster, Jakob Peter FRA: Hornemann, Jens Wilken (1799-09-11)

denne for den Udsigt, han kunde havt til et godt Præstekald." S. 109: Hornemann skrev meget interessante Breve; dog ere de saaledes indflettede med det ganske Personlige, at jeg ikkun kan opbevare et Par af dem." s. 9første Gang skal see hverandre som Elskende. Jeg havde dog ventet, at dette skulde skee om ikke i Vinter, saa dog til Foraaret; men saa kom Du med dine forbandet fornuftige Propositioner om Reyseforlængelse, og tilforladelig, hvor ofte jeg har fundet Fornuften gal, havde jeg dog aldrig troet, at den saaledes kunde gaae fra Forstanden. — Ved denne Lehlighed falder det mig ellers ind — som jeg saa ofte har tænkt paa — at det er besynderligt, at, medens Ole og jeg og kort sagt heele Verden elsker, tilbeder, frier og forlover sig, lever Du, som om Du ikke var af Kiød og Blod, og hverken frier eller elsker eller forlover eller hænger Dig. Er det den kolde Fornuft, eller en grum Skiæbne, eller os triplex circa pectus, eller Professor Bangs „Formaninger til sin Søn, som skal gaae ud i Verden", ^*)„Medd.", S. 83. som lærer Dig denne viise Galskab eller gale Viisdom? — Du vil dog vel ikke giøre Voltaire aldeles til en Løgner, thi jeg har hidtil troet, at, har han end sagt Usandheder i Hobetal, har han dog sagt Sandt, da han skrev paa Amors Støtte: qui que tu sois, voilà ton maître; il le fut, il l’est ou doit l’être.