Neumann, Jacob BREV TIL: Mynster, Jakob Peter FRA: Neumann, Jacob (1839-08-10)

Fra (Biskop) Neumann.
Bergen, 10. Aug. 1839.

Jeg kan ikke andet end paa det Forbindtligste at takke Deres Høiærv. for den Opmærksomhed, De har viist mig, ved at sende mig Deres Udkast til en forbedret Alterbog og dertil hørende Ritual. Trangen til Forbedring i dette Stykke har været lige stor i Danmark og i Norge; og derfor har jeg seet dette Arbeide med Længsel imøde. Den Varsomhed, med hvilken De har gaaet frem, fortjener Agtelse; til at gaae fuldkommen tilbunds er Tiden maaskee endnu ikke moden. Vilde man nu ogsaa her i Norge tage Exempel af det Skridt, man i Danmark staaer i Begreb med at gjøre, vilde Meget kunne vindes; men af de Stemmer, der ere blevne hørte i vort s. 201Storthing nys med Hensyn til Fdn. af 13. Jan. 1741, lader sig ikke vente noget Synderligt for et forbedret Kirkevæsen. — Heller ikke vil den Opgave blive let at løse, hvorledes man skal faae Folket bragt tilbage til en større Kirkelighed. I dette Punkt har jeg maaskee mindre at klage, end nogen anden Biskop i Norge; thi endnu holdes Guds Ord her i Ære, endnu besøges Kirkerne med Lyst i By og Bygd over hele Bergens Stift; men saavidt jeg hører, er dette ikke Tilfældet Øst paa Landet, og allermindst i Norges Hovedstad. *)

Af Deres herlige „Betragtninger over de christelige Troeslærdomme" ere vist mange gangne ind i Bergens Stift, thi jeg finder dem allevegne; og de fortjene ogsaa allevegne at modtages.

Skulde D. H. ville nogensinde skrive mig til, da ønskede jeg af Dem at faae at vide, om man i Danmark vil fremdeles holde fast ved den „evangelisk-christelige Psalmebog", eller om man tænker paa at faae en aandfuldere, en fuldstændigerechristelig, sat i Stedet. Blandt de 3, som her bruges i Riget, er den vistnok efter min Formening den bedste med Hensyn til klare Begreber; men den fattes saa meget, og er stundom saa mat, at jeg for min Deel har ikke vovet noget Forsøg paa at indføre den i Stedet for Kingos og Guldbergs, der dog vrimle af krasse og uchristelige Frenistillinger. Vore Naboer, de Svenske, have det i saa Maade bedre, og deres nye Psalmebog er en Bautasteen paa den forevigede Wallin's Grav. — Ak, her er meget at giøre, meget endnu at rydde op paa Christendommens Mark, men der skal Mod og der skal Klogskab til. Gud s. 202vil ikke lade Mørket atter trænge ind i Lysets Rige — det er mit Haab, det er min Troe.

Jeg anbefaler mig Deres Venskab.
Deres
ærbødigst - hengivne
Neumann.