Müller, Tage Christian BREV TIL: Mynster, Jakob Peter FRA: Müller, Tage Christian (1845-01-18)

Fra T. Müller.
Ribe, 18. Jan. 1845.

Jeg erindrer, at Deres Høiærv. en Aften i Ritualcommissionen yttrede, at der dog maatte tænkes paa at indskræuke eller forandre Antallet af Præsternes Indberetninger. Mig synes, at det var godt, om denne Forandring foregik jo før jo heller, og hvo skulde udrette det uden Sjællands Biskop, hvis Indstilling i saadan Henseende maatte have saa megen Vægt, ei allene med Hensyn til hans Embedsstilling, men ogsaa med Hensyn til hans Personlighed. De Indberetninger, som befaledes ved Refcr, af 28. Decbr. 1804, vare dengang meget passende, men ere det nu neppe meer. Om Manglerne ved Kirkerne, forsaavidt Provsterne troe at kunne gjøre dem til Gjenstand for Udsættelse, corresponderes der jo saa omhyggeligen mellem Collegiet, Amtet, Biskoppen $$., at denne Indberetning vel uden Skade kunde bortfalde. Indberetningen om Degneboligernes og Skolehusenes Beskaffenhed hører nu ganske under Skoledirectioncns Ressort. Over Legaternes Bestyrelse føres nu saadan Control, at denne Indberetning uden Tvivl heller ei behøves. Beretningerne om Skolebesøg og Kirkecatechisationer har jeg altid med megen Nøiagtighed gjennemgaaet, og gjort Erindringer desangaaende; Cancelliet ligesaa; men derved udrettes neppe Noget; jeg har endog havt den Kummer at opdage virkelige falsa. Bestemmelsen om, at Præsten skal besøge hver Skole idetmindste hver 14de Dag, enten han har een Skole udenfor sin Dør, eller 5 — 8 Smaaskoler i Hedeegnene i Miles Afstand, er uden Billighed og kan naturligviis aldeles ikke overholdes. Jeg har hvert Aar ved at sende s. 241Udtog af disse Indberetninger forgjæves gjort opmærksom derpaa. Jeg er af den Mening, at de allerfleste ved hiint Rescript foreskrevne Indberetninger kunde bortfalde, maaskee kun med Undtagelse af dem om Skolelærerne og Confirmanderne. Derimod turde der vel være nogle andre Gjenstande, hvorom Indberetning kunde behøves, især om hvorvidt Præsterne sørge ordentlig for Gudstjenestens Administration om Søndagen. Det gaaer neppe hermed saa rigtigt til, som det burde, navnlig i „Hedebiskoppens" Stift. — Vil Deres Høiærv. sige, at jeg selv kan gjøre Indstilling om det her Fremsatte, er dette jo aldeles sandt, og ikke vanskeligt at udføre; men ogsaa her hedder det, skjøndt i en anden Betydning end den, i hvilken Sætningen ellers har en vigtig moralsk Betydning: duo quum faciunt idem, non est idem.