Christian Ludvig Nicolai Mynster, 1820-1883 Uddrag fra BREV TIL: Mynster, Jakob Peter FRA: Hornemann, Jens Wilken (1799-09-11)

Dine Breve have mange gode Egenskaber: de veed at finde mig, hvor jeg end er i Verden (det siste gik til Montpellier, og da jeg var løbet derfra, fandt det mig i Paris), de love mig Penge, de sige mig mange smukke Ting med faae Ord, og endelig de viise mig, hvor nyttig Naturhistorien eller i det mindste mine naturhistoriske Collegier ere; thi Lignelser som de om Poa vivipara og Sviin med Peber i Halsen vilde evig være blevne uopdagede, dersom jeg ikke havde givet et Privatissimum over Botanik og Zoologie.