Bilag IX.

Bilag IX.

I Anledning af den forestaaende Retsreform tillader samtlige Sogneraadsmed- lemmer fra Hallund Sogn sig ærbødigst at henlede det derom af Folketinget nedsatte Udvalgs Opmærksomhed paa følgende Forhold :

Hallund Sogn. der har 962 Indbyggere og sammen med Øster Brønderslev Sogn danner een Kommune, hører til Dronninglund Herred, der har Tingsted i Sæby, en By, vi i øvrigt ingen som helst Forbindelse har med.

Vor Handelsby er Brønderslev. Denne Bys Jernbanestation er vor Station. Vor Post gaar over Brønderslev. Til Brønderslev Slagteri leverer vi vore Svin; og hele vor kommercielle Forbindelse med Omverdenen foregaar over Brønderslev.

Da der nu endelig synes at være Udsigt til, at Børglum Herredskontor flyttes til Brønderslev, og da det forekommer os urimeligt, at Hallund Sogn i retslig Hen- seende vedblivende skal henlægges under Sæby Købstad, hvor vi i øvrigt intet har at gøre, tillader vi os ærbødigst at andrage om, at Hallund Sogn ved Gennemførelsen af Retsreformen henlægges under den Jurisdiktion, der faar sit Hovedtingsted i Brøn- derslev, Børglum Herred, saa vi i den Henseende bliver stillet ligesom den øvrige Del af Kommunens Beboere. — Det tilføjes, at Hallund Sogn i gejstlig Henseende hører til Børglum Herreds Provsti og i politisk Henseende til Hjørring Amts 4de Valgkreds.

Hallund, den 5. Januar 1916.

J. P. Dahl,

Formand for Øste Bronderslev-Hallund Sogneraad. A. Poulsen. Chr. Christensen Nørgaard. Jens Rasmussen Nørgaard. Jens Chr. Jensen. Kristen Nielsen. Medlemmer af Øster Brønderslev-Hallund Sogneraad og valgte i Hallund Sogn.

Til Folketingets Udvalg om Forslag til Lov om Rettens Pleje.