1915/1916: Betænkning (Folketinget)
XXVIII.
Betænkning over A. Nr. 23. Forslag til Lov om Rettens Pleje. B. Nr. 24. Forslag til Lønningslov for forskellige af de i Lov om Rettens Pleje omhandlede Embeds= og Bestillingsmænd. C. Nr. 25. Forslag til midlertidig Lov om offentlige Auktioner, der ikke er Tvangsauktioner. D. Nr. 26. Forslag til Lov om Retsafgifter i Domssager m. m. E. Nr. 27. Forslag til Lov om Udgifterne i Strafferetsplejen. F. Nr. 28. Forslag til Lov om Tilvejebringelse af Lokaler for Østre Landsret, Sø= og Handelsretten i København og Køben= havns Byret m. m. G. Nr. 29. Forslag til Lov om Indbetaling i Statskassen af en Del af Politikassernes Midler. (Afgiven af Folketingets Udvalg den 17. Februar 1916).
Fra alle Sider i Udvalget er der ar- bejdet med det Maal for Øje at føre For- handlingerne om en ny og bedre Rets- pleje til en endelig Afslutning om muligt i denne Rigsdagssamling.
I Aarene 1901—06 optoges en væsent- lig Del af Rigsdagens Arbejdstid af For- søg paa at føre en Retsreform af omtrent- lig samme Indhold som den foreliggende igennem i Rigsdagens to Ting. Efter at et Forslag til Lov om Rettens Pleje den 15. November 1905 og den 17. November 1905 ved eneste Behandling henholdsvis i Landstinget og i Folketinget var ved- taget i meget afvigende Skikkelser, blev
der nedsat et Fællesudvalg, hvilket dog ikke naaede til Enighed om Sagens Gen- nemførelse. Forhandlingerne i Fællesud- valget endte med. at der den 5. April 1906 blev afgivet en Beretning, i hvilken det udtaltes, at „det vilde være uden Ud- sigt til Resultat at forhandle videre".
I den paafølgende Rigsdagssamling fremsatte den daværende Justitsminister den 14. December 1906 i Landstinget et Forslag om samme Emne, hvorefter der gjordes Forsøg paa at opfylde Grundlovens § 74, som byder, at „ Offentlighed og Mundtlighed skal saa snart og saa vidt som muligt gennemføres ved hele Retsplejen. 1
Misgerningssager og i Sager, der rejser sig af politiske Lovovertrædelser, skal Nævnin- ger indføres". Derimod lod man i sidst- nævnte Forslag Grundlovens § 71, hvori det hedder, at „Retsplejen bliver at ad- skille fra Forvaltningen efter de Regler, der fastsættes ved Lov", henstaa uløst indtil videre.
Paa det ved fornævnte Lovforslag givne Grundlag forhandledes der paa Rigsdagen i de nærmest følgende Aar. Re- sultatet af Forhandlingerne blev „Lov om Rettens Pleje af 26. Marts 1909", hvis § 998 bestemmer, at Retsplejeloven ikke kan træde i Kraft, før 3 nærmere beteg- nede Love. nemlig Lov om et Statspoliti, Lønningslov for Dommere m. m. samt Lov om Retsafgifter, er vedtagne.
Adskillige Forhold gjorde, at der hen- gik 3 Rigsdagssamlinger, inden der for Rigsdagen blev fremsat Lovforslag om at sætte Retsplejeloven i Kraft. Først i Rigsdagssamlingen 1912—13 blev der i Folketinget fremsat en Række Lovforslag med dette Formaal for Øje. Disse Lov- forslag var: 1) Forslag til Lov om Gen- nemførelse af Lov om Rettens Pleje af 26. Marts 1909, 2) Forslag til Lov om Retsafgifter i Domssager m. m., 3) For- slag til Lov om Udgifterne i Strafferets- plejen, 4) Forslag til Lov om Dommer- lønninger m. m., 5) Forslag til Lov om offentlige Auktioner, der ikke er Tvangs- auktioner, og 6) Forslag til Lov om Til- vejebringelse af Lokaler for Østre .Lands- ret og Københavns Byret.
Da der allerede den Gang var opret- tet et Statspoliti i Henhold til Lov af 13. Maj 1911. foresloges det at forøge Stats- Politiets Personel fra 36 til 48 Betjente. 1 øvrigt mente den daværende Justitsmini- ster at kunne udsætte en yderligere For- øgelse af Statspolitiet i nogen Tid, da Anklageprincippet ikke var gennemført efter Retsplejeloven af 1909. Rigsdagen vedtog Lovforslaget om Forøgelse af Statspolitiet; men intet af de øvrige Lovforslag, der
Sigte paa at gennemføre Retspleje- loven af 1909, kom til 2den Behandling i Folketinget. Den 24. April 1913 afgav
det Folketingsudvalg, til hvilket samtlige Forslag var henviste, Betænkning, og faa Dage efter sluttede Rigsdagssamlingen.
Da den nuværende Justitsminister i Rigsdagssamlingen 1913—14. den 26. Ja- nuar i Folketinget forelagde Forslag til Lov om Rettens Pleje m. fl., gik disse Lovforslag ikke ud paa at sætte Lov om Rettens Pleje af 26. Marts 1909 i Kraft.
Hovedforslaget tog derimod Sigte paa at supplere og ændre Retsplejeloven paa 3 Hovedpunkter vedrørende Strafferets- plejen, idet det foresloges at gennem- føre Retsplejens Adskillelse fra Forvalt- ningen, Anklageprincippet i Strafferetsplejen, og at Nævninger skulde udtages af de kom- munale Raad, men der blev i øvrigt ikke foreslaaet flere Ændringer i Retsplejeloven af 1909 end nødvendigt for Gennemførel- sen af disse 3 Hovedprincipper. Retspleje- lovens Bestemmelser om den borgerlige Retspleje var i det væsentlige og næsten Ord til andet overført i det af Justitsmi- nisteren den 26. Januar 1914 i Folketin- get fremsatte Forslag.
Af det Udvalg, som Folketinget ned- satte til Behandling af nævnte Lovforslag med tilhørende Supplementslove, accepte- rede et Flertal og tiltraadte et Mindretal subsidiært det af Justitsministeren frem- satte Forslag som Forhandlingsgrundlag.
Saavel Hovedforslaget som Supple- mentslovene fik en forholdsvis hurtig Be- handling i Folketinget. Forslagene blev noget ændrede ved 2den Behandling. Den vigtigste og mest gennemgribende Ændring var den, at man af Hensyn til, at Udsig- ten til Reformens hurtige Gennemførelse formentlig derved forøgedes, opgav de saa- kaldte folkevalgte Nævninger og optog de i Retsplejeloven af 1909 indeholdte Regler for Nævningers Udtagelse til Grundlisten.
Den 6. April 1914 vedtoges Hovedfor- slaget i Folketinget med 48 Stemmer, me- dens 29 hverken stemte for eller imod.
I Landstinget fik Lovforslagene en velvillig 1ste Behandling og henvistes til et Udvalg. Den 29. Maj afgav Udvalget en af et Mindretal underskreven Betænk- ning, hvorefter forskellige Ændringer brag.
tes i Forslag. De vigtigste af disse angik Retskredsenes og Politikredsenes Antal. Justitsministeren havde foreslaaet at dele Landet udenfor København i 70 Retskredse og ligeledes i 70 med Retskredsene sam- menfaldende Politikredse. Folketinget ved- tog at ændre dette til 83 Retskredse og 55 Politikredse. I Landstingsudvalgets Betænkning foresloges 88 Retskredse og 65 Politikredse.
Nærværende Forslag til Lov om Ret- tens Pleje er forelagt i den Skikkelse, hvori det vedtoges i Folketinget ved 3die Behandling i Rigsdagssamlingen 1913—14, dog under megen Hensyntagen til de Æn- dringer, som blev foreslaaet i Landstings- udvalgets Betænkning af 29. Maj 1914.
Kun paa et Hovedpunkt afviger For- slaget fra det, der vedtoges i Folketinget 1914, idet Bestemmelserne om folkevalgte Nævninger er genoptagne i Lovforslaget, hvilket er i nøje Ovensstemmelse saavel med Proceskommissionens Betænkning af 1898 som med Folketingets Stilling til dette Spørgsmaal, navnlig i Aarene 1901—06.
Udvalget er enigt om at søge Sagen fremmet paa det nu foreliggende Grund- lag, idet dog, som det nærmere er præ- ciseret af nogle Medlemmer af Udvalget i nærværende Betænkning, disse forbeholder sig eventuelt at søge en Reform af Rets- plejen gennemført paa Grundlag af den i 1909 vedtagne Lov om Rettens Pleje, hvis det heller ikke lykkes at tilendebringe For- handlingerne om denne vigtige Sag paa det nu foreliggende Grundlag.
Hver Gang Retsplejelovforslag har været behandlede paa Rigsdagen, har Hen- synet til Bekostningen været draget ind under Overvejelserne med mere eller mindre Styrke. Skønt det ogsaa nu staar Udvalget klart, at Retsreformens Gennem- førelse vil medføre betydelige Udgifter baade aarlig og en Gang for alle, finder man dog, at dette ikke bør være nogen afgørende Hindring for denne Sags videre Fremme. Nærværende Reform koster, som andre organisatoriske Love, Penge. Men vil man have en Reform af Retsplejen,
der opfylder Grundlovens Løfteparagraffer paa dette Punkt, kan denne neppe formes saaledes, at den vil koste mindre, end der vil medgaa til den foreliggende Reforms Gennemførelse.
Vil man i det hele opnaa de Frem- skridt i Retning af en bedre og tids- svarende Retspleje, som denne Reform formentlig byder Befolkningen derved: at Domsmagten adskilles fra Forvalt- ningen,
at Offentlighed og Mundtlighed gennem- føres i hele Retsplejen, at Nævninger skal medvirke ved Paa- kendelsen af Misgerningssager og i Sager, der rejser sig af politiske Lov- overtrædelser, at Anklageprincippet afløser Inkvisitionen, at der skabes større Betryggelse mod Vil- kaarlighed og uretfærdig Behandling af en mistænkt eller anklaget uden at Retssikkerheden svækkes, at det bliver sjældnere, at uskyldige
fængsles, og at Retsafgørelser bringes hurtigere til Af- slutning end efter det nuværende Rets- plejesystem, saa maa man ogsaa paatage sig de af Reformen nødvendiggjorte Udgifter.
Ligesom Reformen vil medføre Udgif- ter saavel for Statskassen som for Amts- og Bykommunerne og private, kan det ikke undgaas — hvis man ikke vil forøge Em- bedsmændenes Antal mere end nødvendigt —, at der i nogle Tilfælde voldes Dele af Befolkningen nogen Ulempe og Ulejlighed derved, at der bliver baade færre Retskredse og ligeledes færre Politikredse efter den foreslaaede end efter den bestaaende Ord- ning. Herpaa er der dog søgt at bøde det mest mulige ved de Bestemmelser i Lov- forslaget, jfr. §§ 19 og 109, som fastslaar, at alle de nuværende Tingsteder skal be- vares enten som Hoved- eller Bitingsted. og at der skal oprettes Afdelinger af Politikontorer paa de Steder, hvor saa- danne nu er, men som ikke fremtidig bliver Sæde for et selvstændigt Politikontor.
Lovforslaget beholder i Overensstem- melse med Rigsdagens tidligere Vedtagelse
Bestemmelser om, at der oprettes 2 Lands- retter. den ene for Øerne med Sæde i Kø- benhavn, den anden for Jylland med Sæde i Viborg. Men Landsretterne organiseres saaledes, at disse bliver en Slags rejsende Domstole, idet Domsforhandling saavel i Sager, i hvilke Nævninger skal medvirke som i borgerlige Sager, hvor umiddelbar Bevisførelse skal finde Sted, jfr. § 11, fore- gaar dels paa det Sted, hvor Landsretten har sit Sæde, dels paa andre ved kgl. Anord- ning dertil bestemte Steder i Landsrets- kredsen. Herved opnaas, at de, der skal møde for Retten som Nævninger. Vidner o. s. v.. faar kortere Vej til Mødestedet, end hvis Landsretterne kun holdt Ting paa de Steder, hvor Landsretterne har deres Sæde. At en saadan Organisation, der allerede bestemtes i Retsplejeloven af 1909, vil spare Rejseudgifter, Ulejlighed og Tidsspilde, er uomtvisteligt.
Hvad angaar Bekostningen ved Rets- plejelovens Gennemførelse, er Udvalg vel hvad de aarlige Merudgifter for Stats- kassen angaar, som hvad angaar Udgifterne en Gang for alle, henvist til at bygge paa de af Justitsministeriet udarbejdede Over- slag.
Efter Justitsministeriets Opgivelse vil Udgiften — naar den nuværende Rigs- dagsbygning regnes til en Værdi af 1 Mill.
Kr. — en Gang for alle andrage 2,781,430 Kr. Dette Beløb fremkommer saaledes: Afløsning af Københavns Kommunes Andel i Dom- husbygningen og Ejendom- men Hestemøllestræde Nr. 4 471,430 Kr. Forandringer ved Domhus- bygningen 180,000 —
Forandringer af Ejendommen
Hestemøllestræde Nr. 4 .. 20,000 — Forandringer ved Rigsdags-
bygningen 35,000 —
Statens Tilskud til en ny
Politibygnings Opførelse .. 525,000 — I alt efter Overslaget af 1914. 1,231,430 Kr.
At overføre... 1,231,430 Kr.
Overført... 1,231,430 Kr. Posterne b., c. og d. forhøjes paa Grund af Materialpri-
sernes Stigning med 50,000 —
Hertil maa lægges: Værdien af den nuværende
Rigsdagsbygning 1,000,000 —
Byggeudgifter i Viborg samt
Montering af Retslokaler . 500,000 —
Tilsammen... 2,781,430 Kr.
Den aarlige Merudgift for Statskassen blev — naar den beregnede aarlige Ind- tægtsforøgelse gennem Retsafgifterne paa 170,000 Kr. kom til Fradrag — i 1914 af Justitsministeriet anslaaet til 1,033,200 Kr. Efter de i Folketinget vedtagne og af Landstingsudvalget i 1914 foreslaaede Æn- dringer beregnes den aarlige Merudgift til 1,134,800 Kr.
Som Følge af de til nærværende Lov- forslag stillede Ændringsforslag vil Løn- ningerne til Dommere og Politimestre for- øges med 9,650 Kr. Men denne aarlige Merudgift for Statskassen mere end op- vejes ved det af Udvalget stillede Æn- dringsforslag til Forslag til Lov om Ud- gifterne i Strafferetsplejen, § 3, hvorefter Statskassen faar Halvdelen af de Udgifter, som medgaar til Lønning af de i § 108, 2det Stykke, nævnte Fuldmægtige, refun- deret af Københavns Kommune.
Da Udvalget mener, at den aarlige Kontorholdsgodtgørelse bør anslaas til ca. 5,400 Kr. i Gennemsnit pr. Embede og ikke, som af Landstingsudvalget i 1914 antaget, til 5,200 Kr., har man regnet her- med. Den aarlige Merudgift for Stats- kassen til Kontorhold menes derfor at ville blive ca. 40,000 Kr. mere end af Lands- tingsudvalget beregnet, hvorefter den aar- lige Merudgift for Statskassen vil beløbe sig til 1,170,950 Kr. Hvorledes Merudgif- ten fremkommer, vil ses af følgende:
Oversigt over den aaiiige Udgiftsforøgelse Ted Procesreformen efter Regeringsforslaget af 1914, Landstingsndvalgets Ændringsforslag og efter Folketingsudvalgets Ændringsforslag.
Det er selvfølgelig umuligt at opgive Udgifterne ved Retsplejelovens Gennem- førelse aldeles nøjagtigt. Men selv om enkelte Udgiftsposter maatte overskride det kalkulerede Overslag noget, tør man dog regne med, at Gennemførelsen af den nu foreliggende Retsreform ikke vil koste over 2 Mill Kr. en Gang for alle — heri ikke medregnet Værdien af den nuværende Rigsdagsbygning —, og at den aarlige Mer- udgift for Statskassen ikke vil overstige 1 1/4 Mill. Kr.
I denne Sammenhæng er det værd at erindre sig, at Statens Indtægter ved Rets- sportler, hvis naturlige Anvendelse er at dække Udgifterne ved Retsplejen, for Ti- den efter Justitsministerens Opgørelse er Ca. 4,450,000 Kr., medens Statens Ud- til Justits- og Politivæsen kun er Ca. 2,740,000 Kr.
Udval get stiller kun faa Ændringsfor-
Med Hensvn til disse bemærkes føl- gende;
I Overensstemmelse med Landstings-
udvalgets Betænkning af 29. Maj 1914 er der i Lovforslaget optaget en Bestemmelse om, at det ved kgl. Anordning kan be- stemmes, at en Retskreds, som har naaet 40,000 Indbyggere, og hvor der derfor skal ansættes 2 Dommere, i Stedet for kan deles i 2 Retskredse, hver med ,1 Dom- mer, hvorimod Sammenlægning af paa denne Maade adskilte Retskredse kun kan ske ved Lov. Da Udvalget foretrækker den Ordning, at saavel eventuel Deling som Sammenlægning af Retskredse kun kan ske ved Lov, stiller Udvalget Ændrings- forslag Nr. 1 til § 17.
Ændringsforslagene Nr. 2, 3, 5, 6, 8, 9, 10, 11, 12 og 13 til §§ 72, 73, 74, 75, 76, 77, 79 og 80 angaar alle Reglerne for Udtagelse af Nævninger til Grundlisten. Det vigtigste af disse Ændringsforslag er Nr. 3 til § 73. Vedtages dette Ændrings- forslag, er de øvrige fornævnte Ændrings- forslag til dette Afsnit dermed nødvendig- gjorte. Saavel nærværende Forslag til Lov om Rettens Pleje som det i 1914 frem-
satte har Bestemmelser om, at Nævninger til Grundlisten skal udtages af de kom- munale Raad. I Overensstemmelse med Folketingets Udvalgsflertals Betænkning af 31. Marts 1914 vedtoges det i Folketinget, at Nævningers Udtagelse skulde ske efter Reglerne i Retsplejeloven af 1909. Lands- tingsudvalget stillede ikke Ændringsforslag paa dette Punkt.
Da der af et Medlem af Udvalget er fremsat Forslag om, at Nævningers Ud- tagelse skal ske ved et Udvalg og ikke, som foreslaaet, ved Valg af Kommunal- bestyrelserne, og da flere Medlemmer skønner, at en Fastholden ved Lovforsla- gets Regel om, at Nævninger skal udtages udelukkende af de kommunale Raad, vil møde Modstand i Landstinget og saaledes maaske blive bestemmende for Lovfor- slagets Skæbne, er Udvalget under Sam- virken med Justitsministeren enedes om, at Nævningers Udtagelse til Grundlisten sker ved et Udvalg paa 5 Medlemmer, dog saaledes, at det bliver Landsrettens Formand og ikke, som efter Retspleje- loven af 1909, Overpræsidenten i Kø- benhavn og Amtmændene, der vælger 1 Medlem i hver Kommune til fornævnte 5 Mands Udvalg. De øvrige 4 Medlemmer af Udvalget vælges efter tilsvarende Reg- ler som efter nævnte Lov. Efter den Regel, som ved Ændringsforslaget til § 73 nu bringes i Forslag, bliver det Domsmagten og de kommunale Raad i Forening og ikke delvis Myndigheder i Administrationen, der udtager Nævninger.
Ændringsforslagene Nr. 4 og 7 til § 74 er nærmest af formel Natur.
Ved Ændringsforslagene Nr. 14—16 a. til § 85 genoptages nogle videregaaende Udskydningsregler end efter Lovforslaget. Ogsaa disse Ændringsforslag er foreslaaede under den Forudsætning, at Hovedæn- dringsforslaget til § 73 vedtages.
Da det kan forekomme, at der holdes Tvangsauktion over udlagt Løsøre af ringe Værdi, stiller Udvalget Ændringsforslag Nr. 17 til § 544, hvorved det tilsigtes at begrænse Pligten til Avertering om Tvangs- auktion over udlagt Løsøre.
§ 778 indeholder bl. a. Bestemmelse om, at den, der har været anholdt uden Grund, kan kræve Oprejsning ved Er- klæring af Politimesteren om, at An- holdelsen har været ugrundet og ufor- skyldt. Da flere af Udvalgets Medlemmer stærkt har betonet Betydningen af, at saa- dan Erklæring afgives hurtigst muligt, og da hele Udvalget deler denne Opfattelse, stiller dette Ændringsforslag Nr. 18 til til § 778. Ændringsforslag Nr. 19 til samme Paragraf er nærmest en sproglig Rettelse.
Den Lovforslaget vedføjede Tavle over By- og Herredsretskredsene foreslaas det at ændre paa ganske faa Punkter. Ændrings- forslag Nr. 20 er kun en Omredaktion af Tavlens Nr. 16. Hensigten med dette Æn- dringsforslag er den at tilkendegive, at Ud- valget har tænkt sig Skelskør som Hoved- tingsted for nævnte Retskreds.
Ved Ændringsforslag Nr. 21 foreslaas det at forene Hids Herred med Silkeborg Købstad og Birk til 1 Retskreds, hvorved et ofte fremsat Ønske af Beboere i Hids Herred imødekommes.
Med Ændringsforslagene Nr. 22 og 23 er forbundet den Tanke at imødekomme et af vedkommende næret Ønske om at bevare Hornslet som Hovedtingsted.
Da et Flertal af vedkommende kom- munale Raad i Børglum Herred har udtalt sig imod at faa Hovedtingsted i V. Brøn- derslev og for at bevare Hovedtingsted Hjørring, stiller Udvalget Ændringsforslag Nr. 24.
Ændringsforslag Nr. 25 er stillet som Følge af, at Hids Herred foreslaas sam- menlagt med Silkeborg m. m. til 1 Rets- kreds.
Som Følge af Ændringsforslagene Nr. 21 og 25 foreslaar Udvalget en Omlægning af Politikredsene, for saa vidt angaar Tavle over Politikredsene, Nr. 38 og 57, derfor stilles Ændringsforslagene Nr. 26 og
Følgen af samtlige Ændringer i Tav- lerne over Retskredsene og Politikredsene, som herved bringes i Forslag, vil, samtlige disse Ændringsforslag vedtages
blive, at der skal ansættes en Dommer mere end efter det af Justitsministeren forelagte Forslag.
Der er indenfor Udvalget divergerende Meninger om, hvorvidt man ved denne eller hin Enkeltbestemmelse just har truf- fet det rette og bedste. Udvalget er dog enigt om, at Gennemførelsen af dette Lov- forslag vil betyde et væsentligt Fremskridt og bringe dansk Retspleje paa Højde med Retsplejeordningen i de Lande, der er naaet længst frem paa dette Omraade. Særlig vil dette naas, naar Retsplejeloven faar sit tiltrængte og meget ønskelige Supplement ved en Reform af Straffeloven. Ogsaa Auktionslovgivningen bør efter Ud- valgets Mening reformeres.
I Henhold til det foran anførte ind- stiller Udvalget til Folketinget at vedtage nærværende Forslag til Lov om Rettens Pleje med de af Udvalget foreslaaede Æn- dringer.
Et Mindretal (Lillelund, Markvorsen, Emil Petersen, Pinstrup og L. Rasmus- sen [Ribe Amts 4de Valgkreds]), som i øvrigt deltager i Udvalgets Indstilling, har, ligesom da denne Sag i 1914 sidst var til Behandling i Folketinget, søgt at vinde Stemning i Udvalget for, at Lov om Rettens Pleje af 26. Marts 1909 snarest muligt sættes i Kraft, thi denne Lov inde- holder saa betydelige Fremskridt og af- hjælper saa væsentlige Mangler ved den gældende Retsplejeordning, at det synes uforsvarligt at forholde Befolkningen de Fremskridt paa Retsplejens Omraade, som nævnte Lov utvivlsomt indeholder.
Da Mindretallet imidlertid ikke i Ud- valget har faaet Tilslutning til sit Stand- punkt i saa Henseende, hverken fra andre årtier eller hos Justitsministeren, finder man det ørkesløst nu igen — som i Sam- lingen 1913—14 — at stille Ændringsfor- slag om, at Lov om Rettens Pleje af 26. Marts 1909 skal træde i Kraft inden en vis kort Frist, Ved at undlade at stille saadant Ændringsforslag vil Mindretalle dog ikke have sin fremtidige Stilling til
nævnte Lovs eventuelle Ikrafttræden præ- judiceret.
Skulde det heller ikke lykkes i denne Rigsdagssamling at tilendebringe Forhand- lingerne om en Retsreform paa det nu foreliggende Grundlag: at Retsplejeloven af 1909 revideres og suppleres, inden denne endnu er prøvet, forbeholder Mindretallet sig fremdelesi at virke for, at den allerede vedtagne og stadfæstede Retsplejelov af 1909 sættes i Kraft, hvorefter der da vil være Anledning til at ændre og supplere denne i Henhold til de Erfaringer, som maatte blive vundet ved dens Anvendelse.
Mindretallet ønsker meget et endeligt Resultat af de langvarige Forhandlinger om en ny og bedre Retsplejeordning og fralægger sig ethvert Medansvar for en yderligere Forhaling eller Udsættelse af denne Sags Afgørelse.
Et Mindretal (Markvorsen og Pin- strup) billiger ikke, at Landsrettens For- mand efter de stillede Ændringsforslag skal udnævne det ene Medlem af det 5-Mands Udvalg, som i hver Kommune skal udpege Nævninger. Man mener, at Landsrettens Formand kun kan udføre dette Hverv paa en rent formel Maade, da han umulig kan have det fornødne Kend- skab til de mange Kommuners Beboere.
Man vilde have foretrukket at sætte Amtsraadet ind i nævnte Formands Sted, men har ikke stillet Ændringsforslag herom, fordi der ikke fra andre Sider har kunnet opnaas Tilslutning hertil.
Mindretallet maa beklage, at Justits- ministeriet, trods given Anledning, ikke i Aar saa lidt som i 1914 har indhentet de kommunale Organisationers og Amtsraade- nes Erklæring over hele denne Omlægning af Rets- og Politikredse, der griber saa dybt ind i Befolkningens daglige Liv og Virksomhed.
Ligeledes vilde det have været ønske- ligt, om Udvalget havde faaet nogen Klar- hed over og Indflydelse paa, hvor de for- skellige Hovedkontorer for Rets- og Politi- kredsene skal være.
Endelig vil Mindretallet ikke undlade
Udvalgenes Betænkninger m. m. 48
Bet. o. Lovf. om Rettens Pleje m. m. 756at hævde den Mening, at de anslaaede Merudgifter ikke vil slaa til. Dette gæl- der baade dem, der skal udredes een Gang for alle, men da navnlig den aarlige Ud- giftsforøgelse.
Til B. Nr. 24. Forslag til Lønningslov for forskellige af de i Lov om Rettens Pleje omhandlede Embeds- og Bestillingsmænd.
Udvalget stiller ikke Ændringsforslag til de i Lovforslaget foreslaaede Lønsat- ser eller øvrige Bestemmelser, der i det hele er i Overensstemmelse med det Lov- forslag om samme Emne, som Folketinget vedtog 1914. Kun foreslaar man, at der kun bliver 2 Lønningsklasser for Politimestre, ligesom der kun er foreslaaet 2 Lønningsklasser for Dommere.
Derimod har det været Udvalget magt- paaliggende under Hensyn til Lønnings- udvalgets Skrivelse af 18. Marts 1914 at foreslaa Ændringer i de Lovforslaget ved- føjede Tavler A., B., C. og D., saaledes at der kommer et mere ligeligt Forhold mellem Antallet af Dommere og Politi- mestre i 1ste og 2den Lønningsklasse.
Til C. Nr. 25. Forslag til midlertidig Lov om offentlige Auktioner, der ikke er Tvangsauktioner.
Udvalget indstiller, at Lovforslaget vedtages uændret.
Til D. Nr. 26. Forslag til Lov om Rets- afgifter i Domssager m. m.
Udvalget indstiller, at Lovforslaget vedtages uændret.
Til E. Nr. 27. Forslag til Lov om Ud- gifterne i Strafferetsplejen.
Der har indenfor Udvalget været Me- ningsforskel om, hvorvidt de i Forslag til Lov om Rettens Pleje, § 108, omhandlede Medhjælpere ved Paatalemyndigheden i
København burde lønnes af Staten eller af Københavns Kommune. Ved Ændrings- forslag til § 3 stilles Forslag om, at Kø- benhavns Kommune godtgør Staten Halv- delen af Lønningerne til de her nævnte Politifuldmægtige (jfr. Ændringsforslag Nr. 16 b til Lovforslaget om Rettens Pleje).
Udvalget har haft Samraad med Ju- stitsministeren om, at Staten yder Amts- og Købstadkommunerne Tilskud til Til- vejebringelse af Arresthuse og Retslokaler m. v. for Underretskredsene.
Til F. Nr. 28. Forslag til Lov om Til- vejebringelse af Lokaler for Østre Landsret, Sø- og Handelsretten i Køben- havn og Københavns Byret m. m.
Udvalget indstiller, at Lovforslaget vedtages uændret.
Til G. Nr. 29. Forslag til Lov om Ind- betaling i Statskassen af en Del af Politikassernes Midler.
Udvalget undtagen Ellinger stiller 2 Ændringsforslag til nærværende Lovfor- slag. Ændringsforslag Nr. 1 til § 1 gaar ud paa at ændre 1913 til 1914. Æn- dringsforslag Nr. 2 til § 3 gaar ud paa, at Lovens Ikrafttræden gøres afhængig af, at Loven om Rettens Pleje træder i Kraft samtidig.
Udvalget undtagen Ellinger indstiller, at Forslaget vedtages med de foreslaaede Ændringer.
Udvalget har haft Samraad med Ju- stitsministeren om en Fordeling af Politi- kassernes Midler.
Til Udvalget har endvidere været hen- vist Forslag til midlertidig Lov om nogle Forandringer i Strafferetsplejen. Da man forudsætter, at Lov om Rettens Pleje snart træder i Kraft, er Interessen for en stykke- vis Reform af Strafferetsplejen trængt noget tilbage. Udvalget gør derfor for Tiden ingen Indstilling.
Ændringsforslag.
Til A. Nr. 23. Forslag til Lov om Ret- tens Pleje.
Af Udvalget:
Til § 17.
1) I 3die Stykke udgaar 2det, 3die og 4de Punktum.
Til § 72.
2) I 1ste Stykke. 3die Linie, ændres ..Kommunalbestyrelsen" til: „det i § 73 nævnte Udvalg", og i samme Stykke. 4de Linie, ændres „Kommunalbestyrelsens" til: „Udvalgets".;
Til § 73.
Paragraffen affattes saaledes:
3) „Blandt de Personer, der er opførte paa Folketingsvalglisten og opfylder de øvrige i §§ 69 og 70 foreskrevne Betin- gelser, udvælges aarlig et Antal, der an- ses for særlig egnede og værdige til Næv- ningehvervet, nemlig i København 1,200 og 200 Suppleanter, begge Klasser fordelte af Magistraten paa Stadens Folketingskredse (Afstemningskredse) saa nær som muligt i Forhold til Antallet af Folketingsvælgere i hver Kreds, paa Landet i hver Sogne- raadskreds 5 (paa Bornholm dog 6) og 2 Suppleanter og i Købstæderne samt i Handelspladserne 1 for hvert fulde Antal af 250 Indbyggere og 1 Suppleant for hvert fulde Antal af 500 Indbyggere, regnet efter den sidst afholdte almin- delige Folketælling, dog i alle Til- fælde mindst 5 samt 2 Suppleanter. Valget af disse Personer foretages af Ud- valg paa 5 til Kredsens Folketingsvælgere hørende Medlemmer. Udvalgene, der dan- nes for 4 Aar ad Gangen, bestaar i Kø- benhavn for hver Kreds af 1 af Forman- en for østre Landsret udnævnt Medlem som Formand, 1 af Byrettens Formand udnævnt Medlem og 3 af Borgerrepræsen- tationen ved Forholdstalsvalg udvalgte Medlemmer, i Sogneraadskredsene. Købstæ-
derne og Handelspladserne af 1 af ved- kommende Landsrets Formand udnævnt Medlem som Formand, 1 af Dommeren (evebtuelt den Dommer, som behandler Straffesager) udnævnt Medlem os 3 af
Kommunalbestyrelsen ved Forholdstalsvalg udvalgte Medlemmer. De saaledes ud- nævnte er pligtige at overtage Hvervet.
De Landdistrikter, som med Hensyn til Fattig- eller Skolevæsen har kommu- nal Bestyrelse fælles med en Købstad (Lov om Landkommunernes Styrelse af 6. Juli 1867 § 1, Lov om Købstadkommuner- nes Styrelse af 26. Maj 1868 § 15), hen- regnes i den heromtalte Henseende til Købstaden.
De i 1ste Stykke, 1ste Punktum, om- handlede Valg foregaar i lukkede Møder. Saafremt der ikke i det første Møde op- naas Enighed mellem Udvalgets Medlem- mer om Valget af det fornødne Antal Personer, afholdes en senere Dag et nyt Møde, hvor ethvert Medlem da kan for- lange, at Udvælgelsen foregaar saaledes, at ethvert Medlem udvælger et lige stort Antal, hvorefter et eventuelt overskydende Antal udtages efter Reglerne for Forholds- talsvalg. Medlemmerne af Udvalget skal under Ansvar efter Straffelovens § 139 iagttage Tavshed om, hvad der foregaar i de lukkede Møder. Meddelelser om, hvem der har bragt de enkelte paa Grundlisten opførte Personer i Forslag eller afgivet Stemme for dem, maa ikke optages i Pressen eller paa anden Maade ske offent- lig. Overtrædelse heraf straffes med Bø- der fra 100 til 1000 Kr."
Til § 74.
4) I 1ste Stykke. Linie 3, ændres „Lovene om Valg ..... 10. Maj 1915 § 8" til: „Lov om Valg til Rigsdagen af 7. Februar 1901 § 12 — naar Lov Nr. 142
af 10. Maj 1915 er traadt i Kraft, i dennes § 8 —".
5) I 2det Stykke, Linie 2, ændres „Kommunalbestyrelsen" til: „Udvalget".
6) I 4de Stykke, Linie 1—2, ændres „Kommunalbestyrelsen — i København af det i § 73 nævnte Udvalg —" til: „Ud- valget".
7) I samme Stykke, Linie 2—3, æn- dres „Lovene om Valg 10. Maj
1915 § 10" til: „Lov om Valg til Rigs- dagen af 7. Februar 1901 § 14 — naar Lov Nr. 142 af 10. Maj 1915 er traadt i Kraft, i dennes § 10 —".
8) I samme Stykke, sidste Linie, ændres „Kommunalbestyrelsen" til: „Ud- valget".
Til § 75.
9) I 2den Linie ændres „Kommunal- bestyrelsens — i København af det i § 73 ommeldte Udvalgs —" til: „Udvalgets".
Til § 76.
10) I 5te Linie ændres „Kommunal- bestyrelsen" til: „Udvalget".
Til § 77.
11) I 3die Linie ændres „Kommunal- bestyrelsens" til: „Udvalgets" og i 7de Linie „Kommunalbestyrelsen" til: „Udvalget".
Til § 79.
12) I Linie 5 ændres „Kommunalbe- styrelsen" til: „Udvalget for Grund- listens Dannelse".
Til § 80.
13) I 3die Stykke, Linie 1, ændres „Kommunalbestyrelsen eller Udvalget" til: „noget af Udvalgene".
Til § 85.
14) I 1ste Stykke. 3die Linie, ændres „30" til: „35" og „10" til: „15", og i 2det Stykke, odie Linie, ændres „10" til: „15" og i 5te Linie „30" til: „35".
15) Som nyt 3die Stykke indføjes:
„Derefter udskyder i lukket Møde hvert af Udvalgets Medlemmer et Navn af hver Liste, hvorpaa de endelige Lister affattes med Udelukkelse af de udskudte Navne. Medlemmerne af Udvalget skal under Ansvar efter Straffelovens § 139 iagttage Tavshed om, hvad der foregaar i det nævnte lukkede Møde. Meddelelser om, hvilke Personer der er udskudt, eller hvem der har foretaget Udskydningerne, maa ikke optages i Pressen eller paa an- den Maade ske offentlig. Overtrædelse heraf straffes med Bøder fra 100 til 1,000 Kr."
16 a.) I sidste Stykke, 1ste Linie, æn- dres „sidste" til: „større" og „første" til: „mindre".
Til § 108.
16 b.) I 2det Stykke, 3die Linie, efter „Statskassen" indsættes: „(jfr. dog § 3, 3die Stykke, i Lov om Udgifterne i Straffe- retsplejen)".
Til § 544.
17) Linie 3, i Stedet for „i de mere udbredte stedlige Blade" sættes: „i et eller flere af de mere udbredte stedlige Blade".
Til § 778.
18) Efter „saadan." i 6te Linie ind- føjes: „Skønner Politimesteren, at saadan Erklæring kan udstedes, udfærdiges denne snarest muligt og overgives vedkommende".
19) I 5te Linie ændres „Retskreds" til: „Politikreds".
Til Tavle over By- og Herredsrets- kredsene.
20) Tavlens Nr. 16 affattes saaledes: „Skelskør Købstad og Vester Flakke- bjerg Herred med Korsør Købstad og Landjurisdiktion samt Holsteinborg Birk, 27,722 Indb."
21) Tavlens Nr. 51 affattes saaledes: „Silkeborg Købstad og Birk med Hids
Herred, 26,469 Indb."
22) Tavlens Nr. 59 affattes saaledes: -Rougsø og en Del af Sønderhald j
Herred, 20,969 Indb."
23) Som Nr. 60 indskydes:
,,Øster Lisbjerg med en Del af Søn- derhald Herred, 13,048 Indb."
24) Nr. 71 og 72 affattes saaledes: „[72] Hjørring Købstad og Vennebjerg
Herred med Børglum Herred, 52,780 Indb."
25) Tavlens Nr. 79 affattes saaledes: „Lysgaard samt en Del af Hovlbjerg
Herred, 16,416 Indb."
Til Tavle over Politikredsene.
26) Tavlens Nr. 38 affattes saaledes: „Silkeborg Købstad og Birk og Hids
Herred samt Skanderborg Købstad og Hjelmslev—Gjern Herreder."
27) Tavlens Nr. 57 affattes saaledes: „Viborg Købstad og Lysgaard samt en Del af Hovlbjerg Herred."
Til B. Nr. 24. Forslag til Lønningslov for forskellige af de i Lov om Rettens Pleje omhandlede Embeds- og Bestil- lingsmænd.
Af Udvalget:
Til § 9.
1) 3die Stykke udgaar.
2) De Lovforslaget vedføjede Tavles affattes saaledes:
Tavle A.
(Dommere i 1ste Lønningsklasse).
Sjælland.
1.—3. Dommerne i Frederiksberg Birk.
4. Dommeren i Københavns Amts nordre Birk (borgerlige Sager).
5. — i Københavns Amts nordre Birk (Straffesager).
6. — i Københavns Amts søndre Birk m. m.
7. — i Roskilde Købstad m. m. (borgerlige Sager).
8. — i Helsingør Købstad m. m.
9. — i Frederikssund Købstad m. m.
10. — i Holbæk Købstad m. m.
11. — i Kalundborg Købstad m. m.
12. — i Skelskør Købstad m. m.
13. — i Næstved Købstad m. m.
Bornholm.
14. Dommeren i Rønne Købstad m. m.
Lolland—Falster.
15. Dommeren i Nykøbing F. Købstad m. m.
— i Maribo Købstad m. m.
— i Nakskov Købstad m. m.
Fyn.
18. Dommeren i Sunds-Gudme Herreder.
19. — i Faaborg Købstad m. m.
20.— i Odense Købstad (borgerlige Sager).
21. i Bogense Købstad m. m.
22. — i Assens Købstad m. m.
23. —- i Middelfart Købstad m. m.
Jylland.
24. Dommeren i Fredericia Købstad m. m.
25. — i Kolding Købstad m. m. (borgerlige Sager).
26. — i Kolding Købstad m. m. (Straffesager).
27. — i Vejle Købstad m. m. (borgerlige Sager).
28. — i Vejle Købstad m. m. (Straffesager).
29. — i Horsens Købstad.
30. — i Silkeborg Købstad m. m.
31. — i Aarhus Købstad (borgerlige Sager).
32. — i Aarhus Købstad (Straffesager).
33. — i Ning Herred m. m.
34. — i Randers Købstad m. m. (borgerlige Sager).
35. — i Randers Købstad m. m. (Straffesager).
36. — i Hobro Købstad m. m.
37. — i Aalborg Købstad.
38. — i Nørresundby Købstad m. m.
39. — i Sæby Købstad m. m.
40. — i Frederikshavn Købstad m. m.
41. --- i Hjørring Købstad m. m. (borgerlige Sager).
42. — i Hjørring Købstad m. m. (Straffesager).
43. — i Thisted Købstad m. m.
44. — i Nykøbing M. Købstad m. m.
45. — i Skive Købstad m. m.
46. — i Viborg Købstad m. m. (borgerlige Sager).
47. — i Viborg Købstad m. m. (Straffesager).
48. — i Herning Købstad m. m.
49. — i Holstebro Købstad m. m.
50. — i Varde Købstad m. m.
51. — i Esbjerg Købstad m. m.
Tavle B.
(Dommere i 2den Lønningsklasse).
Sjælland og Møen,
1. Dommeren i Roskilde Købstad m. m. (Straffesager).
2. — i Køge Købstad m. m.
3. — i Hørsholm Birk.
4 — i Hillerød Købstad m. m.
5. — i Kronborg vestre Birk.
6. — i Nykøbing S. Købstad m. m.
7. — i Løve Herred.
8. — i Slagelse Købstad m. m.
9. — i Bregentved-Gisselfeld Birk.
10. — i Ringsted Købstad m. m.
11. — i Sorø Købstad m. m.
12. — i Storehedinge Købstad m. m.
13. Dommeren i Præstø Købstad m. m.
14. — i Vordingborg Købstad m. m.
15. — i Stege Købstad m. m.
Bornholm.
16. Dommeren i Neksø Købstad m. m.
Lolland-Falster.
17. Dommeren i Stubbekøbing Købstad m. m.
18. — i Sakskøbing Købstad m. m.
Fyn.
19. Dommeren i Nyborg Købstad m. m.
20. — i Rudkøbing Købstad m. m.
21. — i Svendborg Købstad m. m.
22. — i Ærøskøbing Købstad m. rn.
23. — i Odense Købstad (Straffesager).
24. — i Odense Herred.
25. — i Kerteminde Købstad m. m.
Jylland.
26. Dommeren i Bjerre Herred m. m.
27. — i Voer og Nim Herreder m. m.
28. — i Tyrsting og Vrads Herreder.
29. — i Skanderborg Købstad m. m.
30. - i Hads Herred.
31- — i Frijsenborg-Faurskov Birk.
32. — i Grenaa Købstad m. m.
33. — i Æbeltoft Købstad m. m.
34. — i Rougsø Herred m. m.
35. — i Øster Lisbjerg Herred m. m.
36. — i Mariager Købstad m. m.
37. — i Hellum-Hindsted Herreder.
38. — i Løgstør Købstad m. m.
39. - i Nibe Købstad m. m.
40. — i Aalborg Birk m. m.
42. — i Øster og Vester Han Herreder.
43. i Hassing-Refs Herreder.
44. — i LysgaardHerred m. m.
45. - i Lemvig Købstad m. m.
46. - i Ringkøbing Købstad m. m.
47. i Bølling-Nørre Herreder.
48. i Ribe Købstad m. m.
i Gjørding-Malt Herreder.
Tavle C. (Politimestre i 1ste Lønningsklasse).
Sjælland,
1. Politimesteren i Frederiksberg Birk.
2. — i Københavns Amts nordre Birk.
3. — i Roskilde Købstad m. m.
4. — i Køge Købstad m. m.
5. — i Helsingør Købstad m. m.
6. — i Hillerød Købstad m. m.
7. — i Holbæk Købstad m. m.
8. — i Slagelse Købstad m. m.
9. — i Ringsted Købstad m. m.
Bornholm.
10. Politimesteren i Rønne Købstad m. m.
Lolland-Falster.
11. Politimesteren i Nykøbing F. Købstad m. m.
12. — i Nakskov Købstad m. m.
Fyn.
13. Politimesteren i Svendborg Købstad m. m.
14. — i Odense Købstad.
Jylland.
15. Politimesteren i Kolding Købstad m. m.
16. — i Vejle Købstad m. m.
17. — i Horsens Købstad m. m.
18. — i Voer og Nim Herreder m. m.
19. — i Silkeborg Købstad m. m.
20. — i Aarhus Købstad.
21. — i Hasle m. fl. Herreder m. m.
22. — i Randers Købstad m. m.
23. — i Mariager Købstad m. m.
24. — i Løgstør Købstad m. m.
25. — i Aalborg Købstad.
26. — i Nørresundby Købstad m. m.
27. — i Frederikshavn Købstad m. m.
28. — i Hjørring Købstad m. m.
29. — i Thisted Købstad m. m.
30. — i Viborg Købstad m. m.
31. — i Fjends-Nørlyng Herreder m. m.
32. — i Holstebro Købstad m. m.
33. — i Ringkøbing Købstad m. m.
34. — i Ribe Købstad m. m.
Tavle D. (Politimestre i 2den Lønningsklasse).
Sjælland og Møen.
1. Politimesteren i Københavns Amts søndre Birk.
2. — i Frederikssund Købstad m. m.
3. — i Kalundborg Købstad m. m.
4. — i Næstved Købstad m. m.
5. — i Storehedinge Købstad m. m.
6. — i Præstø Købstad m. m.
7. — i Korsør Købstad m. m.
8. — i Vordingborg Købstad m. m.
Lolland-Falster.
9. Politimesteren i Sakskøbing Købstad m. m. 10. — i Maribo Købstad m. m.
Fyn.
11. Politimesteren i Nyborg Købstad m. m.
12. — i Faaborg Købstad m. m.
13. — i Ærøskøbing Købstad m. m.
14. — i Odense Herred.
15. — i Kerteminde Købstad m. m.
16. — i Bogense Købstad m. m.
17. — i Assens Købstad m. m.
18. — i Middelfart Købstad m. m.
Jylland.
Politimesteren i Fredericia m. m.
20. — i Ning Herred m. m.
21. — i Grenaa Købstad m. m.
22. — i Rougsø m. fl. Herreder.
23. — i Hobro Købstad m. m.
24. — i Sæby Købstad m. m.
25. — i Hassing-Refs Herreder.
26. — i Nykøbing M. Købstad m. m.
27. — i Skive Købstad m. m.
28. — i Herning Købstad m. m. 29. — i Lemvig Købstad m. m.
30. — i Varde Købstad m. m.
31. — i Esbjerg Købstad m. m.
Til E. Nr. 27. Forslag til Lov om Ud- gifterne i Strafferetsplejen.
Af Udvalget:
Til § 3.
Som nyt 3die Stykke indføjes: „Af den Udgift, som medgaar til Lønning af de i Lov om Rettens Pleje § 108, 2det Stykke, omhandlede Medhjæl- pere ved Paatalemyndigheden i Køben- havn, godtgør Københavns Kommune Stats- kassen Halvdelen."
Til G. Nr. 29. Forslag til Lov om Ind- betaling i Statskassen af en Del af Politikassernes Midler.
Af Udvalget undtagen Ellinger:
Til § 1.
1) I 2den Linie ændres .,1913" til - „1914".
Til § 3.
2) Paragraffen affattes saaledes: „Denne Lov, der træder i Kraft sam- tidig med Lov om Rettens Pleje, gælder ikke for Færøerne."
Borgbjerg. Alfred Christensen, Jacob Christensen. Ellinger.
Formand.
Johs. Fog-Petersen. Jessen, Lillelund. Markvorsen. M. Mortensen.
Sekretær.
Hans Nielsen (Viborg Amts 1ste Valgkreds). Emil Petersen, Niels Petersen.
Ordfører.
Pinstrup. L. Rasmussen (Ribe Amts 4de Valgkreds). Vilhelm Rasmussen.
Bilag IX.
Justitsministeriet.
København, den 5. Januar 1916.
I Anledning af Udvalgets Skrivelse af 17. December 1915 skal man med- dele, at Justitsministeriet under 18. s. M. har tilskrevet Amtmanden over Hjør- ring Amt og anmodet ham om saa vidt muligt omgaaende at foranledige ind- hentet en Udtalelse fra Sognekommunerne i Børglum Herred i Anledning af, at Tingstedet for Børglum Herred paatænkes henlagt fra Hjørring til Brønderslev. Udvalget har derhos udbedt sig Svar paa følgende Spørgsmaal:
1) Bør Hornslet beholde sit Hovedtingsted uforandret, eller i modsat Fald. bør Staten tilbagebetale 22 000 Kr., som Beboerne har tilskudt til Opførelse af Tinghus sammesteds ?
2) Bør de samvirkende Sogneraadsforeninger høres i Anledning af en paatænkt Omlægning af Retskredsene?
3) Kan det oplyses, hvor stor Statens Indtægt er af offentlige Auktioner, saavel Tvangsauktioner som frivillige?
4) Kan det oplyses, hvor stor Befolkningens Udgift er ved samme Auktioner?
I denne Anledning skal man udtale følgende:
ad 1) Da man kan gaa ud fra, at Hornslet efter det fremsatte Lovfor- slag vil blive Sæde enten for Retskredsenes Dommer eller i hvert Fald faa et Politikontor, jfr. Justitsministerens Udtalelse i Folketinget den 3. April 1914 (Folketingstidenden Sp. 4470), vil der saaledes enten paa den ene eller den anden Maade blive Brug for det nuværende Tinghus, og under disse Omstændigheder vil der neppe blive Spørgsmaal om en Tilbagebetaling af det af Befolkningen i sin Tid gjorte Tilskud til Opførelsen af Tinghuset.
ad 2) Denne Vej er efter Justitsministeriets Formening ikke farbar, og man formener derhos, at Spørgsmaalet om Retskredsinddelingen forinden Lov- forslagets Fremsættelse og under dets Behandling i Samlingen 1913—14 var gjort til Genstand for saa indgaaende Undersøgelse og Drøftelse, samt at der da til- vejebragtes saa fyldige Oplysninger, at der formentlig maa foreligge Rigsdagen tilstrækkeligt Grundlag til at tage Stilling til den nu foreslaaede Retskreds- inddeling.
ad 3) Ifølge Meddelelse fra Finansministeriets 1ste Revisionsdepartement har Statens Indtægt af Auktioner — saavel Tvangsauktioner som frivillige — i Finansaaret 1913—14 udgjort 853 270 Kr. 08 Ø., hvorved bemærkes, at dette Beløb hidrører fra Auktioner over saavel faste Ejendomme som Løsøre, og at der ikke findes nogen Hovedopgørelse for det samlede henholdsvis fra Auktioner over faste Ejendomme og over Løsøre hidrørende Indtægtsbeløb.
ad 4) Herom er Justitsministeriet ikke i Stand til at meddele Oplysning.
Hvad endelig angaar det i Slutningen af Skrivelsen anførte, skal man henlede Opmærksomheden paa, at den oprindelige anvendte Benævnelse „Under- retsdommer" paa Forslag af Folketingets Udvalg ved 2den Behandling i Sam- lingen 1913—14 ændredes til „Dommer ved Underret", men at man formentlig da under Hensyn til, at den almindelige Benævnelse fandtes angivet i § 42, 2det Pkt., ikke har anset sig for afskaaret fra lejlighedsvis af sproglige Grunde eller for Kortheds Skyld at benytte den tidligere Betegnelse „Underretsdommer".
Zahle. N. H. Glarbo,Fm.
Til det af Folketinget nedsatte Udvalg angaaende Forslag til Lov om Rettens Pleje.
Bilag IX.
Justitsministeriet.
København, den 20. Januar 1916.
I Forbindelse med Justitsministeriets Skrivelse af 19. d. M. skal man hos- lagt fremsende de indkomne Erklæringer fra Sognekommunerne i Børglum Herred angaaende en eventuel Henlæggelse af Tingstedet for nævnte Herred fra Hjørring Købstad til Brønderslev.
Det fremgaar af disse Erklæringer, at af Herredets 19 Sogne er de 12, nemlig:
Vrejlev, Hæstrup, Rakkeby, Vejby, Sejlstrup, Børglum, Fureby, Lyngby, Vrensted, Vraa, Emb og Taars imod en saadan Henlæggelse, medens 7, nemlig:
Tise, Tolstrup, Stenum, Serritslev, Vester Brønderslev, Øster Brønderslev og Jerslev Sogne, udtaler sig for en Henlæggelse af Tingstedet til Brønderslev.
Zahle. V. Topsøe-Jensen.Til Folketingets Udvalg angaaende Forslag til Lov om Rettens Pleje m. m.
Underbilag.
Hjørring Amt.
Den 18. Januar 1916.
Under Henvisning til det høje Ministeriums Skrivelse af 18. f. M. (Brev Nr. 15,200; Journal Nr. Q. 7,000) skal jeg hoslagt tjenstligst fremsende de fra Sognekommunerne i Børglum Herred indhentede Erklæringer angaaende Spørgs- maalet om Flytning af Tingstedet for nævnte Herred fra Hjørring til Brønderslev.
Jeg undlader ikke at tilføje, at af Harritslev—Rakkeby, Jelstrup—Lyngby og Øster Brønderslev—Hallund Kommuners Sogne hører kun Rakkeby, Lyngby og Øster Brønderslev Sogn under Børglum Herreds Jurisdiktion.
P. Nørgaard.Til Justitsministeriet.
Bilag IX.
Justitsministeriet.
København, den 19. Januar 1916.
I Skrivelse af 18. f. M. kar det ærede Udvalg fremsat Ønske om Udarbej- delse af en Plan, hvorved:
1) Politikredsenes Antal reduceres fra 65 til henimod det af Folketinget i Rigs- dagssamlingen 1913—14 satte Antal 55 eller dog til højst 60.
2) Af Dommerne ca. 3 å 4 sættes fra 1ste til 2den Lønningsklasse.
3) Af Politimestrenes ovenfor projekterede Antal ca. 60, de ca. 32 sættes i 1ste Lønningsklasse og de ca. 28 i 2den, samt af
4) En Oversigt af Politikasserne, hvoraf fremgaar den enkeltes Formue og den samlede Formue samt Beløbet for hvers aarlige eller 5-aarlige omtrentlige Indtægt med Angivelse af. hvorfra Indtægten kommer, og hvortil Udgiften anvendes.
Foranlediget heraf skal Justitsministeriet udtale følgende:
ad 1. Saafremt Politikredsenes Antal skal reduceres som ovenfor anført, hvilket Ministeriet imidlertid ikke kan anbefale, vil Reduktionen mulig kunne ske paa følgende Maade:
a) Tavlens Nr. 10 (Kalundborg m. v.), Nr. 11 (Slagelse m. v.) og Nr. 12 (Korsør m. v.) sammenlægges og deles i to Politikredse, nemlig:
1) Kalundborg Købstad, Arts-Skippinge Herreder, Løve Herred samt Samsø Birk, og
2) Slagelse Købstad, Antvorskov Birk, Korsør Købstad og Landjuris- diktion, Skelskør Købstad. Vester Flakkebjerg Herred og Holsteinborg Birk.
b) Tavlens Nr. 16 (Præstø Købstad m. v.), og Nr. 17 (Vordingborg Købstad m. v.) sammenlægges til een Politikreds.
c) Tavlens Nr. 20 (Sakskøbing Købstad m. v.) og Nr. 21 (Maribo Købstad m. v.) sammenlægges til een Politikreds.
d) Tavlens Nr. 28 (Odense Herred m. v.) og Nr. 29 (Kerteminde Købstad m. v.) sammenlægges til een Politikreds.
e. Tavlens Nr. 31 (Assens Købstad m. v.) og Nr. 32 (Middelfart Købstad m. v.) sammenlægges til een Politikreds.
Ved disse Ændringer af Lovforslagets Tavle over Politikredsene, der, med Undtagelse af den under e. foreslaaede Sammenlægning, er i Overensstemmelse med den af Folketinget i Rigsdagssamlingen 1913—14 vedtagne Inddeling, vil Politikredsenes Antal blive reduceres til 60.
ad 2. Saafremt der skal overføres 3 à 4 Dommere fra 1ste til 2den Lønningsklasse, bør det efter Justitsministeriets Formening snarest være neden- nævnte :
1) Dommeren i Øster og Vester Han Herreder,
2) Dommeren i Ringkøbing m. v,
3) Dommeren i Hillerød m. v. og
4) Dommeren i Nyborg m. v.,
saaledes at de i den nævnte Henseende kommer i Betragtning i den ovenfor angivne Rækkefølge.
ad 3. Der vedlægges nye Udkast til Lønningstavle C. og D., udarbejdede under Hensyn til den ovenfor under 1. omhandlede Reduktion af Politikredse- nes Antal til 60, og saaledes at 32 af Politimestrene er satte i 1ste Lønnings- klasse og 28 i 2den.
ad 4. Der vedlægges en Oversigt over Politikassernes samlede Formue pr. 31. December 1914, pr. hvilket Tidspunkt den seneste almindelige Opgørelse foreligger, samt de til Grund for Oversigten liggende Indberetninger fra Amterne, af hvilke Indberetninger vil fremgaa dels den enkelte Politikasses Formue pr. 31. December 1914, dels den gennemsnitlige Indtægt og Udgift i de sidste 5 Aar. Man undlader derhos ikke at henlede Opmærksomheden paa, at det af nogle Ind- beretninger fremgaar, at offentlige Aktiver tilhørende Politikasserne er optagne til Paalydende, af andre, at de er optagne til deres nuværende Kursværdi, medens atter andre ikke udviser, om der forefindes offentlige Aktiver, og til hvilken Værdi de er optagne. Ligeledes ses det, at nogle Opgørelser har henregnet Bøde- restancer til Formuen, andre ikke. Den i Oversigten angivne Totalsum 811,055 Kr. 81 Øre er derfor sikkert noget for høj.
Politikassernes Indtægter hidrører væsentligt fra Bøder i offentlige Politi- sager, Salg af Hittegods, indvundne Renter af eventuel Formue samt for Køb- stædernes Vedkommende fra Andel i Hundeafgiften.
Indtægterne anvendes væsentligt til at bestride Udgifterne ved Politifor- anstaltninger, Bekendtgørelser om saadanne, Telefonhold, Bladhold (Politiefterret- ninger, m. m.), Gratialer til Politifunktionærer samt med særlig Tilladelse fra Justitsministeriet i de enkelte Tilfælde til Tilskud til Retsbetjentembedernes Kon- torhold, saasom til Anskaffelse af Skrivemaskiner etc.
Det tilføjes, at Justitsministeriet endnu ikke har modtaget den i Udvalgets Skrivelse af 17. f. M. ønskede Udtalelse fra Sognekommunerne i Børglum Herred, men at man under Dags Dato har bragt Sagen i Erindring overfor Hjørring Amt.
Zahle.V. Topsøe-Jensen.
Til Folketingets Udvalg angaaende Forslag til Lov om Rettens Pleje m. m.
Underbilag.
Oversigt over Politikassernes Formue pr. 31. December 1914.
Kr. Ø.
Københavns Amt 55,052. 64
Frederiksborg — 54,758. 52
Holbæk — .... 41,036.38
Sorø — .... 68,034. 99
Præstø — 59,774. 44
Bornholms — 12,336. 30
Odense — .... 35.919. Heraf en fast Ejendom, der til Ejendomsskyld er ansat til 4,500 Kr.
Svendborg — .... 41,377. 33
Maribo — 41,847. 13
Aalborg — .... 48,181. 27
Hjørring — 26,969. 52 Heraf Inventar til Værdi ca. 1,200 Kr., tilh. Børglum Herreds Politikasse.
Thisted — 32,401.
Viborg — 39,951. 95 Heraf en fast Ejendom til bogført Værdi 3,926 Kr. 04 Ø.
Aarhus — 103,836.
Randers — 32.637.
Ribe — .... 27,140. 58
Ringkøbing — .... 21,964. 70
Vejle — .... 67,837. 06
Tilsammen... 811,055.81
Bilag til Bet. o. Lovf. om Rettens Pleje m. m.Bilag IX.
Hovedbestyrelsen for Den danske Sagførerforening.
Da Forslaget til Lov om Rettens Pleje var til Behandling paa Rigsdagen i Foraaret 1914, fik Landstingets Udvalg fra Domstolene og det juridiske Fa- kultet tilstillet Erklæringer, der udtalte Ønsket om Fremme af Lovforslaget som en Forbedring af den tidligere vedtagne Reform.
Retsreformens heldige Gennemførelse vil imidlertid bero ikke blot paa Videnskabens og Domstolenes, men i fuldt saa højt Maal paa Sagførerstandens Tilslutning. Den forandrede Procesform stiller store Krav til Sagførerne, og der vil fordres betydelige Ofre i Tid og Arbejde fra Standens Medlemmer, naar Re- formen skal føres ud i Livet. Men ogsaa Sagførerstanden har Blikket aabent for, at den nuværende Tilstand med en Retsreform, der er vedtaget, men allige- vel ikke træder i Kraft, i Længden umuliggør enhver friere Udvikling af Rets- livet, og i fuld Erkendelse af de væsentlige Forbedringer, som det Rigsdagen i Foraaret 1914 foreliggende Lovforslag i mange Retninger indeholdt, vilde Sag- førerstanden for saa vidt have kunnet slutte sig til det af Domstolene og Fakul- tetet udtalte Ønske om dets Fremme.
Retsreformens Betydning for hele vort Retsliv vil imidlertid i høj Grad forringes, hvis man ikke samtidig stopper op for den Sammenblanding af Dom- mer- og Sagfører-Gerning, som nu finder Sted gennem Retsbetjentfuldmægtigenes private Sagførervirksomhed. Ja, saaledes som Reformen tænktes gennemført, vilde denne uheldige Side ved vort Retsvæsen vel endog snarest komme til at træde stærkere frem. Den nuværende Tilstand, hvorefter juridiske Embedsmænd — Dommere og Retsbetjentfuldmægtige — ikke blot er Embedsmænd, men ogsaa Sagførere eller interesserede i Sagførergérning, staar i uløselig Strid med selve Grundprincipperne for en tidssvarende og betryggende Retsordning. Der maa her kræves et Enten—Eller. Man kan ikke have Embedsmænd, der driver Sag- førerpraksis uden at have Sagførerpligter, og som tilmed i deres private Forret- ningsforhold overfor Publikum drager Fordel af den Autoritet, der udelukkende tilkommer dem i deres Embedsvirksomhed og alene er tillagt dem i det offent- liges Interesse. Det er en Plet paa Retsordenen, og det en Plet, som ingen er nærmere til at forlange fjernet end netop Sagførerne.
Vil man gøre Regning paa, at Sagførerstanden skal gaa til de Opgaver, som Retsreformen paalægger den, med Iver og Interesse — og hvad det vil be- tyde, naar Retsreformen skal føres ud i det praktiske Retsliv, kan vanskelig an- slaas for højt —, maa man derfor nødvendigvis tage Hensyn til de Ændringer til den med Retsreformen forbundne Lørmingslov, der foresloges i Landstingsud- valget (jfr. Rigsdagstidende 1913—14, B. Sp. 2843 ff.), og som i øvrigt i alt væ- sentligt stemmede med Regeringens eget Lovforslag fra 1910. Overfor de Be- tænkeligheder af pekuniær Art, som de øvrige Medlemmer af Udvalget gav Ud- tryk Sp. 2816, maa det være os tilladt at fremhæve ikke blot, at Merudgiften efter de i 1910 anstillede Beregninger ingenlunde vilde være uoverkommelig, men
Udvalgenes Betænkninger m m. 50
navnlig ogsaa, at vi overhovedet ikke kan forstaa. at finansielle Hensyn kan træde hindrende i Vejen paa et Punkt, der er af saa gennemgribende Betydning for en tilfredsstillende Gennemførelse af hele Reformen. Uden en fuldstændig Sondring mellem Dommer- og Sagfører-Virksomhed er og bliver Retsreformen nemlig kun halvgjort Gerning.
I Hovedbestyrelsen for Den danske Sagførerforening. I December 1915.
Otto Liebe. Axel Bang. L. F. Kock. C. N. Henriques.
M. Chr. Petersen. Chr. Fester. P. P. Gram. Jens Kjersgaard. Frandsen. Ziel er. Knud Petersen.
S. Jensen. Wolff.
Til Rigsdagen.
Bilag IX.
Hornslet, den 19. December 1915.
Til det højtærede Udvalg for Retsreformen.
Paa Hornslet Haandværker- og Borgerforeningens Vegne tillader jeg mig at fremkomme med følgende:
Da Herredskontoret i Hornslet for 4 à 5 Aar siden blev oprettet, forlangtes det af den daværende Justitsminister at faa en god og rummelig Byggeplads stillet til fri Raadighed samt 18 000 Kr. fra Kommunen. Paa Beboernes Vegne købte jeg en smuk Plads midt i Byen med Have ned mod et Bækløb for en Pris af 4 500 Kr. Paa denne Plads blev der saa bygget en moderne „Herredsfogedbolig med Kontorer", og ved Siden af — paa samme Plads — byggede Amtskommunen et tidssvarende „Tinghus med Tingsal. Arrester og Arrestforvarerbolig". Det hele kostede vistnok mellem 70 og 80 000 Kr. — Man kunde nu fristes til at spørge: Skal alt dette nye nu nedlægges ? — I saa Tilfælde maa Beboerne have moralsk Ret til at forlange deres Tilskud tilbagebetalt, og Kommunen vil sikkert stille samme Fordring. — Kan nogen Myndighed forsvare at sige til en Befolkning: Naar I bringer dette Offer, faar I dette Gode! — og godt 4 Aar efter: Nu tager vi det igen, og Pengene er I kommet af med?
Imidlertid er Folkemængden i de to til Sammenlægning bestemte Retskredse nu ca. 35 000, og da der i samme findes flere stærkt voksende Stationsbyer, vil Folke- tallet sikkert stige til 40 000 i en nærmere Fremtid, hvorfor saa ikke komme Befolk- ningens Ønske i Møde og opretholde Herredskontoret, især da det er det eneste Sted i Landet, hvor Befolkningen har bragt et betydeligt Offer for at faa nærmere til Tingstedet?
En Deputation fra Sogneraadene, Landboforeningen og Husmandsforeningen har været hos Justitsministeren og udtalt dette Ønske.
Til Slut beder jeg det højtærede Udvalg meget undskylde, at jeg gør det Ulejlighed med denne personlige Henvendelse paa Haandværker- og Borgerforenin- gens Vegne.
Med særdeles Højagtelse
Eskild Nørgaard.Førstelærer.
Bilag IX.
I Anledning af den forestaaende Retsreform tillader samtlige Sogneraadsmed- lemmer fra Hallund Sogn sig ærbødigst at henlede det derom af Folketinget nedsatte Udvalgs Opmærksomhed paa følgende Forhold :
Hallund Sogn. der har 962 Indbyggere og sammen med Øster Brønderslev Sogn danner een Kommune, hører til Dronninglund Herred, der har Tingsted i Sæby, en By, vi i øvrigt ingen som helst Forbindelse har med.
Vor Handelsby er Brønderslev. Denne Bys Jernbanestation er vor Station. Vor Post gaar over Brønderslev. Til Brønderslev Slagteri leverer vi vore Svin; og hele vor kommercielle Forbindelse med Omverdenen foregaar over Brønderslev.
Da der nu endelig synes at være Udsigt til, at Børglum Herredskontor flyttes til Brønderslev, og da det forekommer os urimeligt, at Hallund Sogn i retslig Hen- seende vedblivende skal henlægges under Sæby Købstad, hvor vi i øvrigt intet har at gøre, tillader vi os ærbødigst at andrage om, at Hallund Sogn ved Gennemførelsen af Retsreformen henlægges under den Jurisdiktion, der faar sit Hovedtingsted i Brøn- derslev, Børglum Herred, saa vi i den Henseende bliver stillet ligesom den øvrige Del af Kommunens Beboere. — Det tilføjes, at Hallund Sogn i gejstlig Henseende hører til Børglum Herreds Provsti og i politisk Henseende til Hjørring Amts 4de Valgkreds.
Hallund, den 5. Januar 1916.J. P. Dahl,
Formand for Øste Bronderslev-Hallund Sogneraad. A. Poulsen. Chr. Christensen Nørgaard. Jens Rasmussen Nørgaard. Jens Chr. Jensen. Kristen Nielsen. Medlemmer af Øster Brønderslev-Hallund Sogneraad og valgte i Hallund Sogn.
Til Folketingets Udvalg om Forslag til Lov om Rettens Pleje.
Bilag VII.
Folketingets Lønningsudvalg.
København, den 18. Marts 1914.
Som Svar paa Udvalgets Skrivelse af 5. ds. skal Lønningsudvalget — i Over- ensstemmelse med sin Indstilling af 16. Marts f. A. vedrørende Lønningerne ved de kollegiale Retter, til hvilke der i det store og hele ses at være taget Hensyn i det nu foreliggende Lovforslag — udtale, at man ikke ved noget at indvende imod de foreslaaede Lønningssatser for de i §§ 5—9 nævnte Embedsmænd, særlig under Hensyn til Bestemmelsen i § 20. Kun skal Lønningsudvalget anbefale, at
Alderstillægene for Overanklagerens Medhjælpere i Lighed med Fuldmægtigene i § 3 sættes til 400 Kr. hvert 4de Aar, saaledes at Lønningen stiger til 4,200 Kr.
Af Bemærkningerne i Lovforslaget fremgaar det, at Forholdet mellem Antallet af Dommerembeder i 1ste og 2den Lønningsklasse er sat saaledes, at 1ste Lønningsklasse omfatter 62 Embeder, medens 2den Lønningsklasse kun omfatter 20 Embeder; af Politimesterembederne er 46 satte i 1ste og 24 satte i 2den Løn- ningsklasse. Udvalget kan ikke se rettere, end at det rimelige Hensyn til paa- gældende Embedsmænds Avancement maa kunne forenes med Retskredsenes Krav om at beholde deres juridiske Embedsmænd i et ikke for kort Tidsrum derved, at Embedsmændenes Fordeling i Lønningsklasserne bliver en noget anden, t. Eks. saaledes, at henimod Halvdelen af Embederne af begge Arter saa vidt muligt sættes i 2den Lønningsklasse.
P. U. V. Markvorsen, Formand.Til Retsplejeudvalget.
Bilag VIII.
Til Folketingets Udvalg angaaende Forslag til Lov om Rettens Pleje.
Ved nærværende tillader jeg mig at bede det ærede Udvalg stille neden- nævnte Ændringsforslag til Tavlen over By- og Herredsretskredsene:
„Nr. 21. Næstved Købstad og Tybjerg Herred med Øster Flakkebjerg Herred samt af Bregentved-Gisselfeld Birk Sognene: Fensmark, Olstrup. Toksværd og Næstelsø. 34.723 Indbyggere."
Som jeg tidligere under Forhandlingerne i Tinget har gjort opmærksom paa, er disse fire Sogne alle beliggende ret umiddelbart op til Næstved Købstad (Olstrup Sogn er Nabokommune til Næstved), og de paagældende Sogneraad har tidligere indsendt Andragende til Rigsdagen om at maatte blive overflyttet til Næstved Jurisdiktion.
Næstved, den 14. Februar 1916. N. Andreasen,Folketingsmand.
Bilag IX.
Antallet af Dommere og Politimestre i de forskellige Lønnings- klasser.