Bibelord og billedbrug
✂ I “Ordets Opstandelse” inddrager Grundtvig mange bibelsteder. Det gennemgående bibelord, som han antagelig har skrevet salmen over, er Jesusordet fra ►Joh 6,63: “De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv” (strofe 1, 5 og 12). Bibelstedet omtaler Helligånden: “Det er Ånden, som gør levende”. Helligånden som Guds ånd, der er i 👤Jesus og skal have bolig i de troende, refererer Grundtvig til i strofe 2 og 17 med brug af henholdsvis ►1 Kor 3,16 og bl.a. ►Matt 3,16.
✂ Salmen knytter først og fremmest det genfødte ‘guddomsord’ i menigheden til dåben. Det er i Faderens, Sønnens og Helligåndens eller treenighedens navn, at et barn døbes i den kristne dåb (jf. ►Matt 28,19). For Grundtvig var det afgørende, at det skete efter, at trosbekendelsens tre led var bekræftet på dåbsbarnets vegne med det ordvalg, som var fastsat i dåbsritualet (se f.eks. ►Grundtvig 1832, s. 7-11). Det er bl.a. det forhold, der ligger bag hentydningerne om den rette dåb i strofe 15.
✂ Når troen hos dåbsbarnet således er bekendt og bekræftet, døbes barnet. I dåben genfødes dåbsbarnet til håbet om et evigt liv ifølge ►1 Pet 1,3, der bliver citeret i dåbsritualet. I Grundtvigs salme personificeres troen i en moderskikkelse med en gudsøn på armen, der ligner en klassisk 👤Maria-skikkelse med Jesusbarnet (strofe 16). I dåben genfødes også troen (strofe 16,1). På armen holder hun gudsønnen, der på én gang både er 👤Jesus Kristus og dåbsbarnet. Denne gudsøn er en personificering af håbet.
✂ Det flertydige i gudsønnen forklares nærmere i strofe 18. Den bibelske baggrund er hentet fra ►Kol 1,27, der siger, at 👤Kristus er i de troende som “herlighedens håb” (jf. strofe 18,1-2). Ved dåben fødes 👤Jesus Kristus i mennesket, og dåbsbarnet får del i håbet om herligheden hos Gud (strofe 18,3-4) (se desuden Hansen 1937-1966, bind 1, s. 196-198).