Grundtvig, N. F. S. Ordets Opstandelse

En del af punktkommentarerne og bibelstedshenvisningerne i læseteksten er udarbejdet på grundlag af oplysninger i Grundtvig: ►Sang-Værk. Varianter, noter og registre (1956-1964) og Kjærgaard: ►Salmehåndbog (2008).

stå (imperativ singularis; poetisk og arkaiserende sprogbrug).

svundet, døet hen.

(som er) lig skygger, silhuetter eller genfærd.

på jorden.

vilkår som Gud.

vidner om; bekræfter.

her: gravstenen; henviser til stenen for 👤Jesu Grav, jf. ►Matt 27,60, i haven ved Golgata, jf. ►Joh 19,41-42.

hjerneskaller; kranier, jf. at 👤Jesus døde på Golgata, der betyder hovedskalsted if. ►Matt 27,33.

dvs. stundom.

fremstammer.

de få, de to eller tre.

dvs. til stede.

kalkmørtel.

kirkegården; begravelsespladsen, jf. ►Joh 19,41-42.

hellige menneskers; især mennesker, der er helliget i dåben.

engang.

dvs. ak.

i lige så høj grad som, på samme måde som.

stendøre foran klipper, jf. ►Matt 27,60.

lige imens.

opdragelse; irettesættelse.

da skal vi tale (klart og tydeligt).

vi skal da have.

skal sig fryde.

skal bryde.

sendt fra himlen af Gud.

ganske vist.

dal, som ligger i skygge af døden, dvs. livet på jorden, jf. ►Sl 23,4 (►Biblia 1787).

her: giftslange.

vi er dødsmærkede.

det uegentlige, hastigt svindende; silhuetter.

lever.

på samme måde som.

indgyde den forestilling.

her: troen.

dvs. fager, dejlig; snarligt, hurtigt.

treenigheds navn.

ordspil dels på søn af Gud, dvs. 👤Jesus Kristus, dels på dåbsbarnet. Gudsøn kan også spille på betydningen gudbarn.

omformer.

her: billede på lovsang i gudstjenesten; harpen bruges ved salmesang i Bibelen, f.eks. i ►Sl 33,2 og ►Åb 5,8-9.

helten, den store skikkelse.

gid (du) må vokse (optativ).

(op til) Guds bolig.