►Kammersvenden fra 📌Morland.
✂
37
(PS)
81
(US)
Der sad en Svend i ►Blaamænds Land,
Saa tankefuld,
Der blinker i den vaade Sand
Det klare Guld;
O! mon den Svend da sukker ►saa,
Fordi han ei det Guld kan faae
At eie og at ►raade?
✂
321O nei, o nei, til røden Guld
Hans Hu ei staaer,
Af det er mangen Kiste fuld
I Kongens Gaard,
I Kamret tæt og tykt de staae,
Og Svenden som ►mon sukke ►saa,
Har Nøglen selv i Gjemme.
✂
Hvad mon saa dybt den ►Kammersvend
Da tænker paa?
38
(PS)
Hvorfor mon Øiet stirrer hen
Mod Norden ►saa?
Hvad har han Lyst at drage til
Udi den Ørk saa vid og vild,
►Alt paa de øde Veie?
✂
Hvad staaer der i den gamle Bog
For sære Ord?
De mæle om en Dronnings ►Tog
Saa høit i 📌Nord,
De tale om saa viis en Drot,
De tale om saa stolt et Slot,
En Tempel uden Mage.
✂
322►Den Tempel reisde 👤Salomon
Saa høi og prud,
Af Cedertræ fra 📌Libanon
►Alt for sin Gud,
82
(US)
Og gyldne Blomster lued der
I Lampers gyldne Aftenskjær
Hos gyldne ►Cherubimer.►
✂
Det læsde ►alt den ►Kammersvend,
Gav Agt derpaa,
Og dybt han sukkede igjen:
Ak! er det ►saa,
O! er der slig en Guders Gud,
Da gik fra Ham vor Aande ud,
Og Han ►gik os af Minde.
✂
Men ved den Tempel, i den Stad,
Der mindes Han,
Jeg aldrig blir i Sindet glad
I dette Land,
39
(PS)
Jeg vil, jeg skal, jeg maa derhen,
Jeg lære maa min Gud igjen
At kiende og tilbede.
✂
323For Dronningen nu ►stædes ind
Den gjæve Mand,
Og dybt bevæges hun i Sind,
►Saa taler han.
Det svarer hun: far vel! far hen,
Tilbeed den Gud, men kom igjen,
Hans Skik mig at forkynde!
✂
Hvad skrider hist ad Veien hen
Saa sagtelig?
See, ►est du der, du ►Kammersvend!
Ja, det er dig,
Du kjører jo slet ikke ►fast,
Hvordan? har det nu ingen Hast,
Og længes du ei længer?
✂
Dit Ansigt fra 📌Jerusalem
I Syd er vendt,
Saa er da du paa Farten hjem,
Og Reisen endt!
►Blevst du nu rolig, ►blevst du glad?
Og lærde du i 📌Davids Stad
Den Guders Gud at kjende?
✂
324
83
(US)
Er det endnu den samme Bog
Du læser paa?
Nei, det er ikke 📌Morlands Sprog,
Kan jeg forstaae.
Du læser høit med Andagt stor,
Men det er ogsaa høie Ord,
Det er prophetisk Tale.
✂
40
(PS)
►“Vor store Sot og Syndebyld
Vor Kval han bar,
Han knusedes for vores Skyld
I Pine svar,
Og ved hans Angest Fred vi fandt
Og Lægedom for os udrandt
►Alt af hans dybe Vunder.►
✂
►“Til Slagterbænk de førde ham
Som spage Faar,
Han stille var, som tause Lam
Naar Saxen gaaer,
Hans Slægt er ►sær at tale om,
Og bort fra Angest og fra ►Dom,
Fra Verden han ►optoges”►
✂
325Hvem ►ganger hist den Vogn saa nær?
Nu taler han:
Forstaaer du, hvad du læser der
Du sorte Mand?
Nei det gaaer over min Forstand
Men om du vil og om du kan,
Udlæg mig da den Tale!
✂
Du seer mig ud saa from og klog,
Som du var den,
Der skrevet har den gamle Bog,
►Sid op, min Ven!
Hvem mon Propheten tænkde paa?
Mon om sig selv han taler ►saa,
Hvad ►heller om en Anden?
✂
O, hvilken viis og hellig Mand!
O! hør engang!
41
(PS)
Hvor liflig han udlægge kan
Hvert Sprog, hver Sang,
84
(US)
Om Lovens Sværd og Dødens ►Braad,
Om Faderens forborgne Raad,
Om Herren til Hans Ære!
✂
326O! ►Blaamand! hvilket herligt Skin
Dit Øie har!
Ei rødme kan din sorte Kind,
Men glindser ►klar;
Paa favre Ting ►vist Syn du fik,
For Aandens Øie ►vist opgik
En Soel i 📌Østerlide.
✂
Hvad mangen ►Konning og Prophet
Med stor Attraa
Har ►stundet efter men ei seet,
Du nu ►vist saae,
Men hvad i Ørken vild og tom
Endnu dit Øie leder ►om,
Hvo kan vel det udgrunde?
✂
►Alt som en tørstig Vandringsmand
Et Kildevæld
Udspeide vil i gule Sand,
I Dal, paa Fjeld,
►Saa speider længselsfuld ►og du,
Ak! slukdes ei din Tørst endnu
Af Livets søde Vande?
✂
327Hist springer ud saa klart et Væld
Af hviden Sand,
Den ►Blaamand raaber: Held, o Held!
See, hist er Vand;
►Stat stille, Hjul! og du Guds Mand!
42
(PS)
Mon Noget mig forbyde kan
At døbes i den Kilde?
✂
O! ►mærk end paa den Vises Ord!
Han svarer brat:
Hvis du af ganske Hjerte troer,
Det er tilladt!
O! ja, jeg troer at 👤Jesus Christ
Er Guds, vor Faders Søn ►forvist,
Og kom i Tidens Fylde.
✂
85
(US)
O! see, der staae de Haand i Haand,
De fromme To,
Paa Fader, Søn og Hellig Aand
Har Begge Tro,
Den ►Blaamand ►druknes nu i Daab,
Og, igjenfødt til saligt Haab,
En Christen han opstiger.
✂
328Hvi stirrer ►end du ►Kammersvend
Paa Ørkens Sand?
Hvad leder du nu ►om igjen?
►Om den Guds Mand,
Dog nei, det var en Engel ►vist,
Og jeg engang skal see ham hist
For Tronen i det Høie.
✂
Nu ruller ►fort det runde Hjul
Paa øde Vei,
Og 📌Morlands Søn paa Sanden guul
Nu stirrer ei,
Han stirrer til den Himmel blaa,
Og længes efter Syn at faae
Paa Gud og paa sin Engel.
✂
43
(PS)
Far vel! far vel, du ►Kammersvend
I 👤Jesu Navn!
Din Engel møder du igjen
I Himlens Havn,
Den Aand som drog ham til dig hen,
Og ⓘ
bort saa tog ham brat igjen,
Skal eder ►vist forsamle.
✂
329Han vil, o ja, Han har jo ►alt
Jer samlet hist,
Vi sytten hundred Aar har talt
Paa Jorden ►vist,
Mens du ved klaren Himmelsoel
Din Engel saae paa ►Gyldenstoel
Blandt Frelserens Apostle.
✂
Saa drømde jeg det Syn vel kun?
Nei tusend Aar,
For Gud er kun en liden Stund,
Kun som i Gaar,
86
(US)
I Gud jeg var, i Gud jeg saae,
Dig færdes, læse, findes, staae
En Christen op af Kilde.
✂
I Aanden ►og jeg seer dig ►end,
Du kjære Mand,
Hvordan du staaer for Dronningen
I ►Blaamænds Land,
Jeg hører din Beskeed saa ►grandt
Om hvad du saae og hvad du fandt
►Alt paa de øde Veie.
✂
330Du læser ►og Prophetens Ord,
Og Spaadoms-Sang,
44
(PS)
►Sig glæde skal den tørre Jord,
Den øde Vang;
Den tavse ►Ørk med Jubellyd
Skal synge høit til Lyst og Fryd,
Den blomstre skal som Rosen.
✂
Den blomstre skal, som Gud har sagt,
Til Lyst og Fryd,
Med 📌Libanons og 📌Carmels Pragt,
Med 📌Sarons Pryd,
Ja, Herrens Pryd, Guds Deilighed
Skal fra det Høie straale ned
I Ørkens Vand sig ⓘ
speile.►
✂
►Sit ►Øieskjæl da kaster bort
Den blinde Mand,
En Halt skal Springe som en Hjort
I jævne Land
Den Stumme da sin Tunge glad
Skal røre ►flink til Gammenskvad,
Den døve det skal høre.►
✂
331Det times nu, du vidner from:
Guds Herlighed
I 👤Jesus-Barnet til os kom
Med Fryd og Fred,
Hvad mangen ►Konning og Prophet
Har ►stundet efter men ei seet,
Det staaer nu klart for Øie.
✂
87
(US)
Jeg seer dig vandre om saa vidt
I ►Blaamænds Land,
Og Frelseren forkynde frit
For hver en Mand,
Ei kan jeg see dit Legems Død,
45
(PS)
►Men jeg din Sjæl i 👤Abrams Skjød
Af Engle seer ►henbæres.►
✂
Ja, ►Kammersvend, i Englechor
Jeg seer dig glad,
Jeg paa den samme 👤Jesus troer
Hvem du tilbad,
Den Aand som troe har dig hiemført,
Har naadefuld mit Hjerte rørt,
Han vil ►og mig hjemføre.
✂
332Da skal vi evig tale om
Guds skjulte ►Raad,
Om Ham, som frelsde os fra ►Dom
Og Dødens ►Braad
I samme Tungemaal vi da
Istemme skal Halleluja!
Med Himmelske Hærskarer.
Tillæg.
✂ Det burde være overflødigt at melde, at det deilige ►Sandsagn, som her (ogsaa 1812) er sat paa Riim, findes optegnet i ►Apostlernes Gjerningers 8de Kapitel, men derimod bør det siges, at hvad som staaer i Begyndelsen, er kun ►saa min Gjætning, da det tykkes mig rimeligt at ►Kammersvenden var fra samme Land, som Dronningen af 📌Saba, ventelig fra 📌Æthiopien. Det maa ►vel ►og kaldes en Gjætning, hvad som tales om den Christendom, han udbredte i sit Fædreland, men det er en af de Gjætninger, der synes mig at være hartad nødvendige Følger af hvad vi med Vished vide. Det maae vel saaledes kaldes umuligt, at den ►Kammersvend kunde fortie sin Troe, med mindre han døde paa Reisen, og det er, efter Guds sædvanlige ►ⓘ Husholdning 333ingenlunde rimeligt, da Mænd med saa dybe Længsler, der underfuld uddrives at lede ►om Sandhed og finde den paa synderlige Veie, 88 (US) pleie ingenlunde at være beskikkede til ⓘ at falde i Ørken, men til at være Ordets høirøstede Tunger og standhaftige Vidner blandt Menneskens Børn. Engang vil ►Saga ►sagtens ogsaa komme den gamle ►Kammersvend ihu, og stille os Guds underfulde Førelser og Tanker med ham klarere for Øie.
✂ 46 (PS) Hvad Rimet nu angaaer, da tykkes mig det klinger ganske godt og ret trohjertigt, og det staaer nu for mig ⓘ ei blot som en Ihukommelse af hin, saa rørende som underfulde Hændelse i Oldtids Dage, men som en Ahnelse tillige af hvad der i de næste forestaaer; thi ►sikkerlig vil det ei vare længe, før ►Blaamænd skulle tvættes hvide i en hellig Daab, og det er ei urimeligt at en ►Menoza kan uddrives paa de lange Veie at lede efter Christendom, og det er ingen Løgn, at han kan gjerne reise fra 📌Jerusalem paa øde Veie og ikke have fundet hvad han søgde, saa Herren maa tilskikke ham en Ordets Tjener hvor han ventes mindst, for at udlægge ham de høie Taler der ere en forseiglet Bog for Mange, ja de Allerfleste, som kaldes Lærde og Skriftkloge ⓘ nuomtide, fornemmelig den Tale om Ham, der bar vor Synd og tog vor Sygdom paa sig, ja det Korsens Ord der nu som stedse er ►en ►Daarlighed for Grækerne der søge efter Viisdom, verdslig Viisdom.