I Kvædlinger eller Smaakvad kommenteres alle førstetryk, dvs. alle digte, fortaler, tillæg, fodnoter og lignende, som ikke tidligere har været udgivet. Genoptryk kommenteres ikke. Der henvises i stedet med link til det kommenterede førstetryk i Grundtvigs Værker.
lat., ‘Mig gav min Skæbne denne lille Jordlod, / lidt af den græske Aand og Sangerglæde, / dertil Foragt for Pøblen og dens dumme / Avind og Smæde’. Citat fra 👤Horats’ ►Oder 2. bog, 16, v. 38-40 (overs. ►Juel 1933, s. 61).
“Til Cathrine Marie Bang” blev trykt første gang i Kvædlinger eller Smaakvad.
enkestand; bolig for en (præste)enke.
synge.
den nuværende tids.
den nuværende tid.
den nuværende tids.
uklar betydning, evt. det spyd som majgreven anvendte til at nedkæmpe vinteren, eller processionsstangen, en lang stang med fitterstads, som førtes i optog af unge karle, der red sommer i by. Her er det muligvis en omvendt betydning. Det er ikke lys, forår og sommer, som bebudes, men en fejring af døgnets fordunklede og forvanskede forståelse for poetisk værd.
dvs. saga, historie.
umoralske eller slette beskaffenhed; ondskab.
vil (gl. 2. person præsens singularis).
under den (ifølge Grundtvig) åndsforladte rationalisme i 2. halvdel af 1700-tallet.
lovprise.
dvs. ægtestand, ægteskab.
indholdstomt hjælpeverbum.
enkestand; bolig for en (præste)enke.
vandringsstav.
herliggjort; lysende.
boede.
endnu.
således.
allerede.
gik (præteritum pluralis af gange, en sideform til gå).
også.
endnu.
allerede (betydningssvagt fyldord, poetisk).
allerede.
rasende, vred.
helt, aldeles.
også.
forbruges, ryge, sættes over styr.
da i høj grad.
bogstaverne.
dvs. grant, tydeligt.
samvær med nogen om aftenen.
dvs. saga, historie.
ej heller.
i menneskets verden, dvs. på jorden.
må give (optativ).
synger.
således, sådan.
samvær med nogen om aftenen.
digtekunstens, digtningens.
også.
ganske vist.
allerede.
Digtet blev udgivet med titlen “Freden. (Et Brudstykke 1813)” i ►Heimdall. Dansk Nyaars-Gave for 1816 (december 1815), s. 72-93.
Digtet blev udgivet med titlen “Forslag til Norges Heltedigt” i ►Heimdall. Dansk Nyaars-Gave for 1816 (december 1815), s. 196-272.
undtagen.
udvikling.
dvs. brogede.
hæders-, ærestegn.
bekendte.
udvikling.
plantning; bibringelse af viden; fremkaldelse af egenskaber (ved forkyndelse).
fremkaldt, grundlagt.
ordsprog, jf. ►Mau 1879, nr. 11.429, og ►Grundtvig 1845, nr. 2.895.
►Maskeradeballet i Dannemark 1808. (Et Syn) udkom første gang den 15. marts 1808. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.
dvs. prent, tryk.
guddommeligt begejstret, åndeligt inspireret.
forfædrenes.
vildfarne toner, vildfarelser; ifølge ODS er en vildtone, en tone præget af en vild og uciviliseret tilstand. Tekststedet her gives som belæg, men betydningen synes at være knyttet til frasen ‘hedenske vildtoner’ og forbigår vildfarelsen.
henvisning til det britiske bombardement af København i september 1807 og konfiskeringen af den danske flåde i oktober.
fremstillings- eller udtryksform.
rædselsmaske (arkaiserende): grotesk, skræmmende maske.
oldisl., som Grundtvig noterer: maske (hætte); nat.
forandrer, forvandler.
snavset, sværtet i ansigtet; forklædt, maskeret.
indsmurt; bemalet.
bemærkelsesværdigt, påfaldende.
samlebetegnelse for kongerne 👤Valdemar 1. den Store og hans to sønner, 👤Knud 6. og 👤Valdemar 2. Sejr.
indlysende.
besindigt, urokkeligt.
dvs. den oldenborgske kongeslægt, hvis første led var 👤Christian 1.
hentydning til 👤Frederik 6.
betvivles.
krigeres, heltes.
sikkert.
med sikkerhed, utvivlsomt.
ganske vist.
fuldført, opfyldt.
troværdigt.
ugerning, forbrydelse.
fortrinsvis.
som Grundtvig noterer: højtidsdagen. Hockday eller Hocktide er en engelsk festival fra middelalderen, som falder den anden mandag eller tirsdag efter påske.
åbenlyst.
endnu.
misfortolkning, misforståelser.
gale, vanvittige.
berømmelse.
(medfødte) evner.
endnu.
hæders-, ærestegn.
prægtigste smykke.
syndefulde levned.
dvs. prent, tryk.
ganske vist.
helt, fuldkomment.
velsagtens, formentlig.
Følgende strofer blev trykt første gang i ►Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, den 7. juni 1808, nr. 69, sp. 1092 f., under titlen “►I Anledning af mit Syns Mistydning”. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.
tillempede.
bemærkelsesværdigt, påfaldende.
flove, matte.
Grundtvigs egen kobling mellem dødsdragen ►Nidhug og den fordærvelige hungren efter luksus, som er tidens onde tarv. Grundtvigs brug af billeder fra den nordiske mytologi i det pågældende digt er beskrevet i indledningens afsnit 3 “Grundtvigs replik”.
blive leet ad, gjort nar af.
kritiserede.
sikkert.
således, sådan.
ben fra mænd, som har bedrevet utugt.
ben fra kvinder, som har bedrevet utugt.
hvordan.
som Grundtvig noterer: trykfejl for Selotens, dvs. zelotens. Det afveg dog også fra datidens norm at stave ordet med S i stedet for Z.
dvs. zelotens. Det afveg dog også fra datidens norm at stave ordet med S i stedet for Z.
som Grundtvig noterer: trykfejl for Selotens, dvs. zelotens.
gerrige; hadefulde.
hvordan.
dvs. viste, påpegede.
Følgende strofer blev trykt første gang i ►Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, den 20. september 1808, nr. 99, sp. 1572 f., under overskriften “No. 2.”. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.
“Tiderne” blev trykt første gang i ►Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, den 19. juli 1808, nr. 81, sp. 1277-1279, under titlen “Til min Ven”. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.
henvisning til 👤Molbechs rejsebrev, “►Et Brev fra Sorøe”, som blev trykt i ti dele i ►Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. De første to breve udkom i nr. 79, den 11. juli og nr. 80, 16. juli 1808.
lovpriste.
tiden hvor 👤Absalon var biskop, år 1158-1192.
tydeligt.
sådan, således.
tillempede.
således.
fastholdt.
“Villemoes” blev trykt første gang i ►Ny danske Tilskuer, den 26. maj 1808, nr. 43-44, s. 348-352. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.
fremstillings- eller udtryksform.
“Krigssang for Nordmænd” blev trykt første gang i ►Ny danske Tilskuer, den 18. juli 1808, nr. 55, s. 438-440. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.
“Gunderslev Skov” blev trykt første gang i ►Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, den 27. september 1808, nr. 101, sp. 1597-1600. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.
vrøvl, forrykt tale.
bemærkelsesværdige.
opstået, udsprunget.
forfædres.
endnu.
længsel.
berømmelse.
dvs. syntes.
gale, vanvittige.
Følgende strofer blev trykt første gang i ►Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, den 4. oktober 1808, nr. 103, sp. 1634 f., under titlen “Svar til min Ven Molbech”. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.
ganske vist.
opfattelsesevne.
fællesskab.
har.
“Til Pram” blev trykt første gang som indledningsdigt til ►Nordens Mytologi eller Udsigt over Eddalæren for dannede Mænd der ei selv ere Mytologer, s. III-VI, som udkom i slutningen af november 1808. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.
“Nornernes Fødsel” blev trykt første gang i ►Nordens Mytologi eller Udsigt over Eddalæren for dannede Mænd der ei selv ere Mytologer, som udkom i slutningen af november 1808. Digtet findes i udgivelsens “Anden Afdeling”, s. 38-49. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.
forrykte tale, vrøvl.
bemærkes.
afgjort, med sikkerhed.
“Freis Kierlighed” blev trykt første gang i ►Nordens Mytologi eller Udsigt over Eddalæren for dannede Mænd der ei selv ere Mytologer, som udkom i slutningen af november 1808. Digtet findes i udgivelsens “Anden Afdeling”, s. 76-113. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.
digt fra ►Den ældre Edda.
position, plads.
helhed.
ganske vist.
angriber.
plukket.
“Asken Ydrasill” blev trykt første gang i ►Nordens Mytologi eller Udsigt over Eddalæren for dannede Mænd der ei selv ere Mytologer, som udkom i slutningen af november 1808. Digtet findes i udgivelsens “Tredie Afdeling”, s. 155-158. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.
forunderlige.
også.
undtagen, bortset fra.
uklart syn, dvs. en uvidende bevidsthed.
meget.
dvs. skændsmål, skænderi.
hurtigere.
dvs. stedet.
bevares i erindringen.
forkerte, fejlagtige.
gale, vanvittige.
sikkert.
vand, der kommer oppefra og driver hjulet på en vandmølle.
bevarer, opretholder.
ganske vist.
pennen.
fuldt ud.
“Duggen” blev trykt første gang i ►Nordens Mytologi eller Udsigt over Eddalæren for dannede Mænd der ei selv ere Mytologer, som udkom i slutningen af november 1808. Digtet findes i udgivelsens “Tredie Afdeling”, s. 188-191. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.
“Honningduggen” blev trykt første gang i ►Nordens Mytologi eller Udsigt over Eddalæren for dannede Mænd der ei selv ere Mytologer, som udkom i slutningen af november 1808. Digtet findes i udgivelsens “Tredie Afdeling”, s. 191 f. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.
sød væske fra blomster eller blade, som bier samler og laver honning af.
dvs. styrkende.
dvs. styrker.
dygtighed, evner.
huskedes.
hverdagsliv; kortvarig, flygtig tilværelse.
rader, rækker.
bi.
bedre, dygtigere.
damp fra svovl.
tages op, tømmes for honning.
summe.
festbæger; festdrik.
den søde væske fra blomster eller blade, som bier samler og laver honning af.
bistadet.
bægeret.
“Odins Kvad om Skjaldskab” blev trykt første gang i ►Nordens Mytologi eller Udsigt over Eddalæren for dannede Mænd der ei selv ere Mytologer, som udkom i slutningen af november 1808. Digtet findes i udgivelsens “Tredie Afdeling”, s. 199-204. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.
utvivlsomt bemærkelsesværdigt.
helt bestemt, ganske afgjort.
bedrift, gerning.
sandsynligt.
sød væske fra blomster eller blade, som bier samler og laver honning af.
digtekunstens.
hører nu under.
digtekunstens.
dvs. søster.
den søde væske fra blomster eller blade, som bier samler og laver honning af.
digtekunst.
bægeret.
indeholder, rummer.
forunderlige, underfulde.
bestemt, afgjort.
viste sig, åbenbarede sig øjensynligt.
ganske vist, bestemt.
“Kiøbenhavn. (Tilbageblik paa en Reise)” blev trykt første gang i ►Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, den 20. december 1808, nr. 21, sp. 335 f., under titlen “Tilbagesyn paa København. (Ved min Færd til Middelsyssel.)”. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.
uden tvivl.
“Saga om Nor og hans Æt. (Med et Kvad til mit Fædreland den 28de Jan. 1809.)” blev trykt første gang i ►Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, den 28. januar 1809, nr. 32, sp. 497-510. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.
uden tvivl.
skønt, selvom.
husket.
den 28. januar 1809 oprettede 👤Frederik 6. Dannebrogsmændenes Hæderstegn.
dvs. dannebrog. Grundtvigs egen ortografiske variant.
“Knud Lavard. (Ved min Reise til Sorø.)” blev trykt første gang i ►Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, den 14. februar 1809, nr. 37, sp. 585-588, under titlen “Aftenen. (Ved min Færd til Middelsyssel.)”. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.
dvs. grant, tydeligt.
betragtning, anskuelse.
efter.
særlig.
uklogt, tåbeligt.
folkevisen.
rus fremmanet af mytologien. Begreb dannet af Grundtvig, som anvendes første gang på tryk i Kvædlinger eller Smaakvad. Ifølge 👤Flemming Lundgreen-Nielsen er det et afstandtagende begreb, der betegner den “pludselige begejstring for en overraskende vision af mytologien, fremkommet ved en romantisk-intuitiv helhedsanelse og forenet med den galskab, at de hedenske fædres tro og dåd kan opstilles som mønster til efterfølgelse for en udygtig samtid” (►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 394).
tydeligt.
her: sommergæk. Sommergæk var indtil midten af 1800-tallet den gængse betegnelse for vintergæk (Galanthus nivalis).
helte, krigere.
ganske vist.
huggede (gl. stærk bøjning).
ridt, der ender med døden.
sandsynlig.
ganske vist.
styrelse.
“Grundkløgten ved Riisbrighs Grav” blev trykt første gang i ►Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, den 29. april 1809, nr. 58, sp. 935 f. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.
digtekunst, digtning.
ligefrem, bramfri.
tåbelig.
visdom, muligvis afledt af adjektivet grundklog (dvs. meget klog). 👤Høirup foreslår, at ordet kan være dannet af Grundtvig selv, jf. ►Høirup 1949, s. 22.
på anden måde end.
lat., himmelsk visdom.
læren om oldtidens nordiske guder.
efter.
på jorden, dvs. i jordelivet.
“Freias Priis” blev trykt første gang i ►Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, den 27. maj 1809, nr. 66, sp. 1063 f. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.
rus fremmanet af mytologien. Begreb dannet af Grundtvig, som anvendes første gang på tryk i Kvædlinger eller Smaakvad. Ifølge 👤Flemming Lundgreen-Nielsen er det et afstandtagende begreb, der betegner den “pludselige begejstring for en overraskende vision af mytologien, fremkommet ved en romantisk-intuitiv helhedsanelse og forenet med den galskab, at de hedenske fædres tro og dåd kan opstilles som mønster til efterfølgelse for en udygtig samtid” (►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 394).
sovet ud, forsvundet.
position, plads, udsigtspunkt.
rigtigt efter.
forkastelige, umoralske.
endnu.
åbnedes.
“Sagas Tempel. (Ved Johannes Müllers Død.)” blev trykt første gang i ►Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, den 24. juni 1809, nr. 74, sp. 1190-1192. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.
lovprisende sejrsdigt med omkvæd.
ganske vist.
dvs. hebraiske.
forrykt; forkert.
bemærkelsesværdig.
At bryde staven over nogen betyder at fordømme dem.
årbogsskrivere; historieskrivere, som søger at afdække begivenhedernes årsager og virkninger.
“Til Biskop Balle den christlige Olding. (Paa hans Fødselsdag den 12te October 1809.)” blev trykt første gang i ►Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, den 28. oktober 1809, nr. 6, sp. 95 f. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.
her: Folket.
“Paa Adam Oehlenschlägers Fødselsdag. (14de Novbr. 1809.)” blev trykt første gang i ►Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, den 18. november 1809, nr. 12, sp. 191 f. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.
folkeviserne.
efter.
ophøre.
👤Hakon optræder som hovedpersonen i 👤Oehlenschlägers digt “►Hakon Jarls Død” (1803) og i hans drama “►Hakon Jarl hin Rige” (1807).
hovedpersonen i 👤Oehlenschlägers drama ►Hugo von Rheinberg (1813).
Mindestøtten over de dansk-norske faldne i træfningen ved Sjællands Odde (22. marts 1808) blev vist frem for 👤Frederik 6. og kronprinsessen, 👤Charlotte Frederikke, den 4. marts 1810. Fremvisningen i 👤Køppens værksted på Frederikskirkens byggetomt er at regne for en offentliggørelse. Den kommenterede indskrift kan læses i sin helhed ved at klikke her.
hæderfulde, ærefulde.
monument.
den kølle, ►Herkules brugte som våben; farligt våben.
monumenters.
bestemt.
helt bestemt, afgjort.
mere tro.
mere passende.
det sene efterår.
“Til Præsten Johan Grundtvig, min 76aarige Fader” blev trykt første gang som indledningsdigt til ►Hvi er Herrens Ord forsvundet af hans Hus? Dimisprædiken, s. 3 f., som udkom omkring maj 1810. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.
Sørgekvad ved Prinds Christians Død udkom første gang den 9. juni 1810. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.
udbredt.
endnu.
tidens forhold.
almene.
udbredt.
navnefælle.
ligefrem, bramfri.
kriger- eller heltenavnet.
sikkert, bestemt.
let, nemt.
helt, kriger.
graven.
trofasthed, hengivenhed.
undtagen.
sandfærdige ytringer; gyldige profetier.
Da 👤Christian August blev udnævnt til kronprins af Sverige, skiftede han navn til 👤Carl August.
da.
folkevisen.
synge (ud).
folkevise.
heltenes, krigernes.
menneskelig forstand.
sådan, således.
folkevisen.
synge (ud).
“Villemoes” blev trykt første gang i ►Danske og Norske historiske Mindesange, samlede og med oplysende Indledninger, udgivet af 👤Knud Lyne Rahbek, s. 167-172, under titlen “Kiækheds Erindring, Willemoes”. Bogen udkom senest den 29. oktober 1810. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.
Nytaarsnat eller Blik paa Christendom og Historie udkom den 24. december 1810. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.
med urette.
åbenlyst, tydeligt.
mellem.
livsfaser, perioder.
position, plads.
således.
som bebudelser, varsler.
særlige.
særlig dygtighed, kunnen.
også.
sikkert.
helt, meget forunderligt.
virkelig indprente sig, mærke sig.
også.
åbent.
særlig, fordelagtig evne (som hos søndagsbørn) til at se, hvad der er dunkelt, utydeligt.
på forventelig måde eller fornuftig måde.
være vidnesbyrd om, bekræfte.
hvad han havde i sinde; hvordan hans egenskaber var.
forunderligt.
har endnu.
dvs. synge.
præst, som har 50-års jubilæum.
resterende.
kredsen af hvide hår.
blive ked af, føle lede ved.
tomme, værdiløse.
gøglerkunst, blændværk.
dvs. synge.
her: digtningens hæderspris.
lånt, påtaget, uægte.
udsigtspunktet.
glitrende; prangende.
virkningsfulde.
stormens, vindens.
indblæse, indgyde.
også, ligeledes.
undtagen.
døde.
allerede.
har (præsens pluralis).
ganske vist.
har.
også.
bevægelse, livsudfoldelse på jorden.
også.
rive mig med sig.
herfor, for det.
meget, temmelig.
her: meget.
let, nemt.
helt, meget forunderlig.
endnu.
meget.
heroisk.
dvs. dannebrog. Grundtvigs egen ortografiske variant.
herliggjort; lysende.
apostlen 👤Peters sværd.
helte, krigere.
styrke forunderligt.
lad (imperativ pluralis).
digtekunstens.
herfor, for det.
forunderlige.
ganske vist.
endnu, endog.
gjorde sig klar til.
her: den malede frise af våbenskjold.
(den) hvælvede.
våbenskjolde.
banneret med et billede af en ravn (navnlig anvendt af vikingerne).
dvs. dannebrog. Grundtvigs egen ortografiske variant.
historiens krigere, helte bevæbnede med skjolde.
digtningens billedudsmykning.
blomsten, der kommer frem på en tid, hvor jorden normalt er dækket af sne; vintergækken.
glorie.
bemærkelsesværdigt, påfaldende.
De forskellige trylleruner blev anvendt til hver sit formål. Der fandtes sejrruner, ølruner, brændingsruner, visdomsruner og altså taleruner.
efter.
helte, krigere.
dvs. dannebrog. Grundtvigs egen ortografiske variant.
svage levemåde; feje levemåde.
umiddelbare.
kriger-, helteskridt.
skønt, selvom.
med dette synspunkt, udgangspunkt.
besynderligt, usædvanligt.
her: den malede frise af våbenskjold.
legeme, jordiske rester.
endnu.
dvs. koret, den del af kirken hvor alteret står.
kirkerummet.
de jordiske rester fra tidligere konger.
også.
historien.
heltegerning.
bemærke.
også.
fordømmelse; vurdering.
samlebetegnelse for kongerne 👤Valdemar 1. den Store og hans to sønner, 👤Knud 6. og 👤Valdemar 2. Sejr.
stribe af grave.
således, sådan.
her: den malede frise af våbenskjolds.
lovprisende (helte)digt med omkvæd.
sunget (ud), sunget færdig.
ethvert andet.
dvs. synge.
lige op i ansigtet; ligefremt, åbent.
da.
ligesom.
uden.
i høj grad, meget.
da.
bliv da født (imperativ singularis).
inden for.
sådan, på denne måde.
forudgående klang.
“De hellige tre Konger. (En Barnesang.)” blev trykt første gang i ►Sandsigeren eller den danske Huusven, den 10. april 1811, nr. 12, s. 184-187. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.
også.
have afsluttet.
også.
fortale, forord.
“Anholtstoget” blev trykt første gang i ►Sandsigeren eller den danske Huusven, den 22. maj 1811, nr. 18, s. 273-286. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.
hårde, tunge, vanskelige.
tapperhed.
“Til Bechman” blev trykt første gang i ►Sandsigeren eller den danske Huusven, den 31. december 1811, nr. 48, s. 767-778. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her. Det indledende prosastykke med overskriften “Tidernes Tegn” (s. 249-265) er ikke forfattet af Grundtvig, men af 👤Hans Gram Bechman, og blev oprindeligt trykt i ►Sandsigeren, 1811, nr. 40, s. 617-632.
bemærkelsesværdig, interessant.
bliver vred over.
prædiken, som holdes i fasten (uden for søndagsgudstjenesten).
den protestantiske kirkes første morgengudstjeneste.
forunderligt, ejendommeligt.
helt, virkelig.
endnu.
dvs. stanze, strofe.
også.
dvs. var, opmærksom på.
borgmestre og rådmænd.
pladser.
dvs. var, opmærksom på.
dvs. koret, den del af kirken hvor alteret står.
gange, der går langs ydermuren eller omkring koret i en kirke.
gik (gl. præteritum pluralis).
vandren, flakken om.
vandrende, flakkende.
gangene, der går langs ydermuren eller omkring koret i en kirke.
helt udfyldt med skrift.
dvs. koret, den del af kirken hvor alteret står.
antænde.
antændingen.
også.
dvs. plet.
dvs. pletter.
dvs. plet.
og så flere.
dvs. pletter.
hovedbeklædninger båret af doktorer som tegn på værdighed.
meget.
vandrede, flakkede.
særlige.
så flere.
sådan, således.
redskaber, hvormed man kan frembringe en kraftig luftstrøm.
meget forarget.
dvs. koral, salme.
også.
redskab til at pudse lys med, dvs. borttage den øverste del af vægen i et tælle- eller vokslys, når denne bliver så lang, at lyset brænder svagere.
borttage den øverste del af vægen i et tælle- eller vokslys, når denne bliver så lang, at lyset brænder svagere.
ganske vist.
så nærmere efter, betragtede det opmærksomt.
redskaber til at pudse lys med, dvs. borttage den øverste del af vægen i et tælle- eller vokslys, når denne bliver så lang, at lyset brænder svagere.
ubemærket.
vælte.
dem, som har lyst til reformer, innovationer.
søvnige, døsige.
stiller sig gudfrygtige an over for uden at være det; forstiller sig i trossager.
juble over, tiljuble.
fordrer, kræver.
dvs. koralen, salmen.
dvs. var, opmærksom på.
vandrede, flakkede.
værdig fremtræden.
omstændighederne, forholdene.
helt.
bemærke.
tydelig, fremtrædende.
tydelig, mærkbar.
brøl.
stige op, komme frem.
lidt.
væltende.
dragter, påklædninger; fremrykning.
ubemærket.
dvs. koret, den del af kirken hvor alteret står.
dvs. koralen, salmen.
dvs. leflende; flirtende, kurtiserende.
personer, der grundlæggende ødelægger eller gør fortræd; personer, som forleder andre til noget ondt; forførere.
personer, der vil befri noget for synd og ondskab, fx kirkerensere; reformatorer.
personer, der blander noget sammen.
stærkt udbrud af legemlige eller åndelige kræfter.
personer, der ved meget nyt og gerne fortæller dette videre; personer, der agiterer for nye ideer, reformer.
personer, der fremkommer med unyttige eller uigennemførlige projekter (nedsættende).
personer, der finder på forlystelser, nydelser, morskab.
personer, der forandrer, fordrejer, vildleder.
personer, der udbasunerer, meddeler klart og tydeligt til omverdenen; roser stærkt (og overdrevet).
personer, der offentligt udspreder; proklamerer; udbasunerer meddelelser.
personer, som ikke kan eller vil huske.
hviledagens, dvs. søndagens.
personer, der ler ad, gør nar af noget; personer, der viser foragt for noget.
personer, der kan udføre mange forskellige slags kunster, færdigheder.
og så flere.
dvs. koralen, salmen.
pladser.
forsvandt, opslugtes.
også.
dvs. koret, den del af kirken hvor alteret står.
ubemærket.
dvs. koret, den del af kirken hvor alteret står.
brød (præteritum pluralis).
gangene, der går langs ydermuren eller omkring koret i en kirke.
væltedes, kastedes omkuld.
dvs. koret, den del af kirken hvor alteret står.
vælte, kaste omkuld.
helt.
dvs. frappante, slående, forbavsende, forbløffende.
dvs. koret, den del af kirken hvor alteret står.
dvs. koral, salmesang.
lige som.
forvirring, ængstelse, rådvildhed.
medlem af et konsistorium; titel (indtil midten af 1800-tallet), som især tildeltes præster, der havde gjort sig fortjent dertil i deres embede.
Kvad til Dannerkongen Frederik hiin Sjette paa Hans Fødselsdag den 28 Januar 1812 udkom omkring den 29. januar 1812. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.
(konventionel) indledende kompliment.
således, sådan.
enkelt; roligt, afslappet.
sikkert også sådan.
også.
digtet om gamle begivenheder og personer.
ligefremme; simple, jævne.
behov.
allerede.
kan sigte til 👤Frederik 6.s beskyttelse af Danmark i kraft af hans håndhævelse og beskyttelse af den kristne tro (jf. strofe 9 og strofe 11-12) og samtidig rumme en henvisning til marinestationen Frederiksværn i Stavern, Norge.
sådan, således.
endnu.
universitet.
sådan, således.
allerede.
scepter; herredømme.
heraldiske kendemærker.
har.
slået, straffet, tugtet.
Guds komme for at hjælpe menneskene (eller sætte dem på prøve).
ganske vist.
vanartede, ulydige.
sprede løgne om, bagvaske.
“Skjaldelivet” blev trykt første gang i Kvædlinger eller Smaakvad.
således, sådan.
mon.
efterhånden.
noget værdiløst, tomt eller uægte, der pranger, skinner.
måtte bo.
har.
den tilsyneladende, men uholdbare glans, den prangende overflade.
digtekunstens, poesiens.
åbnede, lukkede op.
måtte; indholdstomt hjælpeverbum.
omkring.
dvs. syngende.
næsten som.
den kølige luft fra det himmelske.
skaberordet, jf. ►1 Mos 1.
rigdommen, magten.
efterhånden.
vidunderligt, forunderligt.
rigdommen, magten.
vidunderlig, forunderlig.
helt, fuldstændig.
ganske vist.
også.
måtte; indholdstomt hjælpeverbum.
rigdommen, magten.
forunderlig.
ligesom.
allerede.
ligesom.
hastigt.
sådan, således.
mon.
efterhånden.
måtte bo.
har.
hjertelig gråd af dyb bedrøvelse.
noget uhåndgribeligt, som kommer og går sporløst, parallel til en drøm.
blomstrede.
indholdstomt hjælpeverbum.
dvs. synger.
lovprisende (helte)digt med omkvæd.
fagert, smukt.
det lovprisende (helte)digt med omkvæd.
indholdstomt hjælpeverbum.
forunderlig, vidunderlig.
ligesom.
dvs. synge.
indholdstomt hjælpeverbum.
fik (præteritum pluralis).
brave, gæve.
vildledt, narret, bedraget.
skaberord, jf. ►1 Mos 1.
mon.
gå ind.
ti (imperativ pluralis).
lyt (imperativ pluralis).
stræb (imperativ pluralis).
indholdstomt hjælpeverbum.
har.
hvorfra.
indholdstomt hjælpeverbum.
bære fra sted til sted.
det lovprisende (helte)digt.
indholdstomt hjælpeverbum.
glansen.
cedertræer.
splintres, knuses, brister.
ligesom; på samme tid som.
har (præsens pluralis).
dvs. synge.
ligesom.
allerede.
indviede, hellige.
åbne.
bemærk (imperativ pluralis).
indviet, hellig.
forskelligartet, forskellig.
rigdommen, magten.
dvs. syntes.
tåbelig, fejlagtigt.
dæmpede; stemte i en lavere toneleje.
bemærk (imperativ pluralis).
kom (imperativ pluralis).
indviet, hellig.
højloftede, prægtige sale.
indholdstomt hjælpeverbum.
kigge, se.
indholdstomt hjælpeverbum.
lovprise.
indlysende.
også.
“Til Professor Sverdrup. (Ved liden Regines Kiste i Dimmelugen.)” blev trykt første gang i ►Frigge. Poetisk Nytaarsgave for 1813, red. af 👤Rasmus Nyerup, s. 226-234, som udkom i december 1812. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.
“Til Elises Søster. (Ved liden Dideriks Vugge.)” blev trykt første gang i ►Frigge. Poetisk Nytaarsgave for 1813, red. af 👤Rasmus Nyerup, s. 220-225, som udkom i december 1812. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.
“Kammersvenden fra Morland” blev trykt første gang i Kvædlinger eller Smaakvad. En kammersvend er en hofmand.
her: Etiopien; en blåmand er en person med mørk eller sort hudfarve.
sådan, på den måde.
bestemme over.
indholdstomt hjælpeverbum.
sådan, på den måde.
hofmand.
således, sådan.
fyldord, poetisk.
togt.
fyldord, poetisk.
keruber.
fyldord, poetisk.
hofmand.
således, sådan.
blev glemt af os.
indfinder sig; lukkes ind.
således, sådan.
er (gl. 2. person singularis af være).
hofmand.
hurtigt.
blev (gl. 2. person singularis).
fyldord, poetisk.
særlig.
fordømmelse.
bragtes; førtes til himmerige.
går (gl. præsens singularis).
dvs. stig op (på vognen).
således, sådan.
hellere.
dvs. brod.
person med mørk eller sort hudfarve.
strålende.
bestemt.
sikkert, bestemt.
konge.
længtes stærkt, higet.
ganske vist.
efter.
ligesom.
således, sådan.
også.
person med mørk eller sort hudfarve.
stå (imperativ 2. person singularis).
lyt nu til, giv nu agt på.
uden tvivl.
person med mørk eller sort hudfarve.
nedsænkes.
endnu.
hofmand.
efter.
bestemt, sikkert.
videre.
hofmand.
bestemt.
allerede.
bestemt.
gylden trone.
også.
endnu.
her: Etiopien; en blåmand er en person med mørk eller sort hudfarve.
dvs. grant, tydeligt.
fyldord, poetisk.
også.
ørken.
det som hindrer synet, blindheden, jf. ►ApG 9,18.
raskt, dygtigt.
konge.
længtes stærkt, higet.
her: Etiopien; en blåmand er en person med mørk eller sort hudfarve.
bæres hen, føres hen.
hofmand.
også.
styrelse, ledelse; magt.
fordømmelse.
dvs. brod.
en sand beretning.
hvad man kunne kalde; så at sige.
hofmanden.
ganske vist.
også.
hofmand.
styrelse af verden.
efter.
her: historien.
velsagtens, formentlig.
hofmand.
sikkert, formentlig.
personer med mørk eller sort hudfarve.
hovedpersonen i 👤Erik Pontoppidans ►Menoza En Asiatisk Printz, Som drog Verden omkring, og søgte Christne (1742-1743).
tåbelighed.
“Golgatha” blev trykt første gang i Kvædlinger eller Smaakvad.
vandre omkring.
går (gl. præsens singularis).
fodspor.
græd (imperativ pluralis).
græd (imperativ 3. person singularis).
således, sådan.
lyt (imperativ pluralis).
se (imperativ pluralis).
åbner.
er (præsens 2. person singularis af være).
dvs. monne, må.
dvs. synger.
betror, overgiver.
kongen.
træstamme.
dvs. livets.
sikkert, helt bestemt.
dødelig sygdom.
livets bæger.
dvs. syngende.
går (gl. præsens singularis).
smuk, dejlig.
“Historien” blev trykt første gang i Kvædlinger eller Smaakvad.
påfaldende, forunderligt.
blændværk; intetsigende pjank.
levetid; tidsalder.
tilsyneladende, men uholdbare glans.
udfoldelse af pralende pragt.
forandringen.
forgængeligt, tomt.
erhverve dig ved at drømme.
tåbeligheden.
dvs. var, bevidst, opmærksom på.
også, tillige.
sikkert.
kraftfulde.
vejr.
helt, ganske (betydningssvagt fyldord, poetisk).
historien.
tidsalder.
ubehagelige forandring.
Hestehaler blev af tyrkerne brugt som ærestegn.
afkommet, efterkommerne af helte.
under andres herredømme.
trøsterigt, opmuntrende.
sank (præteritum pluralis).
blomster.
også.
dyrker, fremavler.
løgnagtige tale.
tidens afslutning; dommedag.
gjorde levende, kaldte til live.
bestemt, sikkert.
dvs. bedrev, udførte, udøvede.
sikkert, bestemt.
de centrale årer (og vener), der får hjertet til at fungere.
historiens fjeld.
ganske vist.
plads, position.
pupil.
forsvinder, fortoner sig.
ganske vist.
bevæger sig uroligt og skiftende.
dvs. bov: den buede del af en skibsside, der befinder sig lige bag skibets forstavn.
dvs. køl: bjælke eller skinne langs midten af et skibs bund.
fire hjørner.
fare hen over; berejse.
fyldord, poetisk.
lange brædder, tømmerstykker, som arken er bygget af.
ild, brand.
tage eller lægge på sine skuldre.
værdifulde skat.
hvælvede.
Jahves, navnet på israelitternes gud i Det Gamle Testamente.
endnu.
ved (gl. præsens 2. person singularis).
sømmer sig for.
dvs. filistre; kan også betyde snæversynede og åndløse personer.
keruber.
Jahves, navnet på israelitternes gud i Det Gamle Testamente.
kølighed, som indtræder ved solnedgang.
dvs. synge.
fuglesang.
dvs. synger.
herliggjort.
krigstogtet.
træsort, som Gud befalede 👤Noa at bygge arken af, jf. ►1 Mos 6,14.
ved (gl. præsens 2. person singularis).
sans for narrestreger.
dygtighed, kunnen.
gøre sløv.
dvs. at gøre (unyttig) modstand mod overmagten eller det uundgåelige; ordsprog, jf. ►Mau 1879, bind 1, s. 292, og ►Grundtvig 1845, nr. 288.
tidsalder, også: oldtid.
også.
sang, trille.
endnu.
navn på linjeskib fra 1811.
endnu.
navn på linjeskib fra 1811.
vikingetogt.
navn på linjeskib fra 1811.
dvs. dannebrog. Grundtvigs egen ortografiske variant.
allerede (betydningssvagt fyldord, poetisk).
dvs. dannebrog. Grundtvigs egen ortografiske variant.
sikkert, bestemt.
endnu.
synger.
lovprise.
synger.
i venskab, i venskabelighed; som en vens beskyttelse.
“Frants Volkmar Reinhards Minde” blev trykt første gang som indledningsdigt til ►Hvorfor kaldes vi Lutheraner?, s. 3-10, som udkom den 31. december 1812. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.
hastigt.
særligt.
bueformede træstykker under en vugge.
lægger mærke til det, husker på det.
dør; bringes, føres væk.
rives bort, tages af dage.
overgå til en ny tilstand.
kaldtes bort; døde.
blev taget bort fra denne verden; døde.
sådan, således.
også.
komme, genkomst.
også.
sådan, således.
universitet.
da.
begravet.
endnu.
også ganske vist.
forstillede sig; gav udtryk for andre følelser eller synspunkter end dem de i virkeligheden havde.
sådan, på den måde.
tydeligt.
spyd; sværd.
erklærede.
ødelægge, tilintetgøre.
fornemme æt, slægt.
legeme, jordiske rester.
værn.
fjendens herredømme, kontrol.
lynafleder.
lynaflederen.
guddommen, der fremkalder torden.
åbent.
tydeligt.
tåbeligt, fejlagtigt.
modtog.
tydeligt.
blæse bort.
allerede.
scepter, herskerstav.
slået, afhugget.
allerede.
hastigt være over dem.
hvis.
skyndsomt, hastigt.
bedrag (imperativ pluralis).
bestemt.
har.
således.
tale imod til betyder her: true med.
har.
tale over til betyder her: love.
vend.
sådan, således.
løfte min hånd; befale.
har.
(større) byer.
forstå, erfare.
Jahve, navnet på israelitternes gud i Det Gamle Testamente.
har.
vist, fremstillet.
forstå, erfare.
har.
også.
hør (imperativ pluralis).
hoverede over jer, med latter.
lat., ligeledes, fremdeles.
har.
afgrøder, her: efterkommere.
har.
skikkelser.
skikke, regler.
for at.
skam (imperativ pluralis).
“Tyge Rothes Minde” blev trykt første gang som indledningsdigt til ►Til Fædrenelandet om dets Tarv og Fare, s. 3-14, som udkom den 23. juli 1813. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.
“Til Grev Danneskjold” blev trykt første gang som indledningsdigt til ►Kort Begreb af Verdens Krønike i Sammenhæng, s. iii-viii, som udkom omkring den 30. december 1812. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.
“Farvel til C. Molbech” blev trykt første gang i ►Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, den 3. august 1813, nr. 62, sp. 977 f. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.
som ikke er blevet fornærmet, krænket af mig.
sådan, således.
sammensværgelse.
fuldstændig.
“Karen Bjørns Minde” blev trykt første gang i Kvædlinger eller Smaakvad.
dvs. datter.
agtværdig dansk kvinde.
gå.
gravedes (gl. præteritum af grave).
dvs. datter.
åbn.
berømmende; godt.
agtværdig dansk kvinde.
til enhver tid, altid.
ansigtsudtryk, minespil.
metal eller ædelsten i pladeform som del af smykker, fx pladering og pladenål.
nuets, den flygtige nutids.
noget værdiløst, som kun tilfredsstiller den menneskelige forfængelighed.
agtværdige danske kvinder.
udskårne, graverede.
marmorsten.
agtværdige danske kvinde.
agtværdig dansk kvinde.
foran marmorsten.
plads, position.
dvs. syngende.
jorden; det jordiske liv.
(mindes)mærke, vidnesbyrd.
de jordiske rester, legemet.
dvs. prent, lad fæstne.
koraler, dvs. salmer.
praleri.
fordrejede; moralsk fordærvede.
også.
dvs. synger.
dvs. styrke.
sådan, således.
dvs. synger.
stærk gråd.
dvs. datter.
overgive, betro.
også.
må bevare (optativ).
må komme (optativ).
dvs. datter.
dvs. hælder, bøjer.
brædder (omskrivning for ligkiste).
jordiske rester; ligklæder.
står.
lovpriser.
helt bestemt.
agtværdige danske kvinde.
føre bort, rive bort.
forløber, hengår (om tid).
skik.
fælde, snare; om forhold eller omstændigheder der hæmmer, undertrykker, fanger.
helt bestemt.
helt sikkert.
dvs. synger.
pris; lovsang.
skal være (optativ).
skam jer (imperativ pluralis).
giv (imperativ pluralis).
stå (imperativ pluralis).
vrag (imperativ pluralis).
jorden; det jordiske liv.
hør (imperativ pluralis).
færdes (imperativ pluralis).
sådan, således.
gå.
gå (imperativ pluralis).
bær (imperativ pluralis).
møje, modgang, lidelse.
skal aldrig røre (optativ).
fød op; opfostr, opdrag (imperativ pluralis).
lær (imperativ pluralis).
danske gårde.
brædder (omskrivning for ligkiste).
hentydning til dronning 👤Thyra Danebod; dannebod betyder de danskes bod, dvs. hjælp.
trofast, hengiven.
sikkert.
agtværdig dansk kvinde.
sikkert.
agtværdige danske kvinde.
dvs. gudsfrygt, lydighed mod Gud.
her: menneskets.
mægtige, fornemme folks velvilje.
løgnagtig tunge.
dygtighed, kunnen.
dvs. synge.
hæders- og ærestegn.
bogstaver; rimstave, som danner allitteration (bogstavrim).
dvs. fæstensgave, forlovelsesgave.
dvs. styrke.
her: menneskets.
dvs. synge.
give op, resignere.
sang.
troldmanden.
trolddomskunst.
dvs. styrke.
blive klartseende.
bestemt.
rosenblomster.
den bægerformede blomst; blomstens yderste kreds af blade.
lovpriser.
agtværdige danske kvinde.
også.
agtværdige danske kvinde.
dvs. synge.
synge (ud); forkynde.
erklære skriftligt.
synge (ud); forkynde.
elsk (imperativ pluralis).
“Til Fædrenelandet” blev trykt første gang som indledningsdigt til ►Helligtrekongerlyset eller Tre Dages Hændelser paa Dannemarks Høiskole, s. iii-xii, som udkom 1. februar 1814. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.
“Til min Sangfugl” blev trykt første gang i ►Roskilde-Saga, s. 112-123, som udkom 7. oktober 1814. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.
“Thryms Kvide eller Hammervisen” blev trykt første gang i Kvædlinger eller Smaakvad. Kvide kan betyde digt eller sorg, bekymring, besvær.
dog; endnu.
allerede; helt, aldeles (betydningssvagt fyldord, poetisk).
lån (imperativ pluralis).
ynder (præsens pluralis).
hengiver sig til.
sikkert, bestemt.
hør (imperativ pluralis).
dvs. synger.
fejl, brist.
beslægtet med tysk videnskabelighed.
ganske flittigt, ihærdigt.
i flyvende fart.
bogstaver; rimstave, som danner allitteration (bogstavrim).
fyldord, poetisk.
fyldord, poetisk.
i forhold til.
hentydning til 👤Johan Christoph Adelung og 👤Friedrich Rühs samt deres ligemænd; forskere, hvis synspunkt var, at nordisk mytologi var en sen, kristent influeret efterdigtning, som var skrevet af 👤Snorre med angelsaksisk poesi som forbillede.
hentydning til lattervækkende folk som 👤Peder Paars, hovedkarakteren i 👤Ludvig Holbergs parodiske heltedigt af samme navn (1719-1720).
etc. etc.; og så videre, og så videre.
eftertænke, overveje.
håndskrift, manuskript; her: Grundtvigs egen opfindelse, der fremstilles som et autentisk håndskrift fra det Capellanske Bibliothek.
et teologisk bibliotek, som Grundtvig har opfundet til lejligheden.
håndskrift, manuskript; her: Grundtvigs egen opfindelse, der fremstilles som et autentisk håndskrift fra det Capellanske Bibliothek.
de nordafrikanske stater: Marokko, Algeriet, Tunesien og Libyen.
dvs. akkvisition, erhvervelse.
vidt omkring.
dvs. kærre, enkel tohjulet vogn.
her: farvandene (Storebælt, Lillebælt og Øresund).
Danmarks; her en poetisk personifikation. Dana er oprindelig en genitiv pluralis form af det norrøne danir (danskere).
fyldord, poetisk.
også.
bælte spændt om livet.
her: nyudsprungne grene el. kviste.
fyldord, poetisk.
vævede.
fyldord, poetisk.
violer.
dvs. skytten, væveskyttelen.
vandret stang, som er del af en væv.
hurtigt.
fyldord, poetisk.
vævede.
således, sådan.
mandigt.
fyldord, poetisk.
lat., digterisk frihed.
hvis; selv om.
lat., bøn om opmærksomhed (begreb fra retorikken).
i overensstemmelse med, svarende til.
lat., at blande det nyttige med det behagelige.
lat., noteret er i margenen, Thor vågner her fra beruselse(n) (overs. GV).
saga, fortælling.
uklar betydning. Henviser evt. til Hammershus på Bornholm. Hammershus kan være metonymi for Bornholm, som gik tabt under svenskekrigene, men vendte tilbage af egen kraft.
således.
også.
håndskrift, manuskript; her: Grundtvigs egen opfindelse, der fremstilles som et autentisk håndskift fra det Capellanske Bibliothek.
lat., der syndes både inden for og uden for de trojanske mure, dvs. der er fejl på begge sider.
lat., på fredag tager jeg hjem fra København. Citat fra 👤Holbergs ►Erasmus Montanus eller Rasmus Berg, 1. akt, scene 2 (overs. ►Zeeberg 2015, 1. akt, scene 2, s. A4r).
fremsættes; fastslås.
lat., for god samvittighed.
sådan, således.
blev båret.
sikkert.
tyvagtig ►jætte.
oldisl., ‘hvis han ville, var den lille nok, til at han kunne have den inden for sin særk’. Citat fra ►Skjaldskabslæren i ►Den yngre Edda (overs. ►Lembek & Stavnem 2012, kap. 38, s. 158).
således, sådan.
efterdønninger.
hurtigt.
oldisl., ‘rystede Skægget’. Citat fra ►Trymskvadet i ►Den ældre Edda (overs. ►Larsen 1943, bind 1, s. 142, str. 1).
efterdønninger.
uanset hvor.
hårdt.
nogensinde.
ganske vist; sandelig.
variant af ordsproget “Nød lærer nøgen Kone at spinde”, jf. ►Mau 1879, nr. 7.027, og ►Grundtvig 1845, nr. 1.731.
indholdstomt hjælpeverbum.
ordspil på, at blomsten kærminde (forglemmigej) også kan give associationer til kære minder. Her: sal af kære minder.
himlens blå farve; mørkladen sky, tåge.
mildhed.
også, tilmed.
strålende, glinsende.
efter som, fordi.
hurtigt.
også.
piske.
oldisl., ‘snoede Guldbaand / til glubske Hunde’. Citat fra ►Trymskvadet i ►Den ældre Edda (overs. ►Larsen 1943, bind 1, s. 142, str. 6).
fyldord, poetisk.
lumske, skælmske mine.
straks, med det samme.
eftersom, da.
fyldord, poetisk.
skælm, gavtyv.
variant af ordsproget “Kragen sad paa Kviste; sagde, hvad hun vidste”, jf. ►Mau 1879, nr. 5.016, og ►Grundtvig 1845, nr. 1.521, samt nr. 1.522: “Kragen raaber altid paa sit eget Navn”.
benævne, kalde.
ganske vist.
forklaring.
håndskrift, manuskript; her: Grundtvigs egen opfindelse, der fremstilles som et autentisk håndskift fra det Capellanske Bibliothek.
ordsprog, jf. ►Mau 1879, bind 1, s. 232, og ►Grundtvig 1845, nr. 2.438. Ordsproget er en advarsel mod følgerne af vellevned og gode kår.
fyldord, poetisk.
brag, bulder.
også.
fik (gl. 2. person singularis af få).
sådan, således.
vrøvler nemt om en sag.
fyldord, poetisk.
dvs. hynden.
oldisl., ‘Løgn taler / liggende tiest’. Citat fra ►Trymskvadet i ►Den ældre Edda (overs. ►Larsen 1943, bind 1, s. 143, str. 11).
sådan, således.
skæmtende, spøgefuld fortælling.
fyldord, poetisk.
oldisl., ‘da brast den brede / ►Brisinghalsring’. Citat fra ►Trymskvadet i ►Den ældre Edda (overs. ►Larsen 1943, bind 1, s. 143, str. 14).
lat., striden er endnu for dommeren, dvs. spørgsmålet er endnu ikke afgjort.
forklaringen.
del af ordsproget “I Morgen bager Alliken, saa faaer vi nyt Brød”, jf. ►Mau 1879, nr. 1.041, og ►Grundtvig 1845, nr. 1.849: om noget, som man ikke mener vil ske, eller som man ikke vil gøre.
håndskrift, manuskript; her: Grundtvigs egen opfindelse, der fremstilles som et autentisk håndskift fra det Capellanske Bibliothek.
sammenkomst, stævne til rådslagning.
rigtigt.
strålende.
ondskabsfulde list, træskhed.
voldshandlinger, overgreb.
fyldord, poetisk.
onde planer; rænker.
oldisl., ‘vidt han skued’. Citat fra ►Trymskvadet i ►Den ældre Edda (overs. ►Larsen 1943, bind 1, s. 144, str. 16).
oldisl., ‘de Højes Vogter / drikker [...] glad den gode Mjød’. Citat fra ►Grimners sang i ►Den ældre Edda (overs. ►Larsen 1943, bind 1, s. 105, str. 13).
oldisl., ‘[ni] søstres søn’. Citat fra ►Gylfis blændværk i ►Den yngre Edda (overs. ►Lembek & Stavnem 2012, kap. 27, s. 57).
oldisl.,‘Han ser såvel nat som dag tusind mile frem for sig. [...] ►Hoved kaldes for ►Heimdals sværd’. Citat fra ►Gylfis blændværk i ►Den yngre Edda (overs. ►Lembek & Stavnem 2012, kap. 27, s. 57).
vanskelige, hårde.
skøn; brav.
vred.
her: efter.
hovedklæde af linned til en brud.
guldindvævet silkestof, noget meget kostbart eller værdifuldt.
ganske som, ligesom.
hovedklæde af linned.
larmer, gjalder.
variant af ordsproget “Store Ord og fedt Flæsk sidder ikke fast i Halsen”, jf. ►Mau 1879, nr. 9.689, og ►Grundtvig 1845, nr. 2.595.
kriger-, heltesind.
da.
fyldord, poetisk.
hovedklæde af linned.
ganske som, ligesom.
tjenestepige.
bukke, der spændes for en vogn.
fyldord, poetisk.
våben (til forsvar og kamp).
lat., ►Ifing markerer uenighed, endeløs fjendtlighed og på intet tidspunkt enighed (overs. GV).
oldisl., ‘aaben, fri / skal den altid løbe, / den bindes ej af Is’. Citat fra ►Vaftrudners sang i ►Den ældre Edda (overs. ►Larsen 1943, bind 1, s. 98, str. 16).
oldisl., ‘fjerner fra ►Jætters Sønner / Gudernes Grunde’. Citat fra ►Vaftrudners sang i ►Den ældre Edda (overs. ►Larsen 1943, bind 1, s. 98, str. 16).
forklaringen.
lat., tiden ændrer sig, og vi ændrer os med den.
ganske vist.
dvs. kærre, enkel tohjulet vogn.
ganske vist.
også.
sejle.
dvs. kærren, den enkle tohjulede vogn.
hurtigt.
boltrede sig, væltede sig.
trop af alfer eller dværge.
skal skynde (optativ).
led (imperativ pluralis).
opsparede rigdomme, kostbarheder; kvæg (som tegn på rigdom).
fiskede; lokkede, fristede.
forklaring.
ordsprog, jf. ►Mau 1879, bind 2, s. 133, og ►Grundtvig 1845, nr. 2.112. Udtrykket bruges over for den, som bliver skuffet i sine forhåbninger, snydt for noget, taget ved næsen. Fikst betyder fik.
tog kraftigt for sig af retterne.
næsten, omtrent.
var spydige overfor, skosede.
således.
straks; pludseligt.
hvornår.
mon.
begærlig efter, glad for.
her: efter.
indsmigrende, sleske.
hovedklædet af linned.
forklaringen.
siges om den, der har meget fugtige læber; talemåde, jf. ►Mau 1879, bind 1, s. 582.
dvs. kogte.
fyldord, poetisk.
klare sig med, nøjes med.
forklaringen.
ordsprog, jf. ►Mau 1879, nr. 5.605, og ►Grundtvig 1845, nr. 1.586.
forklaringen.
ordsprog, jf. ►Mau 1879, bind 1, s. 649, og ►Grundtvig 1845, nr. 1.687.
endnu.
forklaringen.
ordsprog, jf. ►Mau 1879, nr. 5.643, og ►Grundtvig 1845, nr. 1.543. Behænde betyder behændig, snild, kunstfærdig.
blev ledt hen foran bordet.
således.
gavmild, rundhåndet.
forklaringer.
del af ordsproget “Har du lært at bie, kan du blive Dronning i Sverige”, jf. ►Mau 1879, nr. 817 samt bind 1, s. 75, og ►Grundtvig 1845, nr. 226.
ordsprog, jf. ►Mau 1879, bind 2, s. 384, og ►Grundtvig 1845, nr. 2.623.
dvs. man sætter forskellige ringe i (dyre)tryner og på fingre (forlovelsesringe).
lumsk, snedigt.
at snakke for sin æske betyder at snakke for sit eget for at opnå personlige fordele; vrøvle, snakke hen i vejret.
dvs. være bedre, overgå dig.
dvs. søster.
endnu, stadigvæk.
befalede.
læg (imperativ pluralis).
fyldord, poetisk.
►Thors symbol.
da.
fyldord, poetisk.
forklaringen.
ordsprog, jf. ►Mau 1879, nr. 1.896, og ►Grundtvig 1845, nr. 551. Fals betyder falskhed.
helt, aldeles (betydningssvagt fyldord, poetisk).
bryst.
oldisl., ‘kun Skrald hun fik / for Skillinger / og Hug af Hamren / for Hob af Guld’. Citat fra ►Trymskvadet i ►Den ældre Edda (overs. ►Larsen 1943, bind 1, s. 146, str. 33).
forklaringen.
ordsprog, jf. ►Grundtvig 1845, nr. 2.095.
skade.
ordsprog, jf. ►Mau 1879, nr. 3.918, og ►Grundtvig 1845, nr. 1.155: dvs. at man ikke kan komme af med de prygl, som man allerede har fået.
vred.
forklaringen.
ordsprog, jf. ►Mau 1879, nr. 2.831.
brave, modige.
dvs. kærre, enkel tohjulet vogn.
således.
gnistrede, funklede.
dvs. grundet på formodninger.
dvs. grundet på spådomme, gætninger.
gisning, formodning.
lat., uægte børn, her: om et værk, hvis forfatter man ikke er sikker på, hvem er.
evne til at spå, gætte.
lat., uægte barn, her: om et værk, hvis forfatter man ikke er sikker på, hvem er.
den hedenske oldtid.
da.
gisning, formodning.
skarpsindige, udspekulerede.
således, på den måde.
gisningen, formodningen.
ganske vist.
fuldt ud.
i bemærkelsesværdig grad.
sammenkomst, stævne til rådslagning.
håndskriftet, manuskriptet; her: Grundtvigs egen opfindelse, der fremstilles som et autentisk håndskift fra det Capellanske Bibliothek.
skal glemme mig (optativ).
således, sådan.
fyldord, poetisk.
gudernes glæde.
ganske som, ligesom.
faste, hårde sten, der anvendes som en hammer.
således, på samme måde.
►Ragnarok. På Grundtvigs tid gjaldt stadig en fejlfortolkning af ‘ragna rökr’ (da. gudernes dunkelhed, jf. det ty. Götterdämmerung) fra 👤Snorre. Det blev læst som ►Ragnarok. Grundtvig taler derfor om ‘Gudemørke’. I dag læses udtrykket ‘Ragnarök’, og ‘gudernes skæbne’ regnes for den korrekte oversættelse.
dvs. styrke.
vidunderlige skud, kviste.
oldisl., ‘Askens tredje rod strækker sig til himlen, og under den rod er der en meget hellig kilde’. Citat fra ►Gylfis blændværk i ►Den yngre Edda (overs. ►Lembek & Stavnem 2012, kap. 15, s. 46).
fyldord, poetisk.
svømmede (gl. præteritum).
fyldord, poetisk.
oldisl., ‘To fugle får føde i ►Urds kilde. De hedder svaner’. Citat fra ►Gylfis blændværk i ►Den ældre Edda (overs. ►Lembek & Stavnem 2012, kap. 16, s. 49).
da.
fyldord, poetisk.
svang (gl. præteritum).
fyldord, poetisk.
blomster dække, beklæde.
kaldte op, befalede at komme op.
fyldord, poetisk.
lytte.
fyldord, poetisk.
synge (ud); forkynde; synge færdig.
kom; skød op.
yderligere, en gang til.
fyldord, poetisk.
scepter, som dommere blev udrustet med for at tilkendegive, at de dømte på en legal herskers vegne.
fyldord, poetisk.
også.
lat., se.
sunget (ud); forkyndt; sunget færdig.
dvs. synger.
oldisl., ‘Nu er den Højes Ord kvædet / i den Højes Hal, / alt til Jordbos Nytte, / ej til Jætters Nytte, / Held den, der kvad, / Held den, der kan, / Nytte den, der nemmed, / Lykke den, der lytted’. Citat fra ►Den højes ord (Hávamál) i Den ældre Edda, strofe 164 (overs. ►Larsen 1943, bind 1, s. 95, str. 164).
ordsprog, jf. ►Mau 1879, nr. 6.964, og ►Grundtvig 1875, nr. 2.704: lad hver enkelt drage nytte af noget i forhold til, hvordan han har forstået det, så lider ingen uret.
flittig, vedvarende.
Anvendt litteratur
- Grundtvig, N.F.S. (1815) ►Heimdall. Dansk Nyaars-Gave for 1816. København
- Grundtvig, N.F.S. (1845) ►Danske Ordsprog og Mundheld, samlede og ordnede af Nik. Fred. Sev. Grundtvig. København
- Grundtvig, N.F.S. (1875) ►Danske Ordsprog og Mundheld, samlede og ordnede af Nik. Fred. Sev. Grundtvig, 2. udg. København
- Høirup, Henning (1949) ►Grundtvigs Syn paa Tro og Erkendelse. Modsigelsens Grundsætning som teologisk Aksiom hos Grundtvig. København
- Juel, Axel (1933) ►Horats' Oder. København
- Larsen, Martin overs. (1943) ►Den ældre Edda og Eddica minora, bind 1. København
- Lembek, Kim & Rolf Stavnem overs. (2012) ►Snorris Edda. København
- Lundgreen-Nielsen, Flemming (1980) ►Det handlende ord. N.F.S. Grundtvigs digtning, litteraturkritik og poetik 1798-1819, bind 1-2. København
- Mau, Edvard (1879) ►Dansk Ordsprogs-Skat, bind 1-2. København
- Zeeberg, Peter udg. (2015) “►Kommentarer til Erasmus Montanus” i Ludvig Holberg ►Erasmus Montanus Eller Rasmus Berg. Comoedie udi Fem Acter [1731]. København & Bergen. Anvendt i den digitaliserede udgave http://holbergsskrifter.dk, 2016-11-25