↩
Nu Tiden lider, ende maa min Tale,
O, give Gud! den ved Hans egen Kraft
Din Viv og Dig i Sorgen maa husvale!
I konstigt Svøb at gjemme sindrig Kløgt
Det er kun Tant, det har jeg ikke søgt;
Enfoldig kun jeg tolked Herrens Røst,
Thi det for Christne er den bedste Trøst
O, glædeligt! ei blot til Dig og mig,
315Men til utalte Millioner rig.
Halleluja! o salig Morgenrøde,
Da Han, som led, stod herlig op af Døde!