↩ Bogen begynder med en lille Sang til min gamle Fader, som blev ►Jubellærer i de samme Dage og var en af de faa ►overblevne Guds Ords Tjenere, som var Præst i 👤Morten Luthers og de gamle Dages christelige Aand, og mens jeg stirrede paa ►Sølverkrandsen om det gamle Præstehoved, da maatte Øiet sagtens see et Glimt af den usynlige Guldkrone i det Høie, og ►kjedes ved al Verdens ►forfængelige Væsen, ja selv ved Laurbærkrandsen og det tomme ►Gjøgleværk som Verden gav Udødeligheds Navn, og Tungen maatte ►sjunge;