↩
156O, Fader! see! her er din yngste Søn,
Du har fuldendt, og han skal nu begynde,
Indslut mig ømt i Hjertets stille Bøn!
At kraftelig jeg Ordet maa forkynde,
At Synd og Hovmod som er altid nær,
Maa flygte for de gode Aanders Hær;
At ei min Id min Tunge skal beskjæmme!