↩ XVIIITil Eder, I adspredte Ædle! Eder med hvem jeg vandrede venlig, og Eder, som skjøndt vi ei saaes, venlig annamme min Tale, 475 (PS) til Eder er den stilet, med Eder er det jeg taler aabenhjertig om mit Syn og min ►Gang, mit Mæle, mine Feil og Vildfarelser; de som hade og haane mig vil ogsaa misbruge mine Bekjendelser og bruge mine egne Ord som Vaaben imod mig; men det faaer saa være, Eder skal min Tale stadfæste i den Vished, at jeg ei er den hovmodige, egenkjærlige Mand, jeg udraabes for, og at jeg hos mig selv som hos Andre hader og fordømmer al ►Plantelse som Faderen ei haver ►plantet. Og saa, i Guds Navn, ►lad Verden gaae sin skjæve Gang! den kan ikke andet.