►Paa Adam Oehlenschlägers Fødselsdag.
(14de Novbr. 1809.)
✂
Hisset, hvor Druerne gro,
Og modnes i varige Sommer,
Hist, hvor sig speile saa fro
I Floden de deilige Blommer,
Der over Høie og Enge
Zittarens klingende Strænge
Toned om Elskov og Lyst.
✂
Hvor Granen saa sørgelig grøn,
Sig løfter i Vinter og Sommer,
Hvor sig for Elvenes Drøn
Skjule de frygtsomme Blommer,
Lød mellem svarende Fjelde
Harpen om Kraft og om Vælde,
Sjelden om Kjærligheds Lyst.
✂
149Midt mellem Syden og Nord
Hersker ei Vinter, ei Sommer,
Nærende Urter paa Jord
Trænge de yndige Blommer,
Her blev til Høi, hvad i Norden var Fjeld,
Sø blev af Sydens det rislende Væld,
Vaklende saa mellem Norden og Syd,
Sjelden i Echo hensvæved en Lyd,
Mat over tause, ombølgede Slette.
✂
Tiderne runde, og Tonen i Syd
Slumred, som Braget i Norden,
Atter opvaagnende, Braget mod Syd
Stævned, og Tonen mod Norden,
Folkene lytted og hørte med Fryd
Zittar og Harpe i nordlige Syd,
Smeltende, rungende Lyde.
✂
Midt mellem Syden og Nord
Breder sig Dannemarks Slette,
Stundom de Blommer paa Jord
Saaes i Krands sig at flette,
Stundom og hørdes fra Norden
Lyd som af fjernere Torden.
✂
150Tiden er kommet, o seer
Og lytter, I Dannemarks Skarer!
Sletterne tie ei meer,
Guddommen sig aabenbarer,
Hører, hvor Bjergelven lyder!
Seer hvor den skummende flyder
Midt gjennem blommede Eng!
✂
Dannemark! Fædreland! knæl
Rørt paa de fædrene Høie!
Guderne løsde din Sjæl,
Tak dem med taarefuldt Øie!
Nu tør du blande dig, sydlige Nord
Stolt mellem Landenes syngende Chor.
✂
Dannemark! Fædreneland!
Iklæd dig det herligste Smykke!
Gak til den bølgende Strand
Paa Dagen, som fødte din Lykke!
Send over Havet din Elskedes Navn!
Kald ham tilbage i moderlig Favn!
151
Tillæg.
✂ Dette Vers (indrykket i ►Skild. 7de Aarg. No. 12 1809) har i mange Maader Lighed med det ved 👤Joh. Müllers Grav og er i Grunden ubetydeligt. Det skulde da ei blevet gjentaget her, dersom man ei dristig havde paastaaet, at jeg, selv naar jeg rosde 👤Oelsch. ⓘ ophøiede mig over ham, og det i al Fald vilde menes at jeg udelod det, fordi jeg ei vilde være bekjendt at have rost ham. Det er sandt, jeg maa kalde denne Roes overdreven og usømmelig; men ligesom det er Sandhed at 📌Dannemark har faa Digtere fra umindelige Tider indtil 👤Evald, som i høiere Forstand fortjene dette Navn,*De navnløse Forfattere af ►Kjæmpeviserne være herved ufortalte og forsaavidt 📌Danmark tør tilegne sig 👤Kingo har det en Digter der leder ►om sin Mage. saaledes seer jeg endnu ikke rettere end at 👤Oehlenschläger har været den største Digter 📌Dannemark fostrede, og dets eneste egenlige Tragiker. Aldrig skal jeg ►aflade at sørge over at ►Hakons Skjald vilde synke til han blev ►Hugos, førend, det Gud give! jeg igjen hører de gamle, dybe, kjære Toner fra hans Harpe og Tunge.