↩ Dette Vers (indrykket i ►Skilderiet 7 Aarg. No. 6 1809) lader mærke at min Sang dog efterhaanden nærmede sig min Tro og christnedes, derfor skal det stedse være mig kjært, skjøndt det viser, at jeg end148nu ei regnede det saa nøie med Sandheden i Vers, thi at 👤Balles Stemme vakde ►Slægten, er desværre! saalidt Sandhed, som at den nu er vaagen. At Oldingens Hæder ei derved formindskes det ringeste, er klart, thi ei hvad vi udrette, men hvad vi vil tilregnes os.