↩ 133Betragter jeg endelig Verset som mit, da var det et godt Tegn, at jeg vilde synge ved en saadan Mands Grav, uden paa Sandheds Bekostning at sige smukke Ting, at jeg med Behag kunde dvæle ved Billedet af en Mand hvis eneste Fortrin var Kristendom i Tro og Levnet, men en vis Fornemhed og ►daarlig Indbildning stikker dog igjennem. Man seer let, at jeg endnu drømde om en Viisdom (►Grundkløgt) uafhængig af 👤Christus, som altsaa kunde dyrkes og naaes ►uden i og ved Ham, og saaledes maa man vel drømme, saalænge man ei vil forstaa, at den Hellig-Aand er ligesaavel Sønnens som Faderens Aand. Derfor talde man i Pietismens Dage saameget om en ►Sophia coelestis, derfor dyrkede saamange Christne i det forrige Aarhundrede en Philosophie, der skulde staa paa sine egne Been, derfor ledte jeg, skjøndt jeg troede paa Christus, dog i ►Asalæren og overalt i Tankeverdnen ►om en Viisdom, af ⓘ hvilken jeg ventede at faae Forstand paa Troens Hemmeligheder. Attraaen efter denne Forstand og Erkjendelse skal vi have, men at den umulig kan naaes ►i Støvet, og kun i 👤Christo stykkeviis annammes, det skal vi indsee. Det indsaae imidlertid 👤Riisbrigh ikke heller, og min Vildfarelse havde altsaa ingen skadelig Indflydelse paa Afbildningen af ham.